Følgende er skrevet af Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening og næstforperson i International Vegetarian Union til minde om Kirsten Jungsberg, der gik bort den 12. november 2023 i en alder af 85 år.
Kirsten var en ildsjæl, der startede Danmarks første veganske bevægelse og senere verdens første internationale veganske festival.
Kirsten Jungsberg blev født i 1938 og voksede op på Frederiksberg. Kirsten var 5 år gammel, da hun fortalte sine forældre, at hun ikke længere ville spise kød. Det faldt ikke i god jord hos hendes far. ”Du er skør. Tag og bliv normal”, sagde han.
Kirstens mor blev i årenes løb i høj grad inspireret af datterens mad. Men faderen var urokkelig. Selv da han mange år senere nærmede sig livets slutning, gik det ham fortsat meget på: ”Du må love mig, at når jeg dør, så må ingen af mine penge gå til sådan noget.”
Faderens kommentarer fik dog ikke Kirsten til at vige fra sin beslutning om ikke at ville skade dyr. Men den modstand, hun oplevede derhjemme, er et billede på, hvordan samfundet i mange år så på veganere, og hvordan nogle stadig tænker.
En ”fanatisk vegetar” starter Vegana
De første spæde skridt mod en vegansk forening startede i 1975, da Kirsten Jungsberg indrykkede en annonce i bladet Ny Tid og Vi. Kirsten var blevet kaldt ”fanatisk vegetar” i mange år, og hun søgte nu forbindelse med andre ”fanatiske vegetarer”.
”Jeg tænkte, det kan være, at der nok er andre, der også er blevet kaldt fanatikere”, fortalte Kirsten, da jeg interviewede hende for nogle år siden.
Der var 15, der svarede på annoncen, og det endte med, at nogle af dem dannede en klub, Vegana, hvor man spiste på skift hos hinanden, lavede fællesindkøb og tog på udflugter sammen. Af forskellige årsager blev klubben senere opløst.
Da Kirsten selv havde været veganer et par år og ikke rigtigt kendte andre veganere, tog hun i 1980 til England i en måned sammen med sine to børn, hvor de boede på et vegansk pensionat og i London hos forskellige veganere. Tilbage i Danmark savnede Kirsten både maden og fællesskabet, og hun besluttede derfor at arrangere en international vegansk festival – for det skulle være en fest, når veganere mødes.
En pionér i den internationale veganske bevægelse
Verdens første internationale veganske festival blev afholdt på Himmerlandsgården ved Als i Nordjylland i juli 1981. Tiden var mildest talt en anden dengang.
”Der var jo næsten ikke nogen veganere i Danmark”, fortalte Kirsten mig. ”Så der kom primært deltagere fra udlandet. Blandt andet en hel busfuld fra Paris, De Grønne Indianere. De ville vandre jorden rundt og fortælle folk, hvordan man skulle behandle jorden og ikke spise dyr”.
Jyllands-Posten besøgte festivalen og skrev i sin reportage:
”Læsere, der ikke ved, hvad en veganer er, kan spare sig at slå efter i et leksikon, for begrebet er endnu for nyt til at være registreret. Og kvikke hoveder, der straks vil forbinde ordet med varaner og andre uhyrer, vil også lede forgæves efter veganere i zoo-bøger. De har netop intet med dyr at gøre.”
Der var i alt 14 lande repræsenteret, og for både Kirsten og de andre deltagere var det en stor glæde at møde så mange ligesindede. Da der ikke var nogen andre lande, der ville arrangere en international vegansk festival, gjorde Kirsten det igen i 1985, hvor hun lejede Kosmos Ferieby nær Nykøbing Sjælland. Efterfølgende fulgte andre lande trop: Tyskland (1987), Sverige (1989), Holland (1990), England (1992), Spanien (1993), USA (1995), Australien (1997), Danmark (2006), Indien (2007), Brasilien (2009), Spanien (2011) og Bulgarien (2014).
Kirsten var således i mange år et kendt ansigt i den internationale veganske bevægelse. Da jeg selv i 2019 for første gang deltog i et træf for den internationale vegetariske sammenslutning, International Vegetarian Union, bad de øvrige deltagere mig om at hilse Kirsten varmt fra dem.
Ingen interesse for plantedrikke
Kirsten havde en drøm om at skabe et sted for veganere, og hun tog derfor i begyndelsen af 1980’erne initiativ til en indkøbsforening, som også fik navnet Vegana. Den blev etableret i en nedlagt blomsterforretning på Frederiksvej overfor Frederiksberg Have. Her blev der solgt økologiske grøntsager og andre veganske varer billigt. Der var produkter fra et firma, som hed Plamil, der blandt andet lavede plantedrikke. Vegana fik eneforhandlingsret på det i Danmark.
”Men der var ingen, der var interesserede i det. I dag kunne jeg nok have tjent en formue på det”, bemærkede Kirsten engang overfor mig, velvidende at markedet for plantedrikke i dag er blevet stort og lukrativt.
Kirsten forsøgte flere gange at få en egentlig vegansk forening op at stå, og den 27. november 1995 lykkedes det. Vegana, Danmarks Veganerforening, var nu en realitet. Vegana udgav i en række år et medlemsblad, Vegana Nyt, med veganske opskrifter, artikler om ernæring og andre emner af interesse for veganere. Foreningen arrangerede desuden foredragsaftener, besøg på gartnerier og madlavningskurser, ligesom foreningen var repræsenteret på udstillinger og helsemesser. Vegana havde også en spiseklub, hvor mennesker mødtes for at lave mad til hinanden og spise sammen.
Når Vegana ikke voksede sig større, skyldes det formentlig, at der opstod andre veganske initiativer i det danske samfund drevet af de yngre generationer. Omkring år 2000 dukkede den veganske dyreretsorganisation Anima op, og ti år senere opstod Mad Med Medfølelse, som senere skiftede navn til Danmarks Veganske Forening. I 2018 kom Veganerpartiet til.
I en tid, hvor den veganske dagsorden har fået et stærkere fodfæste i samfundet, og der er mange forskellige organisationer, glemte de unge ind imellem, at der var andre før dem, fortalte Kirsten mig jævnligt. ”De har slet ikke tænkt på, at der var nogen dengang”, bemærkede hun.
Vegansk levevis som noget smukt og dejligt
Kirsten betonede altid vigtigheden af samarbejde fremfor konflikt, og derfor opfordrede man i Vegana altid veganere til også at melde sig ind i Dansk Vegetarisk Forening. Kirsten og de andre aktive bag Vegana ønskede at udbrede kendskabet til vegansk levevis som noget smukt og dejligt. De understregede, at de ikke så ned på andre mennesker, og at enhver går frem i sit eget tempo og hele tiden lever efter det, som man finder rigtigt, og som man har det godt med.
Kirsten blev til gengæld indigneret, når hun mødte og hørte om vegetarer og veganere, der ikke kan få ordentlig mad f.eks. på hospitaler og plejehjem. Hun arbejdede i flere år på at få et vegetarisk plejehjem, Vegetarbo, op at stå, men det lykkedes ikke, da det er en meget stor mundfuld både økonomisk og administrativt. Der er således i dag stadig udfordringer med at servere grøn mad på de danske plejehjem.
Men meget andet har forandret sig. For en måned siden blev Danmark således det første land i verden til at lancere en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer, hvilket har vakt opsigt hele vejen fra USA til Kina.
Hvis Kirstens far levede i dag, ville han have opdaget, at hans datter ikke var skør. Hun var bare forud for sin tid.
Kirsten Jungsberg blev 85 år. Fra hendes ægteskab med Jørgen Jungsberg efterlader hun sig to børn, Jette og Torben, og igennem disse en række børnebørn: Cirkeline, Malte, Kamille, Jonathan og Benjamin.
Kirsten modtog i 2019 Mikkel Hindhede-prisen, som uddeles årligt af Dansk Vegetarisk Forening til et eller flere mennesker, der har gjort en særlig indsats for at fremme plantebaseret levevis.
Det er muligt at læse mere om Veganas historie på vegana.dk.