Torsdag den 25. april var vi endnu engang i byretten, denne gang ved Retten i Hillerød, for at få afgjort en vigtig og principiel sag om retten til veganske og vegetariske måltider i offentlige køkkener. Det er os i Dansk Vegetarisk Forening, som på vegne af Mette Rasmussen fører sagen.
Mette Rasmussen oplevede ad to omgange at komme i klemme i hospitalsvæsenet – nærmere betegnet på Hvidovre Hospital, da hun var indlagt i forbindelse med sin graviditet tilbage i 2020 i hhv. 1 døgn med akutte smerter og i 3 døgn i forbindelse med fødslen. Hun endte i forbindelse med sidstnævnte indlæggelse med at blive udskrevet før tid, fordi maden var så mangelfuld, og der var udfordringer med at etablere amning til det nyfødte barn. Ved fødslen af barn nummer to valgte de at føde hjemme for at undgå mødet med et hospitalssystem, der ikke tager hensyn til veganere.
Det er Region Hovedstaden, som er stævnet i sagen, men problemet er landsdækkende. Argumentet fra os og vores advokat Dorthe Kynde Nielsen fra &Foldschack- advokater er, at det er et udtryk for forskelsbehandling, når Hvidovre Hospital – og mange andre hospitaler over hele landet – ikke sikrer, at veganere og vegetarer kan få et næringsrigtigt måltid mad, når de er indlagt. Det kom bl.a. frem i retten, at der ud af 20 frokost- og aftensmåltider på menukortet, som kunne bestilles på Hvidovre Hospital, kun kunne findes veganske muligheder under kategorien “tilbehør” – såsom ris og rodfrugter. Dertil var der havregryn og knækbrød i tekøkkenet for patienter, hvilket dog selvsagt kræver, at patienten er helbredsmæssigt i stand til at bevæge sig derhen. Det kom også frem i retten, at der i princippet er sojadrik og sojayoghurt på sortimentslisten for tekøkkenet, men personalet var ikke bekendt med disse produkters eksistens på sortimentslisten, og derfor blev de aldrig bestilt til afdelingen.
I “Anbefalinger til den danske institutionskost” fra 2015 udarbejdet af bl.a. DTU og Sundhedsstyrelsen, som Hvidovre Hospital lægger sig op ad i deres madpolitik, fremgår der en række konkrete forslag til mættende varme veganske retter, hvor bælgfrugter spiller en nøglerolle. Der er faktisk flere vegetariske retter på menukortet, som følger anbefalingerne, men ingen af de vegetariske muligheder kan laves veganske, sagde hospitalets medarbejdere i retten. Og Region Hovedstadens advokat mente, at det var for meget at kræve af hospitalet, at de enten tilbyder veganske måltider eller tilpasser vegetariske måltider på menuen. For ifølge ham er der vegansk mad på menuen, og han mener ikke, at veganere har ret til at kræve mere end de ting, der står under tilbehør.
Region Hovedstaden førte to vidner, Kristina Petersen, som er chefsygeplejerske på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital, samt Mette Luplau Gliese, som er servicechef og dermed har ansvar for hele madområdet. Da vores advokat spurgte chefsygeplejersken, hvilke måltider på menuen, der er veganske, sukkede hun og gentog spørgsmålet ”hvad der er vegansk?”. Hvorpå hun konstaterede ”ris, rodfrugter, salat – det under tilbehør”. Vores advokat spurgte hende, om hun mener, at det er en ernæringsrigtig kost. Chefsygeplejersken svarede: ”Det ved jeg ikke. Det er det nok ikke, nej.” Hun tilføjede, at man så kunne supplere med noget udefra eller hjemmefra. Hun bekræftede desuden, at mennesker med andre beskyttede overbevisninger, som f.eks. muslimer og jøder, kan finde måltider egnet for dem på menukortet, i det varme retter og supper er markeret med ikoner med “svin” og “okse” på menukortet. Servicechef Mette Luplau Gliese, som har en professionsbachelor i ernæring og sundhed, fastholdt, at ”vi havde veganske madvarer”, om end hun også måtte hen under tilbehør, før hun kunne nævne veganske muligheder. Foreholdt om hun ud fra en professionel vurdering synes, at de veganske muligheder kunne betragtes som sunde og ernæringsrigtigt sammensat svarede hun, at det var svært at svare på, da det krævede et kendskab til de andre måltider. Hun mente, at det er ”svært at vurdere, om det er varieret”, og at ”isoleret set er det ganske fornuftige og lødige fødevarer”.
Hun måtte dog erkende, at ingen af de veganske retter, som er med som forslag i de officielle anbefalinger, er på menuen.
Servicechefen argumenterede i øvrigt, at ”storproduktion skal rumme mange forskellige præferencer”, og at man ikke kan tage hensyn til alle overbevisninger. Regionens advokat mente, at fordi der var veganske elementer på menukortet og i tekøkkenet, så er der ikke tale om forskelsbehandling.
Advokat: Der er sket en klar forskelsbehandling
I sin procedure lagde vores advokat Dorthe Kynde Nielsen vægt på, at det fremgår af domme fra Menneskerettighedsdomstolen, at staten har en positiv forpligtelse til at forebygge forskelsbehandling af mennesker, der lever efter en overbevisning, der er beskyttet. Og når myndighederne fortolker national lovgivning, skal de altid foretage en afvejning af, om menneskerettighederne overholdes i det konkrete tilfælde. Dorthe Kynde Nielsen fremhævede, at Mette Rasmussen er blevet behandlet dårligere end andre patienter. Og at Hvidovre Hospitals veganske mad hverken lever op til myndighedernes anbefalinger eller regionens egen måltidspolitik. Hun påpegede, at ”det er også vegansk at få serveret vand og brød”. Men det er ikke næringsrigtigt, og det er forskelsbehandling.
Regionens advokat, og de to vidner fra regionen, henviste til, at man kan tage mad med hjemmefra, købe det i 7-Eleven eller bestille det via Wolt udefra. Vores advokat Dorthe Kynde Nielsen pointerede, at dette stadig er forskelsbehandling. Dels medfører det betydelige ekstraudgifter for borgeren. Dels vil der være mange indlæggelser, hvor man ikke er i stand til dette. Og i forbindelse med en fødsel, hvor en anden forælder er med, kan denne så eventuelt være stik-i-rend-dreng, men det går så ud over samværet med moderen og den nyfødte. Og man beder jo ikke andre forældre om dette. Så også dette er forskelsbehandling.
Der er derfor, ifølge vores advokat, sket en forskelsbehandling af Mette Rasmussen, som har gjort, at hun er blevet behandlet ringere end personer uden en vegansk overbevisning – uden at forskelsbehandlingen er begrundet af rimelige hensyn til regionens ressourcer. For det havde været nemt at have et vegansk måltid på menuen, når der i forvejen er 20 hovedmåltider at vælge imellem, eventuelt ved at tilpasse et af de vegetariske måltider, der tilbydes.
DVF: Paradoksalt at man tager hensyn til individuel smag, men ikke beskyttede overbevisninger
Hvidovre Hospitals mangel på et vegansk måltid kan undre, da andre sygehuse i regionen har dette tilbud, og det samme gælder på hospitaler i andre af landets regioner. Dog er der samlet set i Danmark mange hospitaler, hvor der ikke er veganske måltider. I sin vidneforklaring henviste DVF’s generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl til, at DVF i en undersøgelse fra februar/marts 2024 modtog 450 borger-henvendelser om problemer med vegetarisk og vegansk mad på landets hospitaler og sygehuse.
”Det undrer os, at landets hospitaler ikke følger de glimrende officielle anbefalinger til, hvad vegansk hospitalsmad bør bestå af – og at man slet ikke har nogle af de foreslåede retter på menukortet. Veganske retter som f.eks. dahl, chili sin carne eller grøntsagsbøffer ville andre patienter uden tvivl også nyde godt af”, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, efter at retsdagen er afsluttet.
Han fortsætter: ”Det er paradoksalt, at hospitalet ved at have 20 forskellige måltider på menuen tager hensyn til mange forskellige personlige præferencer baseret på smag og kræsenhed. Men når det drejer sig om en overbevisning beskyttet af Menneskerettighedsdomstolen, tager man ikke hensyn. Det giver simpelthen ikke mening, og vi håber, at byretten når frem til, at det er ulovlig forskelsbehandling”.
Regionens advokat henviste i løbet af retsdagen til, at hospitalets servicechef var det eneste vidne, som har en ernæringsfaglig uddannelse.
”Hvis det skal være regionens forsvar – at en ernæringsfaglig under vidneansvar påstår, at ernæringsmæssigt utilstrækkelig kost skam er tilstrækkeligt – så vidner det om, hvor slemt det står til med ernæringsfagligheden på mange danske hospitaler”, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Vegetarisk Forening ønsker en afklaring
Justitsministeriet har, på baggrund af en række domme ved Menneskerettighedsdomstolen, i et svar til Folketinget i februar 2020 anerkendt, at vegetarer og veganere er beskyttet af Menneskerettighedskonventionen og formentlig i nogle situationer har ret til at få serveret vegetariske og/eller veganske måltider i offentlige institutioner. Institut for Menneskerettigheder har derfor anbefalet Dansk Vegetarisk Forening at få prøvet en række konkrete sager ved en domstol, så det kan blive afklaret, hvornår man har denne rettighed. Sagen i Hillerød er en direkte konsekvens af denne opfordring.
I DVF mener vi, at det bør være muligt at få et 100 % plantebaseret måltid i ALLE offentlige køkkener. Ikke alene kan plantebaserede måltider imødekomme mange forskellige kosthensyn, så der ikke skal laves for mange forskellige retter. Plantebaserede fødevarer er tillige billigere i indkøb og har det laveste klimaaftryk. Dermed vil det være positivt både for regionernes økonomi og klimaaftryk såvel som borgernes sundhed, hvis plantebaserede måltider bliver tilgængelige for dem, der ønsker det.
Vi håber, at domstolen kommer frem til, at det som minimum, på alle landets hospitaler, skal være muligt at få serveret en nærende og sund vegansk ret, som giver indlagte mulighed for at komme sig hurtigt uden at skulle bruge energi på at bekymre sig om mad. Ved at have et nærende og sundt vegansk måltid tilgodeses både personer som spiser vegansk, men også alle andre som måtte ønske at spise lækker plantebaseret mad.
TAK til Mette, som har valgt at tage denne kamp ved domstolene. Det gør hun, fordi hun ønsker, at hendes kamp kan gavne mange andre, der er i en lignende situation. Sagen er muliggjort, fordi omkring 1.500 borgere har støttet den økonomisk. Hjerteligt tak for jeres støtte.
Dommen ventes at falde om 4 uger, den 23. maj 2024 klokken 13.00.