Siden marts 2020 har data fra lande over hele verden vist, at de fleste af de mennesker, som er blevet indlagt og døde med COVID-19, i forvejen havde sygdomme som forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og diabetes.

Disse sygdomme er der almindelig enighed om, både hos Fødevarestyrelsen og myndigheder i flere andre lande, at en vegetarisk kost reducerer risikoen for.

Siden disse data kom frem, har vi i DVF arbejdet ihærdigt med at undersøge, hvorvidt der er mere direkte indikationer på, at et højt indtag af animalske fødevarer kan øge risikoen for at blive alvorligt syg og dø af COVID-19, og hvorvidt plantebaseret kost kan mindske risikoen.

Vi har sendt talrige mails til både danske og udenlandske forskere, ligesom vi har tippet journalister om at spørge danske forskere om den mulige sammenhæng. Det har vi gjort, fordi vi vurderede, at det ville blive taget mere seriøst, hvis det kommer fra forskere og større medier.

Nu er der så blevet bragt en artikel i et dansk lægefagligt medie, som er en rygende pistol i forhold til vores hypotese, og derfor offentliggør vi nu de ting, vi har undersøgt den seneste tid.

Det er kun en hypotese, og derfor står der også i overskriften på artiklen her ‘antyder’ – vi ved det ikke med sikkerhed. Men der er et stærkt grundlag for at antage, at der er en sammenhæng.

Medicinsk Tidsskrift udgav den 7. maj 2020, i Sundhedspolitisk Tidsskrift, en artikel, hvor en række danske intensivlæger fortæller, at COVID-19 måske bør betragtes som en kredsløbssygdom snarere end en lungesygdom. For COVID-19 medfører mange blodpropper, hvilket kan forklares med, at COVID-19 angriber kredsløbet – specifikt endothelcellerne i blodårerne.

For dem, som deltog i lægen Caldwell Esselstyns foredrag i Danmark, som vi arrangerede for et år siden, vækker ordet endothelceller utvivlsomt genkendelse. Men her er en kort definition, gengivet fra Medicinsk Tidsskrift:

”Endothelceller beklæder indersiden af hjerte, blodkar og lymfekar. Cellerne er flade, nærmest spejlægsformede, og ligger i et enkelt lag mellem blod og væv, adskilt fra vævet af en basalmembran. Endothelcellelaget og basalmembranen danner tilsammen en barriere, hvorover stofskiftet mellem blod og væv foregår, fx af næringsstoffer, ilt og kuldioxid.”

Overlæge i anæstesiologi og intensiv terapi ved Næstved Sygehus, Kenneth Jensen, fortæller til Medicinsk Tidsskrift, om de danske intensivlægers aha-oplevelse her:

”Den første rapport om coronavirussets mulige direkte angreb på endothelceller kom for et par uger siden. Og det fik os på afdelingen til at se hinanden dybt i øjnene, for det gav simpelthen mening efter at have set så mange COVID-19 patienter, som vi har, at anskue patienternes overrepræsentation af blodpropper ud fra denne teori”, siger Kenneth Jensen til Medicinsk Tidsskrift.

Tidsskriftet tilføjer, at teorien ifølge overlægen vil kunne forklare, hvorfor især mennesker med højt blodtryk, hjertekarsygdomme og diabetes, og især mænd, synes at være i særlig risiko for at dø af sygdommen.

”Altså at den især er farlig for mennesker, som i forvejen har en dysfunktion i deres endothelceller”, forklarer han.

Medicinsk Tidsskrift går ikke yderligere ind i, hvad der skaber dysfunktion i endothelceller. Men dem, som deltog i foredraget med Dr. Esselstyn sidste år, kan nok allerede nu gætte, hvor vi er på vej hen.

Som bekendt er Esselstyn tidligere præsident for den amerikanske forening for endokrinologer og forfatter til bogen ”Prevent and Reverse Heart Disease”.

Ganske kort fortalt er kernen i Dr. Esselstyns mangeårige arbejde at skabe opmærksomhed om, hvordan forskellige fødevarer enten ødelægger eller styrker endothelcellerne. Mættet fedt (som kommer fra især animalske fødevarer, primært kød) skader endothelcellerne og øger dermed risikoen for hjertekarsygdomme. Hvorimod nitrogenoxid (som omdannes fra nitratholdige fødevarer såsom grønkål, rødbeder og spinat) styrker endothelcellerne og kan hele blodkarrene igen. Han opsummerer sit arbejde og forskningen generelt i denne her artikel i et videnskabeligt tidsskrift om hjertesygdomme.

Vi skrev allerede i begyndelsen af april sammen med Dr. Esselstyn om hypotesen om, at endothelcellerne og nitrogenoxid måske spiller en rolle i forhold til COVID-19, og vi fandt efterfølgende artikler fra amerikanske medier som f.eks. Newsweek og CNBC, som fortalte, at forskere fra Massachusetts i USA og Xinjing i Kina er ved at afprøve nitrogenoxid mod COVID-19, tilført på kemisk vis som gas. Det var meget effektivt mod den gamle SARS, og eftersom COVID-19 er nært beslægtet, er hypotesen derfor, at det måske også virker denne gang. Desuden er kinesiske forskere, ifølge Los Angeles Times, som forsøg begyndt at give Viagra til patienter, fordi Viagra netop fremmer nitrogenoxid.

(Mænd har i øvrigt mindre nitrogenoxid i kroppen fra naturens side end kvinder – en forskel der kun forstærkes af, at kvinder spiser grønnere end mænd. Det giver derfor god mening, at mænd ifølge statistikkerne oftere bliver alvorligt syge af COVID-19 end kvinder gør.)

Man skal absolut IKKE selv begynde at eksperimentere med nitrogenoxid og Viagra – det kan være farligt, og det er derfor forbeholdt læger.

Men der er ingen bivirkninger ved at reducere mættet fedt mest muligt fra kosten – og skrue op for grønkål, rødbeder og spinat. Det vil kun gavne folkesundheden.

Opsummering

• COVID-19 ser ud til at angribe endothelcellerne, siger danske intensivlæger
• Vi ved, at endothelcellernes sundhed spiller en helt central rolle i at forebygge og behandle forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme
• Vi ved, at mennesker med forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og diabetes er dem, der har størst risiko for at blive indlagt og dø med COVID-19
• Vi ved, at et højt indtag af animalske fødevarer (ifølge Fødevarestyrelsen og en lang række landes myndigheder) øger risikoen for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og diabetes
• Vi ved, at en plantebaseret kost mindsker risikoen for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og diabetes
• Vi ved, at grønkål, rødbeder, spinat og andre nitratholdige grøntsager styrker endothelcellerne

Kort sagt: Rigtig meget tyder på, at et højt indtag af animalske fødevarer øger risikoen for at blive alvorligt syg af COVID-19, mens en plantebaseret kost med et højt indhold af nitratholdige grøntsager sandsynligvis mindsker risikoen.

Det er en hypotese, men med de nyeste udmeldinger fra de danske intensivlæger er det en stærk hypotese. Og der er ingen bivirkninger ved at ændre kost på baggrund af hypotesen.

Vi mener derfor, at det er en hypotese, som er stærk nok til at blive offentliggjort – og at det er vigtigt, at den bliver offentliggjort, diskuteret og afprøvet. Og vi håber derfor, at flest muligt vil sprede budskabet.

Støt DVF’s arbejde – bliv medlem her

PS: Efter ovenstående artikel blevet skrevet, er vi blevet opmærksomme på, at to amerikanske forskere fra Ohio State University har publiceret en videnskabelig artikel, hvor de tilsvarende (blot med nogle andre biokemiske argumenter) argumenterer for, at vestlig kost, især mættet fedt, kan øge risikoen for at blive alvorligt syg af COVID-19, mens en kost rig på fibre, fuldkorn, umættet fedt og antioxidanter kan mindske denne risiko. Deres artikel kan læses her.