Ulla Toft er klinisk professor i Sundhedsfremme og Forebyggelse og holdt oplæg på DVF's konference. Foto: Peder Bjerring
Ulla Toft er klinisk professor i Sundhedsfremme og Forebyggelse og holdt oplæg på DVF's konference. Foto: Peder Bjerring

Sådan kan vi undgå kommende pandemier som Covid-19: Vigtig viden kom frem på DVF’s konference

Fredag den 24. september 2021

“Der er 22 forskellige influenzavarianter i danske svin. Og de blander sig også med human virus, det ved vi. Det, vi frygter, er, at et af de her vira kan udløse en ny pandemi. Det har vi råbt og skreget om i flere år, uden at nogen gad høre på det.”

Sådan sagde Lars Erik Larsen, der er professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet, på vores nylige konference, som handlede om, hvordan vi kan forebygge fremtidens pandemier gennem en plantebaseret kost.

Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet, på DVF’s konference om forebyggelse af epidemier. Foto: Peder Bjerring

Konferencen foregik i Fællessalen på Christiansborg, hvor flere fremtrædende forskere på tværs af ekspertområder deltog for at kaste lys over, hvordan vi kan undgå, at en ny pandemi som Covid-19 rammer verden.

Meldingen fra flere af eksperterne var klar: Mennesket sætter selv sin sundhed i fare ved at rydde skov, ødelægge vilde dyrs levesteder og drive intensivt landbrug med mange dyr samlet på lidt plads.

Bl.a. lød det fra professor Andrew Cunningham fra Zoological Society of London, som forsker i sygdomme blandt vilde dyr, at nogle særlige “drivere” både er skyld i tab af biodiversitet, driver klimaforandringerne og samtidig er risikofaktor for pandemier.

Her er det animalske landbrug én af de helt store syndere, fordi det kræver så massive arealer at dyrke foder til produktionsdyrene.

“Selv en lille reduktion af kød og animalske produkter kan potentielt blive den største og mest gennemslagskraftige løsning til at reducere risikoen for folkesundheden, tøjle klimaforandringerne,” forklarede professor Cunningham, som undervejs bakkede sine betragtninger op med rigelige mængder statistik og data fra forskellige lande.

Der var mulighed for konferencens deltagere at stille direkte spørgsmål til eksperterne efter alle oplæg. Foto: Peder Bjerring

Han forklarede også, hvorfor det ikke kan lade sig gøre for forskellige landes myndigheder at slå dyr som flagermus og gnavere ihjel, når de spreder farlige sygdomme. Til dels betyder dyrene meget for diverse økosystemer – uden flagermus ville der mangle vigtige bestøvere til eksempelvis frugttræer – og til dels har forskningen vist, at hvis man slår et større antal individer ihjel, vil smitte blive koncentreret i de tilbageværende flagermus.

Sygdomme kan komme fra Danmark

At inddæmme smitte fra vilde dyr skal altså primært ske ved, at vi mennesker holder os væk fra dyrene og deres levesteder samt undgår at handle med vilde dyr på de såkaldte “wetmarkets” og undlader at transporterer vilde dyr over store afstande.

Men sygdomme kan ikke blot komme fra vilde dyr. De kan også opstå i danske svinestalde og derpå bevæge sig ud i samfundet og smitte mennesker. Det blev bl.a. klart sidste år, da en særlig minkvariant af coronavirus begyndte at sprede sig til mennesker. Noget, professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos er har en stor viden om. Hans Jørn Kolmos er nu bekymret for, at der ligger en smittefare og ulmer i de danske besætninger, som i sidste ende kan få betydning for vores sundhed. De foranstaltninger, branchen har taget med kontrol og hygiejne, er nemlig ikke nok til at inddæmme problemet helt.

Hans Jørn Kolmos, professor og dr.med. Foto: Peder Bjerring

“I sundhedsvæsenet er vi ikke ret glade for at arbejde med resistente bakterier. I dag er der smitte med MRSA CC398 i næsten alle konventionelle svinebesætninger, og bakterien smitter også uden for svinestaldene på trods af alle hygiejneforanstaltninger,” sagde professoren.

På DVF’s konference deltog ligeledes forskere, som har ekspertise i sundhed og kost. Ifølge Ulla Toft, der er professor i sundhedsfremme og forebyggelse ved KU, kan en sundere og grønnere kost gøre os mere modstandsdygtige, når og hvis den næste pandemi rammer.

Den traditionelle vestlige kost består af for meget sukker og kød, mens vi får for lidt frugt og grønt. Og dét i sig selv kan give problemer, når vi bliver ramt af forskellige vira, idet immunforsvaret og tarmfloraen i menneskekroppen bliver påvirket positivt af en planterig kost, lød beskeden.

“Økonomisk Institut på KU har foretaget beregninger, som viser, at der er 12,5 mia. kr. at spare årligt, hvis danskerne levede efter de danske kostråd,” forklarede Ulla Toft.

Ulla Toft er klinisk professor i Sundhedsfremme og Forebyggelse og holdt oplæg på DVF’s konference. Foto: Peder Bjerring

Danskernes kost består generelt af for lidt fuldkorn, for få bælgfrugter, for lidt grønt og for få nødder, mens mængden af rødt kød og sukker ligger over det anbefalede niveau, lød en af pointerne fra Ulla Toft.

Også lægen og forskeren Sara Seidelmann, der står bag et studie om Covid-19-sygdom og plantebaseret kost, delte ud af sin viden på området og nævne flere studier, der peger på, at en grøn og sund kost kan øge modstandsdygtigheden og gøre kroppen bedre i stand til at modstå Covid-19, hvis man skulle blive smittet.

“Vores studie peger på, at kosten kan være en vigtig risikofaktorer i forhold til virale sygdomme som Covid-19 Data viser, at en sund kost med næringsrige, plantebaserede fødevarer kan overvejes som beskyttelse mod alvorlig Covid-19,” lyder argumentet fra Sara Seidelmann og resten af forskerholdet.

Vil du sammen med os sørge for, at den grønne omstilling fortsætter til gavn for dyr, mennesker og global bæredygtighed? Så meld dig ind i vores fællesskab her. Der er også helt særlige medlemsfordele at hente.

Seneste nyt

Skriv her og klik på Enter for at søge