3 % af danskerne, hvilket svarer til cirka 180.000 personer, lever vegetarisk, herunder en del af disse vegansk. Dvs. disse 3 % spiser ikke hverken rødt kød, fjerkræ, fisk, kødpålæg eller biprodukter fra slagtning af dyr (Coop Analyse & DVF 2024).
I 2017 var det 1,8 %. I 2010 var tallet ikke statistisk målbart, så der er tale om en markant stigning på få år.
Blandt unge mellem 18 og 34 år er det cirka 7,4 %, der lever helt vegetarisk (Coop Analyse & DVF 2022).
I de nationale målinger fra Coop Analyse & DVF er der en kønsforskel – flere kvinder end mænd lever vegetarisk – som dog ser ud til at mindskes år for år.
Det er dog baseret på så små tal, at det ikke kan siges med statistisk sikkerhed. I DVF’s store undersøgelser af det vegetariske miljø i Danmark, hvor flere tusinde deltager, er over 80 % kvinder.
På baggrund af både de nationale undersøgelser (baseret på spinkle tal) og undersøgelser specifikt af vegetarer (baseret på store undersøgelser), estimerer DVF fortsat, at cirka 70 % er kvinder.
Det er svært at estimere, da en del betragter sig selv som vegetarer uden at leve fuldstændig vegetarisk, og en del spiser vegetarisk, men uden at kalde sig selv vegetar.
Vi har dog tal på, hvor mange der betegner sig selv som vegetarer og veganere (se andre spørgsmål på denne side).
Der findes ikke statistisk sikre tal for dette, som kan offentliggøres, fordi det adspurgte antal er for lavt.
Ifølge Coop Analyse & DVF (2025) svarer 1 % af danskerne, svarende til 59.000 personer, at de spiser 100 % vegansk. Dette tal er dog forbundet med en stor usikkerhed.
På baggrund af indsigt i det vegetariske og veganske miljø i Danmark, og forholdstallet mellem vegetarer og veganere i f.eks. Tyskland, vurderer Dansk Vegetarisk Forening, at der ydermere er cirka 25 % af dem, der betegner sig selv som vegetarer, som kun spiser vegansk mad, dog uden at betegne sig selv som veganere.
Hvor mange af sidstnævnte, der lever helt vegansk, dvs. undgår alle øvrige produkter, der stammer fra udnyttelse af dyr – f.eks. læder, uld, silke, produkter testet på dyr, cirkus, m.v. – er der på nuværende tidspunkt ikke et datagrundlag for at kunne regne ud.
18 % af danskerne – svarende til lidt over 1 mio. mennesker – spiser enten fleksitarisk (vegetarisk de fleste af ugens dage), pescetarisk, vegetarisk eller vegansk (Coop Analyse & DVF, 2025)
22 % af danskerne svare, at de “allerhelst” ville spise enten fleksitarisk, pescetarisk, vegetarisk eller vegansk på daglig basis (Coop Analyse & DVF, 2025)
I 2018 drejede det sig om 12% af danskerne (Coop Analyse & DVF 2018). I 2010 var det kun 3,8 % af danskerne (FDB Analyse 2010).
Blandt de unge mellem 18 og 34 år, er det hele 36 %, som spiser fleksitarisk eller helt vegetarisk (Coop Analyse & DVF 2023), mens det i 2018 drejede sig om 18 % (Coop Analyse & DVF 2018). Det er en fordobling på fem år.
44 % af danskerne har mindst én ugentlig dag, hvor de ikke spiser kød til aftensmad (Coop Analyse & DVF, 2025)
53 % af danskerne har mindst én ugentlig dag, hvor de ikke spiser kød til frokost (Coop Analyse & DVF, 2025)
I 2022 havde 40 % af danskerne mindst en hel kødfri dag (Coop Analyse & DVF 2022).
I 2017 var det 28 % af danskerne (Coop Analyse & DVF 2017). Spørgsmålet lød indtil 2019: Hvor ofte har du en kødløs dag?
I 2010 var det kun 17 % af danskerne (FDB Analyse 2010).
67 % af alle voksne danskere har i én eller anden grad et ønske om at spise mindre kød, kødpålæg, fjerkræ og/eller fisk, end de gør i dag (Coop Analyse & DVF, 2025).
I 2023 lavede vi statistik fordelt på alder, som viste, at 66 % af danskerne i alderen 18 – 74 år og 76 % af de unge mellem 18 og 34 år (Coop Analyse & DVF 2023) har et ønske om at spise mindre kød.
I 2019 angav 58 % af danskerne, og 72 % af de unge mellem 18 og 34 år, at de ønskede at spise mindre kød fremover (Coop Analyse & DVF 2019).
I 2018 var det 51 % af danskerne (Coop Analyse & DVF 2018).
Hvorfor spise vegetarisk?
Adskillige undersøgelser viser, at jo mindre animalsk man spiser, jo mere er motivationen dyreetik – og jo mere animalsk man spiser, jo mere synes man, at sundhed er det bedste argument for at spise mindre:
- Blandt veganere peger flest på dyreetik som den primære årsag
- Blandt vegetarer angiver flest, at flere årsager er lige vigtige
- Blandt flexitarer er tendensen den samme som blandt vegetarer, at flere årsager er lige vigtige, dog er der mange vegetarer, som fremhæver dyreetik som vigtigst, mens det kun er få flexitarer
- Blandt den brede befolkning, både dem som har kødløse dage og dem som endnu ikke har kødløse dage, angiver flest sundhed som årsag eller godt argument
- Blandt unge mellem 15 og 34 år angiver flest miljø/klima som en årsag
Dette overordnede billede uddybes nedenfor.
41 % siger, at det er en kombination af årsager, som er lige vigtige. 31 % fremhæver dyreetik, 16 % bæredygtighed og 11 % sundhed.
Der er dog nogle variationer mellem veganere, vegetarer og flexitarer. Blandt veganere siger 42 %, at dyreetik er deres primære begrundelse. Blandt vegetarer er det 29 %, mens det blandt flexitarer kun er 14 %. Tilsvarende er forekomsten af bæredygtighed og sundhed som primær begrundelse højere blandt flexitarer end blandt vegetarer/veganere.
Blandt vegetarerne er der flere (41 %), som siger at flere årsager er lige vigtige, end der siger, at dyreetik er den primære årsag (26 %). Dette passer fint med definitionen af det at leve vegansk, som er defineret ved en stillingtagen til udnyttelsen af dyr, hvorimod det at leve vegetarisk ikke er defineret af en bestemt årsag, men af hvad man spiser og ikke spiser.
Materialet er fra en intern undersøgelse i det vegetariske miljø i Danmark i 2017 og baseret på 1.744 svar.
Motiverne for at spise mindre kød blandt dem, som har mindst én kødfri dag, er klima/miljø (34 %) efterfulgt af sundhed (34 %), pris (25 %) og dyrevelfærd (23 %) (Coop Analyse & DVF 2022).
36 % peger på sundhed, 27 % på klima/miljø, og 19 % på dyrevelfærd (Coop Analyse & DVF 2018).
Blandt unge mellem 15 og 34 år peger 39 % på klima/miljø, 31 % på sundhed og 27 % på dyrevelfærd (Coop Analyse & DVF 2018).
35 % siger egen sundhed, 15 % siger klima/miljø, 10 % siger dyreetik (FDB Analyse & DVF 2010).
Hver dansker forbruger i gennemsnit 95,2 kg kød om året (FAO 2009).
Dette tal er det relevante at henvise til, hvis man skal sammenligne kødforbruget mellem lande, hvor Danmark i øvrigt er blandt de mest kødforbrugende i verden.
Det er desuden det tal, man skal benytte, hvis man skal se på forbruget af ressourcer (som f.eks. vand, energi, CO2, etc).
Hver voksne dansker spiser i gennemsnit 72 kg kød om året (DTUs Kostundersøgelser 2011-2013).
Mænd spiser ca. 63 kg rødt kød om året.
Kvinder spiser ca. 36 kg rødt kød om året.
Danske mænd og kvinder spiser cirka lige meget fjerkræ og fisk (DTUs Kostundersøgelser 2011-2013).