For at forstå det fulde omfang af landbrugsdyrenes indvirkning på klimaet, skal man skelne mellem to ting:
- Direkte udledninger fra fødevareproduktionen
- Potentialet for CO2-opsugende genskovning, hvis vi spiser grønnere og derved sparer enorme landbrugsarealer, der kan omlægges til skov
1) Direkte udledning af drivhusgas fra landbrugsdyr og deres foder
Udledning af drivhusgasser fra animalske produkter udgør en stor andel af drivhusgasser skabt af mennesker. Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) er andelen 14,5 %. Cirka 7 % skyldes, at drøvtyggere som kvæg og får udleder meget metan, og at der frigives lattergas fra gylle. Cirka 5,5 % skyldes produktionen af foder til landbrugsdyr.
En typisk vegansk kost (tal fra Storbritannien) udleder cirka 1,05 ton CO2 om året. En typisk kødrig kost udleder cirka 2,6 ton CO2 om året. Man kan således reducere sin udledning med ca. 1,5 ton CO2 om året, hvis man forandrer sin kost.
2) Afskovning: Direkte og indirekte arealændringer
10,1 % af de menneskeskabte drivhusgasser skyldes afskovning og andre arealændringer.
En stor del af dette skyldes landbruget og i særdeleshed det animalske landbrug, fordi skov fældes for at skabe plads til græsning og produktion af foder til landbrugsdyr. Det er dog kompliceret at udregne, præcis hvor meget der er landbrugets og især den animalske produktions skyld.
Når man beregner udledningen fra arealændringer, skelner man mellem direkte arealændringer (Direct Land Use Change, DLUC) og indirekte arealændringer (Indirect Land Use Change, ILUC).
Den direkte effekt af landbrugsdyr og deres foder, DLUC, er på 1,3 %. Den indirekte effekt af landbrugsdyr og deres foder, ILUC, er i princippet en stor del af de resterende 8,8 %. Men det er svært at gøre præcist op.
Det skyldes for eksempel, at det kan være tømmerhugst, som i første omgang forårsager afskovning, men efterfølgende er det kvæg eller foder, som gør afskovningen permanent (uden kødproduktionen ville skoven vokse op igen).
Det kan også skyldes det generelle globale arealforbrug til dyrefoder, som presser produktionen af vegetabilske afgrøder til mennesker et andet sted hen i verden i en kædereaktion, hvor de så forårsager afskovning, selvom det egentlig startede med, at der skulle produceres mere foder til dyr et andet sted i verden.
Cirka 1,3 % skyldes afskovning forårsaget af landbrugsdyr og deres foder.
Nøglen til at bremse klimaforandringerne er skov – og derfor kostforandringer
Der kan optages gigantiske mængder CO2, hvis der spises plantebaseret, fordi det frigør landbrugsarealer, som kan beplantes med skov, som opsuger CO2.
Dette kaldes carbon opportunity cost (COC) – altså ’kulstof-muligheds-omkostning’ eller på jævnt dansk kulstoflagringspotentialet ved kostforandringer.
Ifølge en beregning fra et internationalt forskerteam fra USA, Sverige og Tyskland, udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature, er COC-forskellen på en plantebaseret kost og en typisk nordeuropæisk kost med meget kød cirka 5 ton CO2-lagring om året. Altså: Hvis man udskifter en typisk dansk kost med en plantebaseret kost, kan man frigive så store landbrugsarealer til skov, at der årligt kan opsuges hele 5 ton CO2 om året per indbygger!
Lægger man dette kulstoflagringspotentiale sammen med den mulige reduktion i det direkte udslip (de tidligere nævnt cirka 1,5 ton CO2), er det altså en samlet effekt på cirka 6,5 ton CO2 om året.
For hele den danske befolkning vil det være 6,5 ton x 5,7 millioner = 37 millioner ton CO2 om året. Dette er mere end den reduktion på 28 millioner ton CO2 om året, som den danske regerings mål om at reducere CO2-udslippet med 70 % inden 2030 svarer til.
Der er naturligvis også brug for massive omstillinger af energi- og transportsystemerne. Men ovenstående tal understreger, at verden kan købe sig dyrebar tid, hvis der ændres kost og plantes skov. Og det er nødvendigt, hvis vi skal bremse klimaforandringerne i tide, mens energi og transport omstilles over hele verden.
Hollands Miljøvurderingsinstitut har konkluderet, at der er et gigantisk potentiale for CO2-opsugende genskovning, hvis kosten omlægges til plantebaseret, og at det kan gøre omstillingen af de øvrige sektorer billigere.
Nogle forskere vurderer, at op mod to tredjedele af de samlede drivhusgasser kan opsuges, hvis der plantes over 1.000 milliarder træer.
Klimaforandringer og tab af biodiversitet
Klimaforandringer kan forringe biodiversiteten yderligere
Klimaforandringer, som kødproduktion bidrager væsentlig til, er allerede nu skyld i store ændringer i tidspunktet for vigtige årstidsbestemte biologiske hændelser såsom mange arters formering og migration.
Forskere har i Storbritannien fundet frem til, at arter i forskellige led i fødekæden har reageret meget forskelligt på temperaturforandringerne, som udledningen af klimagasser har medført.
Det kan have en effekt på rov- og byttedyrenes indbyrdes forhold såvel som formering og overlevelse og dermed biodiversiteten.
Klimaforandringerne kan få fatale følger for hele økosystemer, for eksempel regnskoven i Amazonas, som kan kollapse, hvis temperaturen stiger for meget.
Temperaturstigning på bare 2 % giver stor tilbagegang i biodiversitet
Det har stor betydning for biodiversiteten, hvor meget temperaturen stiger i fremtiden. Det viser et nyt studie, som Videnskab.dk refererer.
Figuren viser, at hvis vi formår at holde temperaturstigningen på 1,5 grader vil 6 % af insekter, 8 % af planter og 4 % af hvirveldyr miste over halvdelen af deres udbredelse.
Hvis temperaturen derimod stiger med 2,0 grader, vil 18 % af insekter, 16 % af planter og 8 % af hvirveldyr miste over halvdelen af deres udbredelse.
2,0 graders temperaturstigning er den grænse, som 195 lande har sat med Parisaftalen, se graf.
