Skip to content

Historisk: DVF får foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i næste uge

6. december 2017
DVF2
chrborg

Historisk: DVF på besøg i Folketinget i næste uge

Over 10.500 danskere har nu skrevet under på vores underskriftsindsamling for, at alle offentlige køkkener skal tilbyde et plantebaseret måltid som en valgmulighed.

I morgen den 7. december førstebehandler Folketinget det beslutningsforslag, som fire partier fremsatte for nylig, om en pulje til mere økologi og plantebaseret valgmulighed i de offentlige køkkener. Det er fortsat uklart, om der er et flertal for, men vi arbejder på sagen.

Efter førstebehandlingen sendes forslaget til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor det er på dagsordenen onsdag den 13. december.

I den forbindelse har Dansk Vegetarisk Forening sammen med Økologisk Landsforening fået foretræde for udvalget, så vi kan komme med begrundelser og relevante data samt besvare spørgsmål fra politikerne.

Det er historisk for den vegetariske bevægelse i Danmark, at vi er nået hertil.

Kryds fingre for os!

Hvad kan du derudover gøre? Der er flere muligheder:

  1. Hjælp os med at få endnu flere til at skrive under, send f.eks. linket her til dem
  2. Bliv medlem – jo flere vi er, jo stærkere er vi
  3. Giv os en julegave, så vi får flere ressourcer til at fortsætte vores arbejde
Back To Top