I mere end et kvart årtusinde har Heinemosegaard været drevet som traditionelt dansk landbrug med svineproduktion som rygraden i driften. Men tiderne skifter, og i dag er det ikke gryntene fra grisene, der fylder på gården, men synet af sække med økologiske bælgfrugter.
Mathias Pedersen er nu 9. generation på gården. Sammen med sine forældre, Lene Bohn-Jespersen og Klaus Pedersen, har han ført slægtsgården gennem en markant omstilling, hvor familien har valgt at lægge grisene bag sig og satse på økologiske bælgfrugter.
Omstillingen handler ikke kun om at ændre produktionen, men om at skabe grønnere løsninger og præge fremtidens måltider med lokale alternativer, der kan give mening for både klima, sundhed og økonomi.
En ny vej for slægtsgården
Mathias Pedersen voksede op i staldene blandt grisene, men han har aldrig rigtigt set sig selv fortsætte familiens fodspor og selv blive landmand.
”For at være helt ærlig, så har jeg faktisk aldrig rigtigt forestillet mig, at jeg skulle drive landbruget videre,” fortæller han.
Efter at have afsluttet sin uddannelse i miljø- og fødevareøkonomi på Københavns Universitet vendte han dog hjem til gården – oprindeligt bare midlertidigt, mens han var på barsel.
”Det var mest for at få tiden til at gå og tjene nogle penge,” siger Mathias Pedersen.
Men opholdet på gården blev til noget mere end blot en midlertidig løsning. I 2018 tog familien en beslutning om at omlægge markdriften til økologi, som blev det første skridt mod at adskille mark og svineproduktion.
”Vi ønskede at få bedre økonomi ud af markdriften, som tidligere mest handlede om at producere svinefoder,” siger Mathias Pedersen.
Det var i den forbindelse, at familien begyndte at eksperimentere med bælgfrugter. Lene havde været med til et matchmaking-event for økologiske landbrugere og potentielle kunder, hvor det stod klart, at der var en efterspørgsel på økologiske danske bælgfrugter, og så startede skiftet mod flere bælgfrugter og færre grise.
Omlægningen har dog ikke været helt let.
”Vi gik i gang med at prøve os frem, men det var ikke altid nemt, og vi brændte nallerne flere gange på forkerte sorter,” siger Mathias Pedersen.
Familien har været nødt til at lære meget på egen hånd og har mødt en række udfordringer undervejs.
”Der var ikke meget viden at hente om bælgfrugter til fødevarer, så det var en kamp for os,” siger Mathias, som dog glæder sig over, at de nu har opbygget værdifuld viden om bælgfrugter.
I maj 2025 blev de sidste grise kørt væk fra Heinemosegaard, som ellers har huset staldene i generationer. Klaus Pedersen har selv i fire årtier drevet slægtsgården med svineproduktionen, og selv om det for mange kan være naturligt at overtage driften, som den er, mener Klaus Pedersen ikke, at man skal arbejde med noget, som man ikke brænder for.
”Vi snakkede meget med Mathias, og jeg har det sådan, at hvis man ikke vil arbejde med dyr, så skal man heller ikke gøre det,” siger han.
Samtidig så Klaus og familien et skifte i befolkningen, der ville have mere grønt på tallerkenerne.
”Befolkningen ønsker mere plantebaseret og mindre kød. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men det går stille og roligt i den retning,” siger Klaus Pedersen.
Befolkningen ønsker mere plantebaseret og mindre kød. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men det går stille og roligt i den retning
Ingen bælgfrugter uden grisene
Det har ikke været helt billigt for familien at tage springet og omlægge til bælgfrugtsproduktion. Klaus’ hustru, Lene Bohn-Jespersen, har stået for en stor del af salgsarbejdet, og det at nå til et sted, hvor de kunne producere spiseklare bælgfrugter, har krævet mange penge. De penge har de kun kunnet rejse takket være den svineproduktion, de nu har omstillet sig fra.
”Vi lavede detaljerede budgetter for omlægningen. Efter corona var svinepriserne gode, og det gjorde, at vi kunne tage springet,” siger Lene Bohn-Jespersen.De praktiske udfordringer med at få styr på rensning og forarbejdning af bælgfrugter har også fyldt meget.
”Der var ikke mange herhjemme med erfaring i store anlæg til rensning og forarbejdning af bælgfrugter, så vi måtte selv opfinde processerne, og vi har kopieret en del fra svineproduktionen, hvor det gav mening. Men det har krævet hårdt arbejde,” forklarer Lene Bohn-Jespersen.
Derfor har familien været afhængig af hinandens kompetencer for at få omlægningen til at fungere, og medarbejderne på gården har spillet en vigtig rolle.
”Vi har været heldige at have medarbejdere, der har været med hele vejen og været åbne for at lære nyt,” siger Lene Bohn-Jespersen.
At finde plads i markedet
Efter de praktiske og økonomiske udfordringer med omlægningen var næste skridt at finde fodfæste på markedet for bælgfrugter. Lige som Klaus oplevede Mathias, at der var en bevægelse i gang, som gjorde det muligt at satse på bælgfrugterne.
”Hvis der er efterspørgsel, kommer der også et udbud, og vi følte, at der var plads til os,” siger Mathias Pedersen.
Én ting er, at befolkningen kigger mere og mere i retning af at få flere bælgfrugter på tallerkenerne. Noget andet er at få dem leveret på en let tilgængelig måde. Her kommer samarbejdet på tværs af virksomheder og landbrug ind i billedet.
”Jeg kan rigtig godt lide hele processen med at være med til at sætte noget i gang,” forklarer han.
For Mathias handler det ikke kun om bælgfrugter som råvare, men om hele værdikæden i landbruget og udviklingen af nye produkter. Det kunne lige så godt have været quinoa eller mel – det er helheden i landbruget og alle processerne, der giver mening for ham.
Fremtiden for bælgfrugter og landbruget
Familien Pedersen har store forhåbninger til det potentiale, bælgfrugterne rummer. De har lært meget undervejs og har opbygget et solidt netværk inden for økologien, så de kan levere bælgfrugter i større mængder til både butikker og fødevareproducenter.
Det handler om at kunne mætte kæder og fabrikker med bælgfrugter i større skala – ikke kun at sælge til den enkelte forbruger. Derfor er Mathias Pedersen også optimistisk, når det gælder danskernes forhold til bælgfrugter. Men han erkender også, at det tager tid at ændre madvaner.
”Det kommer til at gå langsomt. Mange tror, at vi alle kommer til at spise 100 gram bælgfrugter dagligt om et år – det kommer ikke til at ske. Men jeg håber, flere får øjnene op for, hvad bælgfrugterne kan” siger han.
Selv om familien økonomisk set måske kunne have stået stærkere, hvis svineproduktionen var fortsat, handler det for Mathias Pedersen om mere end penge og økonomi.
”Det er vigtigt for mig, at vi kan sikre noget ordentligt, rent drikkevand, som jeg kan give videre til min datter,” afslutter han.