Opdræt af fisk har store konsekvenser for havene
Opdræt af fisk har store konsekvenser for miljøet og de individuelle fisk.
For det første kræver fiskeopdræt foder i store mængder – enten i form af vildtfanget fisk, eller foder dyrket på landbrugsjord – og for det andet er der mange måder, hvorpå opdrættede fisk lider: Eksempler inkluderer diverse sygdomme, parasit- og luseinfektioner, deformiteter, blindhed, samt andre fysiske skader, der skyldes, at fiskene ikke har nok plads (se fx Vitaly Dekhtyarev (2014) og Philip Lymbery (2002)
Linket mellem fiskeopdræt og vildt fangede fisk
Det estimeres, at mellem en 1/3 og 50 % af vildtfangede fisk faktisk ender med at blive til fiskeføde til opdrættede fisk. Og dette forstærker presset på både havene og landbrugsjorden, samtidig med at det skaber en, for forbrugerne, usynlig velfærdspyramide, hvor mange flere fisk lider, end dem som mennesker konsumerer.
Fx kræver det 5 ton vildtfanget fisk at fodre 1 ton laks i dambrug, og ifølge Aquatic Life Institute (ALI), skal man fodre 120 ansjoser til én laks, for at få denne til at nå den, af indsutrien, ønskede vægt på 5 kg. Og disse fisk fodres enten direkte til fisk i dambrug, dvs. levende, eller processeres først til fiskemel eller olie.
Således estimerer ALI på nuværende tidspunkt, at cirka 662 milliarder vildtfangede fisk ender som fiskeføde.
→ Læs mere om erhvervsfiskeri og vildtfangede fisk her.
Opdræt af fisk og skaldyr øges voldsomt
Forbruget af kunstigt opdrættede fisk og dyr fra for eksempel dambrug og havbrug er steget voldsomt i en årrække.
Som det fremgår af figuren, er produktionen per indbygger i Asien fx steget fra cirka 2 kg årligt i 1985 til omkring 15 kg årligt i 2014, altså op mod en syvdobling.
I den øvrige del af verden er der i samme periode også tale om en markant stigning, men med en lavere produktion per indbygger.
I dag er 50 % af de fisk, som mennesker spiser, opdrættede i enten dambrug, havbrug eller i tanke på land. Det estimeres, at der årligt opdrættes mellem 59 og 129 milliarder fisk, og op mod 279 milliarder hvirvelløse* havdyr på verdensplan.
*Hvirvelløse dyr, er dyr, der ikke har ryghvirvler.
Ratioen mellem husdyrsopdræt og det totale antal af fisk, der slagtes – altså både vildtfangede og opdrættede fisk – er 15:1. Det vil sige, at for hvert landdyr mennesker opdrætter og slagter, så opdrættes, fanges og slagtes der altså 15 fisk, ifølge ALI.
Opdræt af fisk er problematisk for både fiskene og omkringliggende havmiljø
Besætningstætheden for opdrættede fisk varierer fra art til art og fra land til land.
Ifølge European Anglers Alliance kan et enkelt havbur i Norge indeholde næsten 200.000 laks i et forholdsvis lille rum, mens der i Stor Britannien kan være op til 50.000 laks i et havbur, ifølge Philip Lymbery (2002).
For ørrerder, er besætningstætheden ofte 2-3 gange værre.
Hertil kommer, at forskelle i iltmætning, temperatur og vandkvalitet i de enkelte dele af havburene gøre, at fiskene prøver at undgå nogle områder af burene og må kæmpe indbyrdes om andre.
Det betyder, at de ofte har mindre plads, end de officielle beregninger for besætningstæthed forudsiger. Det kan du læse mere om her.
På grund af disse overfyldte forhold er sygdomme blandt fiskene udbredt. Det medfører lidelse for de individuelle fisk.
Samtidig betyder det også, at man i et forsøg på at begrænse sygdomme anvender forskellige pesticider og medicin, og denne forurening kan spredes til det øvrige havmiljø, hvor det kan påvirke vilde dyr.
Hvad med fiskenes velfærd?
Et nyt metastudie fra 2021 har gennemgået den videnskablige data, der er tilgænglig omkring opdræt af fisk.
Ud fra dette konkluderer studiet, at der mangler viden om velfærdsbehovene for 70% af de over 400 fiskearter, som lige nu bliver opdrættet verden over.
Forfatterne understreger yderligere, at denne manglende viden udgør en meget stor risiko for, at et ekstremt højt antal individuelle fisk lider rundt omkring på verdens fiskefarme.