Theis Hommeltoft
Theis Hommeltoft

Interview med Folketingskandidat for Socialdemokratiet: Theis Hommeltoft

Ung socialdemokratisk vegetar: Jeg savner en objektiv debat om plantebaseret kost

Theis Hommeltoft er folketingskandidat for Socialdemokratiet i Sydjyllands Storkreds. Han stillede under valgkampen et spørgsmål i Højlunds Forsamlingshus på TV2, hvilket medførte, at toppolitikerne, der var til stede, for en sjælden gangs skyld diskuterede plantebaseret kost for åben skærm i 13 minutter. DVF har interviewet ham om, hvad han vil gøre for at fremme grønnere mad, hvad hans baggrund er, og hvad han selv spiser.

Hvad vil du gerne arbejde for, hvis du bliver valgt ind?

”I første omgang er det bare, at vi kan tage en objektiv debat om emnet, om fordele og ulemper ved plantebaseret kost. Det synes jeg simpelthen, at der mangler. Der er for mange synsninger, plejer og moraliseren. Det er det spor, jeg er rigtig træt af. På den anden side har vi en videnskab, f.eks. den grønne tænketank Concito, som siger, at 3 ud af 4 måltider skal være plantebaserede.

Hvis vi skal gøre noget, så nytter det ikke, at vi sidder og holder fast i vores gamle dogmer om, at i Danmark spiser vi kød, og det er da danskhed at kunne spise flæskesteg. Det skal vi ud over. Vi er trods alt tænkende væsener, der kan træffe nogle valg ud fra kvalificerede oplysninger.

Det er ikke fordi, jeg siger, at alle folk skal stoppe med at spise kød, og at vi skal udskamme landbruget, som producerer kød, men jeg tror da godt, at man kunne gøre det lidt smartere. Der er jo en kæmpe overproduktion af kød, så der tror jeg, det er vigtigt, at vi får pillet ved efterspørgslen. Vi forbrugere har faktisk magten til at sætte gang i den grønne omstilling, simpelthen ved at ændre vores efterspørgsel.”

Hvad vil du konkret gøre?

”Vi bør begynde at arbejde med differentieret moms og sige, at det, som vi gerne vil have, at folk skal spise, det sætter vi lavere moms på. Det har man i Tyskland, og det kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle have i Danmark.

Især det uforarbejdede, det plantebaserede. Det er også derfor jeg understreger, at jeg spiser plantebaseret. Jeg er ikke særlig meget til de her forarbejdede produkter. Ikke at det selvfølgelig ikke en gang imellem kan bruges. Men i hvert fald at vi får nogle økonomiske incitamenter for forbrugeren til at vælge en anden vej.”

Hvordan skal det finansieres?

”Man skal starte med at gøre op med den her kassetænkning, at sundhedsvæsenet er en kasse for sig, og moms er en kasse for sig, fødevarer er en kasse for sig, plejehjem er en kasse for sig. Vi er simpelthen nødt til at have et holistisk billede af det og de konsekvenser, som vores livsstil har.

Vi ser det jo med rygning. Der er jo ikke nogen i dag, som er i tvivl om, at det er usundt. Jeg tror, at det er den holistiske fortælling, som er vigtig. At der er en sammenhæng mellem det vi spiser, og den måde vi har det på og vores sygdomsfrekvens. Vi skal turde tage den her diskussion uden at være forudindtagede fra personlig side, fra vores personlige livsstil.”

Hvordan kan du få resten af Socialdemokratiet med på at prioritere at bruge pengene på at sænke momsen på sunde fødevarer?

”Concito lægger jo ikke skjul på, at der også er nogle afledte gevinster ved at lægge om til plantebaseret kost. Og det er jo sundhedsmæssigt. Vi kan jo se, at rigtig mange af de patienter, som er på sygehusgangene i dag, det er livsstilsrelaterede sygdomme.

Der skal selvfølgelig være plads til det folk kalder at leve og have det godt, men vi skal have et opgør med idéen om, at kød er en så forankret del af vores madkultur, at det ikke kan undværes.”

Hvilke andre tiltag vil du arbejde for?

”Jeg tror, at det er vigtigt, at vi får myndighederne med. For der har været en skepsis i befolkningen. Jeg tror, det er vigtigt, at man får det til ikke at være en religion, men en livsstil, ligesom det er at løbe. At man tager et bevidst valg. Og det her med at finde ud af, at der er en verden af smag, der gemmer sig. Sådan noget som i folkeskolen, når der er madkundskab, da er det helt oplagt at vise børnene, at der er andre måder at lave mad på.

Vi skal have brudt nogle barrierer ned, så vi kan tale objektivt om det: Hvad gør det af godt, hvad gør det af skidt?

Og det er også vigtigt, at politikerne selv ’live what you preach’. Det nytter ikke noget, at det bliver en gang gøglerudstilling, hvor de siger noget, og så gør de selv noget andet. Det holder heller ikke. Og så skal man heller ikke shame nogen. For det giver et forkert billede af den store gruppe af plantespisere, som jeg vil vove at sige, at jeg selv tilhører, som gør det af nogle pragmatiske overvejelser.”

Hvordan blev du aktiv i politik?

”I lang tid troede jeg ikke, at politik var for mig. Jeg er ellers opvokset i et politisk hjem, hvor ’Stauning eller Kaos’ prydede væggen. Men i mange år sagde jeg, at jeg aldrig ville bruge min tid på sådan noget pjat. Men det ændrede sig, da jeg fik børn og dermed ansvar for andre mennesker. Jeg har i dag fire børn. Og for 3 år siden meldte jeg mig så ind i Socialdemokratiet”.

Hvad er din baggrund?

”Jeg er uddannet lærer og har så arbejdet på en specialskole for autister, primært med Aspergers syndrom, i fire år. Og så skiftede jeg til et lokalt forsyningsselskab, der leverer vand og håndterer spildevand og affald, hvor jeg er formidlingskonsulent og tager mig af alt vedrørende rundvisninger og samarbejde.”

Hvad spiser du selv – og hvorfor?

”Det startede for fire år siden med, at jeg boede udenfor Aabenraa, og udenfor var der en græsmark, og jeg har altid haft græs- og birkeallergi, og det gjorde, at jeg havde megasvært ved at være her. Og så skulle jeg jo fylde mig selv med medicin for at holde det kørende. Og hvis jeg kan løse det af naturlig vej, så vil jeg gerne det.

Så hørte jeg, at ved at omlægge min kost kunne jeg afhjælpe det, og det kunne det også: Det tog kun halvanden uge, så kunne jeg mærke en markant forandring, og efter tre uger havde jeg ikke rigtigt noget mere. Før skulle jeg tage medicin i hele sommerhalvåret. Men nu har jeg lige for første gang i fire år købt en pakke, så nu holder en pakke altså i fire år. Så det er startet på den måde for mig, og så er det bare blevet en god vane.”

Hvad så med de følgende år?

”Det var også en stor omvæltning for mig, så det var med kylling en gang imellem, men det har jeg så også udfaset, så det spiser vi ikke længere. Og her det sidste halve år har vi heller ikke rigtigt haft mælk og æg som en del af vores kost. Med undtagelse af nogle ganske få måltider, hvor vi f.eks. anvender mozzarella på en pizza. Hvis vi har fødselsdag, er vi heller ikke blege for at købe noget økologisk fløde og lave en kage med det.

Vi har fundet en vej for os, hvor der godt må indgå en lille smule, og så har vi bare i 95 % af alt, hvad vi laver, da indgår der intet animalsk. Det, som jeg tror er rigtig vigtigt, er, at der ikke er en rigtig vej, som folk skal gå. Man skal finde sin egen vej.”

Dansk Vegetarisk Forening – 31. maj 2019

Seneste nyt

Skriv her og klik på Enter for at søge