Fiskeopdræt
Opdræt af fisk har store konsekvenser for havene
Opdræt af fisk har store konsekvenser for miljøet og de individuelle fisk. For det første kræver fiskeopdræt foder i store mængder – enten i form af vildtfanget fisk, eller foder dyrket på landbrugsjord – og for det andet er der mange måder, hvorpå opdrættede fisk lider: Eksempler inkluderer diverse sygdomme, parasit- og luseinfektioner, deformiteter, blindhed, samt andre fysiske skader, der skyldes, at fiskene ikke har nok plads (se fx Vitaly Dekhtyarev (2014) og Philip Lymbery (2002))
Linket mellem fiskeopdræt og vildt fangede fisk
Det estimeres, at mellem en 1/3 og 50 % af vildtfangede fisk faktisk ender med at blive til fiskeføde til opdrættede fisk. Og dette forstærker presset på både havene og landbrugsjorden, samtidig med at det skaber en, for forbrugerne, usynlig velfærdspyramide, hvor mange flere fisk lider, end dem som mennesker konsummerer.
Fx kræver det 5 ton vildtfanget fisk at fodre 1 ton laks i dambrug, og ifølge Aquatic Life Institute (ALI), skal man fodre 120 ansjoser til én laks, for at få denne til at nå den, af indsutrien, ønskede vægt på 5 kg. Og disse fisk fodres enten direkte til fisk i dambrug, dvs. levende, eller processeres først til fiskemel eller olie.
Således estimerer ALI på nuværende tidspunkt, at ca. 662 milliarder vildtfangede fisk ender som fiskeføde.
→ Læs mere om erhvervsfiskeri og vildtfangede fisk her
Opdræt af fisk og skaldyr øges voldsomt
Forbruget af kunstigt opdrættede fisk og dyr fra for eksempel dambrug og havbrug er steget voldsomt i en årrække. Som det fremgår af figuren, er produktionen per indbygger i Asien fx steget fra cirka 2 kg. årligt i 1985 til omkring 15 kg. årligt i 2014, altså op mod en syvdobling. I den øvrige del af verden er der i samme periode også tale om en markant stigning, men med en lavere produktion per indbygger.
I dag er 50 % af de fisk, som mennesker spiser, opdrættede i enten dambrug, havbrug eller i tanke på land. Det estimeres, at der årligt opdrættes mellem 59 og 129 milliarder fisk, og op mod 279 milliarder hvirvelløse* havdyr på verdensplan. *Hvirvelløse dyr, er dyr, der ikke har ryghvirvler.
Ratioen mellem husdyrsopdræt og det totale antal af fisk, der slagtes – altså både vildtfangede og opdrættede fisk – er 15:1. Det vil sige, at for hvert landdyr mennesker opdrætter og slagter, så opdrættes, fanges og slagtes der altså 15 fisk, ifølge ALI.
Opdræt af fisk er problematisk for både fiskene og omkringliggende havmiljø
Besætningstætheden for opdrættede fisk varierer fra art til art og fra land til land. Ifølge European Anglers Alliance kan et enkelt havbur i Norge indeholde næsten 200.000 laks i et forholdsvis lille rum, mens der i Stor Britannien kan være op til 50.000 laks i et havbur, ifølge Philip Lymbery (2002). For ørrerder, er besætningstætheden ofte 2-3 gange værre.
Hertil kommer, at forskelle i iltmætning, temperatur og vandkvalitet i de enkelte dele af havburene gøre, at fiskene prøver at undgå nogle områder af burene og må kæmpe indbyrdes om andre. Det betyder, at de ofte har mindre plads, end de officielle beregninger for besætningstæthed forudsiger. Det kan du læse mere om her.
På grund af disse overfyldte forhold er sygdomme blandt fiskene udbredt. Det medfører lidelse for de individuelle fisk. Samtidig betyder det også, at man i et forsøg på at begrænse sygdomme anvender forskellige pesticider og medicin, og denne forurening kan spredes til det øvrige havmiljø, hvor det kan påvirke vilde dyr.
Hvad med fiskenes velfærd?
Et nyt metastudie fra 2021 har gennemgået den videnskablige data, der er tilgænglig omkring opdræt af fisk. Udfra dette konkluderer studiet, at der mangler viden om velfærdsbehovene for 70% af de over 400 fiskearter, som lige nu bliver opdrættet verden over. Forfatterne understreger yderligere, at denne manglende viden udgør en meget stor risiko for, at et ekstremt højt antal individuelle fisk lider rundt omkring på verdens fiskefarme.
Men føler fisk egentlig smerte?
I 2019 blev 98 studier på området gennemgået, og konklusionen var, at fisk føler smerte næsten på samme måde som pattedyr.
Hjernen hos fisk og mange andre havdyr er anerledes end hos pattedyr. Dog viser forskning, at de har hjernestrukturer, der på mange måder fungerer lige som dem, man ser hos firbenede dyr. Dette indikerer, at fisk er bevidste og følende individer, der føler smerte, stress og frygt lige som mange andre dyr gør, herunder mennesker. For eksempel har forskeren og biologen Victoria Braithwaite skrevet en bog, Do Fish Feel Pain?, om fisks evne til at opleve positive og negative sindstilstande. Hun var ikke i tvivl om, at fisk har evnen til at føle og opleve mange af de samme sanseindtryk og følelser, som bl.a. både mennesker, katte og andre landdyr oplever. Endnu et studie, der konkluderer, at fisk er i stand til at opleve smerte samt andre negative psykologiske sindstilstande, findes her.
“Cleaner” fisk
For at komme parasitter som lus på laksefarme til livs, fanger eller opdrætter man andre fisk, kaldet ‘cleaner fish’. Disse bliver sluppet løs i havburene for at spise de lus, som plager laks og andre fisk. Men der er et problem: Alene i Norge dør 50 millioner “cleaner” fish hvert år. Mellem 20 % og 60 %, afhængig af art, dør grundet dårlig velfærd på Norske fiskefarme. Udover at disse “cleaner” fisk faktisk ikke er særligt effektive ift. at komme disse lus til livs, så trives disse fisk altså ofte ikke. De tvinges til at leve tæt sammen med laksene (som de normalt ikke ville omgås) uden mulighed for at komme væk. Dertil kommer, at de har meget forskellige behov i forhold til hvad, der er et optimalt miljø at leve i. Alle disse ting kan lede til stress, tidlig død, aggressiv adfærd, og mange af dem dør ofte af sult, da disse lus ikke er deres foretrukne føde. Læs mere om cleaner fisk her.
Forbrugerne vildledes af certificeringer
Ifølge ALI tror over 70% af de adspurgte i en EU undersøgelse, at seafood produkter, der er certificerede som bæredygtige, også indebærer human behandling af dyrene*. Dette er dog ikke tilfældet. Desværre er der på nuværende tidspunkt ikke særlig mange krav til velfærd for fisk nogen steder i verden.
Det er på trods af, at 79 % af de adspurgte i en undersøgelse udført af Euro Group for Animals mente, at fisks velfærd burde være bedre beskyttet, end den er på nuværende tidspunkt. 79 % ønskede også, at der ingik information om fiskevelfærd på produktindpakningen, mens 73 % var enig i, at fisk kan føle smerte og 65 % var enige i, at fisk kan have negative følelser og er bevidste, følende individer.
*Human behandling blev defineret som ‘hurtig og smertefri fangst og/eller død’
Fiskeopdræt og miljø
Dertil kommer store mængder spildevand fra dambrugene med næringsstoffer, kemikalier og antibiotika, som kan gøre skade på det omgivende naturmiljø. I de tilfælde, hvor fiskene fra dambrug slipper ud i et naturligt miljø, hvor de ikke hører hjemme, kan de desuden forårsage store skader på den naturlige fiskebestand i området.
Fiskeopdræt belaster klimaet
Fangst og produktion i fiskeriet medfører også store mængder drivhusgasser. Eksempelvis er klimaeffekten fra rejer og jomfruhummere meget høj med en udledning af 10 kg CO2 for hvert 1 kg reje- eller hummerkød.
