Christian Poll
Christian Poll

Interview med Folketingskandidat for Alternativet: Christian Poll

Miljøordfører har arbejdet med miljø i 25 år: Jeg fik bedre samvittighed, da jeg droppede kød

Christian Poll har arbejdet med miljø i 25 år, de sidste 4 år som folketingsmedlem, hvor han har været miljøordfører for Alternativet. Han er opstillet i Nordsjælland. DVF har interviewet ham om, hvad han vil gøre for at fremme grønnere mad, hvad hans baggrund er, og hvad han selv spiser.

Hvilke politiske tiltag er særligt vigtige for at fremme grønnere mad?

”Der er rigtig mange tiltag. Noget af det, som vi har været meget ude med, er vores forslag om en kødafgift. Det fylder meget i medierne, fordi folk føler, at vi går ind og begrænser deres indtag af kød.

Der er også vores forslag om et plantebaseret måltid i de offentlige institutioner. For der er et kæmpe offentligt forbrug, og de offentlige ydelser og indkøb kan flytte rigtig meget, fordi det kan fremme en grønnere produktion, og det kan også smitte af og inspirere i folks private hjem. Så det er i virkeligheden et meget stærkt redskab med maden i det offentlige, fordi det vil have en effekt både i erhvervslivet og i det private hos folk, når de ser, at deres børn får grøn mad i skolen. ’Ah, det kunne man måske prøve også derhjemme’. Eller man får det på arbejde i frokostordningen, og så tager man det måske også med hjem.

Vi har også foreslået en halvering af moms på grønt. Normalt skal man passe på med at halvere moms, fordi det giver et generelt højere forbrug, men på basisfødevarer vil et højere indtag af grønt medføre et lavere indtag af fx kød.”

Hvilket af de her forslag tror du især, at det er muligt at gennemføre efter valget?

”Jeg tror det med plantebaseret kost i det offentlige vil kunne finde en vis bredde, også efter et valg. Det tror jeg, hvis man skal vurdere, hvad der kunne slå bedst igennem i praksis. Der har i mange år været et fokus på grønne indkøb. Så det har været på dagsordenen i 25 år. Så det tror jeg godt, at man kunne.

Du var medstiller på beslutningsforslaget om en pulje til at fremme plantebaseret mad i de offentlige køkkener, og du har også på TV forsvaret veganske familiers ret til at få plantebaseret mad i daginstitutionerne. Hvorfor er denne dagsorden vigtig for dig?

”Det er et problem for vegetarer og veganere, at man kommer rundt mange steder, hvor der ikke er mulighed for at spise andet end kartofler, og det bliver man jo ikke mæt eller sund af. Så det vil være et oplagt forslag for os at arbejde videre med.”

Hvad er din baggrund for at arbejde med miljøspørgsmål?

”Jeg er uddannet ingeniør fra 1991. Nærmest kemiingeniør. Jeg har en grundlæggende stærk viden om kemikalier, miljøpåvirkning og miljøvurdering. Mit første job var på laborantskolen, hvor jeg underviste, men ellers har jeg også arbejdet i det private erhvervsliv og i Miljøstyrelsen i en årrække, og til sidst 10 år i Danmarks Naturfredningsforening med miljøområdet. Så jeg har 25 års professionel erfaring indenfor miljø, natur, energi, klima; hele det her felt.

I DN sad jeg med det, vi kaldte ’alt det andet’. Som dækkede alt det, der ikke var natur. Kemikalier, bæredygtig produktion, forbrug, industrimiljø, luftforurening, vandforurening, jordforurening. Alle de der mere hardcore-miljøaspekter og klima.”

Hvordan startede din interesse for miljø?

”Jeg har været en klassisk dreng, som syntes det var sjovt at gå efter maskiner og teknik og sådan noget. Men så skiftede det i midten af min studietid. Det skete i forbindelse med en forelæsning af professor Finn Bro-Rasmussen, som i øvrigt døde for nylig, og som jeg har haft forskelligt samarbejde med i løbet af min karriere. Han kom ind og fortalte om de store jordforureninger ovre ved Høfte 42, Kærgård Plantage, Grindsted by, og så videre. Hvordan man i 1970’erne så kemikalier som væk, når man havde gravet dem ned i et stort hul. Det har været i 1987, det var den forelæsning, som gjorde det.

Så blev jeg miljøinteresseret på studiet og valgte nogle håndplukkede fag, som kunne gøre mig stærkere på miljøpåvirkninger, på hvad der sker med kemikalier i naturen, luftforurening og hvad der sker, når vi sender giftige stoffer i havet. Og så har jeg arbejdet med det lige siden.”

Hvornår kom landbrugsdelen ind?

”I løbet af 2014, hvor jeg kom mere og mere ind i Alternativets arbejde og blev spidskandidat i Nordsjælland, da begyndte jeg også at tage natur- og landbrugsområdet til mig. Det var simpelthen fordi, jeg blev ordfører for de her områder. Så da jeg blev valgt til det, satte jeg mig dybt ind i de her emner. Jeg er meget stolt over vores naturudspil fra 2016 og vores landbrugsudspil fra 2018. Jeg synes, at vi er blevet stærkere på de her områder.”

Hvad spiser du selv?

”Jeg kommer ud af et klassisk dansk køkken. Jeg tror, at min mor kom fra en generation, som nød, at tingene blev gjort enklere i hendes dagligdag. Med forloren skildpadde på dåse og den slags, så kunne man lave mad på ingen tid. Så det er noget af det, jeg er vokset op med, men også med festmad bygget op om kød. Og så har jeg nok gradvist spist mere og mere grønt, men jeg har aldrig rigtig dyrket mad selv som en hobby eller som noget, jeg havde en stor interesse i.

Men jeg er så skiftet for tre år siden – siden da har jeg, bortset fra en lille smule fisk af og til, kun spist vegetarisk. Det skyldes især, at min kone havde behov for at prøve det, og jeg fulgte med. Og så føltes det bare rigtig godt. Min mave fungerer bedre, og jeg fik også en bedre samvittighed. Så tingene gik virkelig hånd i hånd med det. Jeg har ofte følt, at der var en kæmpe klump i maven, når jeg spiste kød. Det føler jeg ikke, selvom jeg spiser mig mæt i planter.”

Hvad med mælkeprodukter og æg?

”Jeg er ikke den store mælkedrikker. For tiden spiser jeg lidt ymer til morgenmad. Vi har tre høns i haven, og det synes jeg faktisk er hyggeligt. Og så bliver det sådan en naturlig ting. Jeg tror ikke, jeg kommer til at leve helt vegansk foreløbig. Det fungerer godt for mig at være her på første stadie.”

Er du mest motiveret af miljø, dyreetik eller sundhed?

”Alle tre ting kan man sige. Både det egoistiske at det fungerer bedre for mit tarmsystem. Og så klimabelastningen er jo langt lavere, hvis jeg ikke spiser kød. Og så skal jeg bare begrænse mit ris-indtag og kiwier og den slags. Jeg er meget sådan hardcore-grøntsagsorienteret og elsker kål og den slags.

Og dyrevelfærden har jeg jo også fået mere og mere indsigt i som dyrevelfærdsordfører, at der er jo også noget der i den måde, vi behandler dyrene på i vores industrielle landbrugsproduktion, som jeg synes er forkastelig langt hen ad vejen.”

Dansk Vegetarisk Forening – 5. maj 2019

Seneste nyt

Skriv her og klik på Enter for at søge