Skip to content

Hvordan brødføder vi verden bæredygtigt?

I Danmark bruger vi 83 % af vores landbrugsjord til dyrefoder. Vi skal langt hellere producere mad til mennesker - kødproduktion er spild af ressourcer.

Kødproduktion er spild af ressourcer

Det grundlæggende problem med at lade dyr omdanne foder til animalske fødevarer er, at størstedelen af energien og proteinet, der findes i foderet, ikke bliver overført til det kød, der produceres, men går tabt i processen.

Det kræver mindst 7 kg foder at producere 1 kg oksekød og 4 kg foder for hvert kg grisekød.

Merforbruget kan variere kraftigt og være langt højere afhængig af produktionsformer, geografiske forhold og foderets sammensætning.

Blev foderet eller landbrugsarealet i stedet brugt til produktion af vegetabilske afgrøder til menneskeføde, ville udnyttelsen af ressourcerne være langt bedre.

Kødproduktion er spild af energi

Energiforbruget, i form af brændstof og lignende, til produktion af protein fra kød er mere end 11 gange højere end til produktion af protein fra korn.

Energiforbruget til produktion af oksekød er 40 gange højere end energiindholdet i kødet.

For lammekød er der tale om 57 gange.

Gennemsnittet for al animalsk produktion af fødevarer ligger på omkring 25 gange højere energiforbrug end indhold af energi i produkterne.

kød og klima

83 procent af landbrugsjorden bruges til animalske produkter

Produktion af kød, æg og mælkeprodukter samt dambrug bruger (tal fra 2018) ifølge forskere fra Oxford 83 % af klodens landbrugsjord, selvom det kun står for 37 % af det protein, vi spiser og blot 18 % af vores kalorieindtag.

Ifølge FAO’s lidt ældre tal fra 2006 er det ’kun’ 70 % af verdens landbrugsjord, som anvendes til landbrugsdyr og deres foder.

Forskellen på tallene kan i nogen grad skyldes den markante stigning i især det kinesiske kødforbrug siden da, men kan derudover også skyldes mindre forskelle i den måde, det er udregnet på, men i det store billede er de enige: Det meste af klodens landbrugsjord anvendes til produktion af animalske fødevarer og kun en lille del anvendes til mad til mennesker.

En tredjedel af alt dyrkbart land bruges til at dyrke foder til dyrene i landbruget, og arealet til dyrkning af foder stiger stadig.

Desuden er der meget store græsningsarealer, hvoraf en stor del i stedet også kunne være opdyrket til menneskeføde eller være naturområder som for eksempel regnskov.

Oksekødsproducenter lægger beslag på enorme arealer

Blot 15 procent af alle verdens oksekødsproducenter bruger et landbrugsareal på størrelse med Kina. Sagt på en anden måde lægger de beslag på 370 kvadratmeter landbrugsjord per 100 gram produceret kød. Det er 50 gange mere end de oksekødsproducenter, der bruger mindst areal. Det viser et studie fra Oxford University omtalt af videnskab.dk.

Mælkeprodukter optager også landbrugsjord

Det gavner også arealanvendelsen at udskifte komælk med plantebaseret mælk. Én liter komælk medfører ifølge et studie fra Oxford University brug af dobbelt så meget landbrugsjord som én liter sojamælk.

Landbrug fylder meget i Danmark

Landbrug udgør 61 % af Danmarks samlede areal. Heraf er 93 % af arealet under plov, svarende til 57 % af Danmarks samlede areal. På 80 % af landbrugsarealet dyrkes foder.

Kød tager mad fra de fattigste i verden

Køber du 1 kg kød, efterspørger du indirekte adskillige kg foder på et globalt marked i konkurrence med verdens fattigste. De kunne ellers spise afgrøderne eller bruge landbrugsjorden til at dyrke andre afgrøder. Over halvdelen af alle verdens afgrøder anvendes ifølge FN’s Miljøprogram UNEP som foder til dyr.

Vegansk kost kan firedoble udbyttet af landbrugsjorden

En analyse fra Oxford University viser, at det globale landbrugsareal kunne reduceres med 75 %, hvis alle levede vegansk. Det svarer til et areal på størrelse med USA, Kina, EU og Australien tilsammen.

En undersøgelse fra Tufts University viser, at hvis amerikanerne ændrer deres kost til vegetarisk, kan det amerikanske landbrugsareal brødføde 800 millioner mennesker, eller dobbelt så mange som med den nuværende kødbaserede kost.

Back To Top