I går, torsdag den 11. januar, var vi i retten i Hjørring for at få afgjort en vigtig og principiel sag om retten til veganske og vegetariske måltider i offentlige køkkener. En sag, der har været meget omtalt i medierne.
Det var os i Dansk Vegetarisk Forening, som på vegne af Mia og Simon Kjær Brinkmann førte sagen. De kom i klemme i systemet, da deres datter skulle i børnehave i Jammerbugt Kommune.
Argumentet fra os og vores advokat Dorthe Kynde Nielsen fra &Foldschack-advokater har været og er fortsat, at det er et udtryk for forskelsbehandling af veganske og vegetariske familier, når de dels bliver tvunget til at deltage i en madordning, der indeholder kød og andre animalske fødevarer, og dels bliver nægtet at give deres børn madpakke med hjemmefra.
Beskeden fra Jammerbugt Kommune lød, at familien skulle have en lægeerklæring på, at deres datter led af en sygdom eller allergi for at blive fritaget fra kostordningen i den institution, kommunen havde givet familien plads i.
“Og vi måtte heller ikke tage madpakke med. Det fik vi meget klart nej til,” fortalte Mia Kjær Brinkmann i retten.
Jammerbugt Kommunes skole- og dagtilbudschef Helle Nørgaard Pedersen, som også afgav forklaring i retten, har i et brev til Dansk Vegetarisk Forening forklaret, at et barn ifølge dagtilbudsloven kun kan undtages at deltage i en indført frokostordning, hvis barnet har “en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom”.
Under retssagen kom det dog frem, at Jammerbugt Kommunes daginstitutioner har mulighed for at tage hensyn til særlige grupper, nemlig religiøse minoriteter, når daginstitutioner med kostordning skal give børnene frokost og andre måltider.
“Så kan man f.eks. erstatte svinefrikadeller med kyllingefrikadeller,” lød beskeden.
Så selv om kommunen henholder sig til loven, findes der altså undtagelser, hvor man godt kan variere måltiderne, være rummelige og tage hensyn til forskellige religioner og livsanskuelser.
Imidlertid stod det i retten klart, at familier, der lever vegansk, ikke får samme hensyn. Noget, vi står fast på som et udtryk for klokkeklar forskelsbehandling.
Kommunen afviser nej til madpakke
En interessant detalje kom frem under retssagen. Nemlig, at kommunens advokat faktisk selv på skrift har argumenteret for, at landets kommuner ikke må forhindre folk i at sende madpakker med til deres børn. Der er hverken hjemmel i dagtilbudsloven eller -bekendtgørelsen til at forbyde at medbringe egen madpakke, lyder det fra advokaten.
Kommunen mener så, at de skam heller ikke har forbudt dette – hverken over for familien direkte eller over for os i vores skriftlige korrespondance med kommunen. Enten kan kommunens og institutionens medarbejdere ikke huske at have sagt nej, eller også har de bevidst undladt at svare på spørgsmålet.
Vi mener dog fortsat, at de åbenlyst har givet familien afslag på at tage madpakke med til deres datter. På intet tidspunkt er familien eller vi blevet gjort opmærksomme på af kommunen, at det var en mulighed at give en madpakke med. Intet sted har kommunen sagt eller skrevet, at familien var velkomne til selv at sørge for madpakke. Denne opfattelse bliver bakket op af beretninger fra andre kommuner end Jammerbugt, hvor det er udbredt praksis i daginstitutioner at sige nej til at lade folk tage madpakke med selv.
“Hvis vi havde fået lov til det, sad vi jo ikke her i dag,” forklarede Mia Kjær Brinkmann i retten.
Bemærkelsesværdigt er det i hvert fald, at Jammerbugt Kommune mener, at det er ulovligt for kommunerne at forhindre folk i dette. For det understreger blot, at mange kommuner over hele landet har et forklaringsproblem.
Jammerbugt Kommune mener også, kom det frem i retten, at dagtilbudsloven i Danmark står i vejen for at tage hensyn til veganere, og at DVF og familien derfor burde sagsøge staten i stedet for. Vores advokat Dorthe Kynde Nielsen påpegede derimod, at det fremgår af domme fra menneskerettighedsdomstolen, at når myndighederne fortolker national lovgivning, så skal de altid foretage en afvejning af, om menneskerettighederne overholdes i det konkrete tilfælde.
Vi ønsker en afklaring
Justitsministeriet har, på baggrund af en række domme ved Menneskerettighedsdomstolen, i et svar til Folketinget i februar 2020 anerkendt, at vegetarer og veganere er beskyttet af Menneskerettighedskonventionen og formentlig i nogle situationer har ret til at få serveret vegetariske og/eller veganske måltider i offentlige institutioner.
Institut for Menneskerettigheder har derfor anbefalet Dansk Vegetarisk Forening at få prøvet en række konkrete sager ved en domstol, så det kan blive afklaret, hvornår man har denne rettighed. Sagen i Hjørring er en direkte konsekvens af denne opfordring. Sagen er desuden blevet til virkelighed på baggrund af donationer fra mere end 1.500 borgere.
I DVF mener vi, at det mest hensigtsmæssige vil være, at det er muligt at få et 100 % plantebaseret måltid i ALLE offentlige køkkener. Også i børnehaver. Ikke alene kan plantebaserede måltider imødekomme mange forskellige kosthensyn, så der ikke skal laves for mange forskellige retter, plantebaserede fødevarer er også billigere i indkøb og mere klimavenlige. Dermed vil det være positivt både for kommunernes og regionernes økonomi og klimaaftryk såvel som borgernes sundhed, hvis plantebaserede måltider bliver tilgængelige for dem, der ønsker det.
Alternativt håber vi, at domstolene kommer frem til, at det som minimum i alle landets kommuner altid skal være muligt for veganske familier at give deres børn frokost med hjemmefra, som børnene kan spise til dagens måltider sammen med de andre børn.
Fødevarestyrelsen skriver i øvrigt i sin vejledning om vegetarisk og vegansk mad i dagtilbud, at “dagtilbuddet kan give forældre, der ønsker at deres barn får vegansk mad, mulighed for at give barnet en madpakke med”.
Der er altså, som vi ser det, intet, der lovmæssigt står i vejen for at give veganske familier friheden til at vælge. Og at nægte forældre den frihed er udtryk for diskrimination.
Dommen ventes at falde om 4 uger, den 8. februar 2024.