Produktion af dyr medfører stor forurening med ammoniak fra landbrug, påpeger Greenpeace. Når ammoniakken fordamper fra gylle og stalde forurenes luften, jorden og vandet. Landbruget står for hele 95 % af ammoniak-udledningen i Danmark.
Især svine- og kyllingefarme forurener
Fordampning af ammoniak fra gylle er en væsentlig kilde til forurening, og især i nærheden af store svine- eller kyllingefarme falder ammoniakken ned og dræber nøjsomhedsplanter som orkideer, mens den giver næring til kvælstofhungrende planter som græs og brændenælder. Ammoniak i flydende form medfører også iltsvind i vand og afstedkommer fiskedød. Se også siden kød og vandforurening.
Antallet af husdyr og forureningen øges
Antallet af husdyr i Danmark er øget de seneste årtier, og fra 2013 til 2016 er udledningen af ammoniak steget. Den er dog lavere end i 2005.
Køer og grise er årsag til en stor del af den samlede danske udledning af drivhusgasser
Den store produktion af køer og grise er årsag til knap 90 % af dansk landbrugs udledninger af drivhusgasser, når man medregner udledningerne fra produktion af foder på dansk jord. Det har stor betydning for Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, eftersom udledninger, der stammer fra produktionen af fødevarer, fylder omkring 31 pct. i Danmarks samlede klimaregnskab.
Animalske fødevarer er årsag til 15 % af danskerens udledning af klimagasser
Klimabelastningen fra gennemsnitsdanskerens kost er større end den samlede belastning fra personens energiforbrug (el, varme, benzin og diesel). Det fremgår af tænketanken CONCITOs beregninger. Ud af de 17 ton CO2-ækvivalenter (se faktaboks) som gennemsnitsdanskeren udleder om året, stammer godt 3 ton fra fødevareforbruget i hjemmet, se figuren nedenfor. Heraf stammer op mod tre fjerdedele fra forbruget af kød og mejerivarer, altså omkring 15 % af gennemsnitsdanskerens samlede udledning.
Det største enkeltbidrag er oksekødet, der står for op til 1,5 ton CO2-ækvivalenter om året – omkring 9 % af gennemsnitsdanskerens samlede udledning. Ud over de godt 3 tons fødevarer, der forbruges i husholdninger, forbruges der fødevarer i kantiner, på restauranter, etc., så den samlede udledning fra mad og drikke er formentlig i omegnen af 4 ton om året per dansker.
Gennemsnitsdanskerens samlede årlige udledning af drivhusgasser på 17 ton CO2e fordelt på forbrugskategorier.
Kilde: CONCITO.
Mindre kød er godt for klimaet
Hvis vi spiser mindre kød, kan vi altså gøre en stor forskel for klimaet. Vores mad har nemlig stor betydning for, hvor meget klimagas der udledes. Oksekød er for eksempel 50 gange værre for klimaet end bælgfrugter, som er gode vegetariske proteinkilder. Det er illustreret i figuren her:
Udledning af CO2e ved produktion af fødevarer. CO2e betyder, at klimagasser som metan og lattergas er omregnet til CO2, se faktaboks. Tallet for oksekød kan være anderledes Danmark i det omfang, malkekvæg anvendes til kødproduktion.
Kilde: Enda Crossin og Karli Verghese refereret på videnskab.dk.
Forbruget af kød er en af de væsentligste årsager til den mangel på rent drikkevand, som gennem mange år har været tiltagende og efterhånden kan mærkes i alle dele af verden. Landbrugsdyr er nemlig årsag til over halvdelen af vandforureningen globalt (FAO 2006).
Udledning fra landbrug gør skade på fiskebestande
Forureningen skyldes udledning af dyrenes afføring, antibiotika, hormoner, kemikalier fra behandling af læder samt sprøjtemidler brugt ved dyrkning af foder. Når forurenende stoffer som ammoniak, fosfor, nitrogen og antibiotika kommer ud i vandet, kan de gøre stor skade på fiskebestande og andet dyreliv blandt andet ved at øge forekomsten af alger, der afgiver giftige svovlbrinte og opbruger ilten i vandet.
Danske vandløb forurenes med zink og kobber på grund af gylle fra grise
Hvert fjerde danske vandløb indeholder mere zink end den grænse, som EU’s krav til vandkvaliteten foreskriver. Det viser en undersøgelse, som Ingeniøren refererer til. Undersøgelsen konkluderer også, at for de vandløb, der ligger ved landbrugsjorde, stammer 80 til 90 % af zinken fra svinegylle. “Det er hævet over enhver tvivl, at zink og kobber kommer ud i store mængder på landbrugsjord med gyllen”, siger seniorforsker John Jensen fra Aarhus Universitet til Ingeniøren. Zink øger risikoen for antibiotikaresistente MRSA-stafylokokker og ødelægger landbrugsjord.
Landbrug bruger meget ferskvand
Store dele af verden er ved at løbe tør for vand, og op mod 1 mia. mennesker mangler i dag adgang til rent drikkevand. Der er altså behov for, at vi værner om vores vandressourcer, så der også er vand i fremtiden.
Med en andel på 70 % af verdens samlede forbrug af ferskvand er landbruget i dag den sektor, der bruger mest vand overhovedet. 2/3 af dette, altså op mod 46 % af verdens forbrug af ferskvand, går ifølge FN til produktion af animalske produkter.
Der er store forskelle regionalt set. I EU som helhed står landbruget for eksempel for 24 %, men i Sydeuropa er der tale om op mod 80 %. Det handler typisk om, hvorvidt der anvendes meget kunstvanding.
Produktion af kød bruger meget vand
Produktion af kød er yderst vandkrævende sammenlignet med planter. Produktion af 1 kg oksekød bruger ni gange så meget vand som produktion af 1 kg sojabønner, der er en god plantebaseret kilde til protein. Det fremgår af figuren her.
