Vegetarisk landmand bag historisk folketingsforslag: Vi skal vinde på den gode smag

Søren Egge Rasmussen var ordfører på Danmarkshistoriens første plantebaserede beslutningsforslag i Folketinget. Han er opstillet i Østjylland for Enhedslisten. DVF har interviewet ham om, hvad han vil gøre for at fremme grønnere mad, hvad hans baggrund er, og hvad han selv spiser.

I oktober 2017 stillede du i Folketinget Danmarks første beslutningsforslag nogensinde om plantebaseret mad. Hvad gik det ud på?

”I samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening har Enhedslisten, med støtte fra tre andre partier, formuleret et forslag om, at der skal oprettes en pulje som hjælp til offentlige køkkener, der ønsker at omlægge produktionen til økologisk og plantebaseret kost.

Vi ved, at det er svært for vegetarer at finde noget mættende og nærende, de kan spise i offentlige kantiner, i børneinstitutioner, på plejehjem og hospitaler; men der er også brug for valgmuligheder til f.eks. mælkeallergikere og til dem, som af kulturelle eller religiøse årsager ikke spiser animalske fødevarer. Et plantebaseret, vegansk måltid kan alle spise. Det gør det nemt for køkkenmedarbejderne at planlægge, og samtidig reducerer det madspild, når man serverer det, som folk reelt har lyst til at spise. Lignende puljer har allerede haft succes i flere kommuner.”

Forslaget blev ikke vedtaget i første omgang?

”Nej, men vi fik skabt en positiv debat i Folketinget og opnåede tilslutning fra tre andre partier – SF, Radikale og Alternativet. Det er afgørende for, at et nyt sammensat Folketing kan tage forslaget op igen og med god grund forvente, at det kan udløse en omlægningspulje på måske 30 mio. kroner til at føre forslaget ud i livet.

De offentlige køkkener er jo interessante, også fordi der er nogle meget store enheder. Jeg synes, det er imponerende, at når man går ind ad døren på Randers Regionshospital, så ser man et guldmærke i økologi. De har en lang erfaring med at tilbyde patienterne, at man både kan få noget med kød og uden kød. Og vildt mange vælger det uden kød for at blive raske.”

Hvad lavede du, før du blev politiker?

”Jeg var først tømrer og havde det som fag i godt 10 år. Og så har jeg hele tiden haft en interesse for landbrug. Og da jeg så flyttede ud i andelssamfundet i Hjortshøj, arbejdede jeg som tømrer i forskellige byggefirmaer med at bygge huse derude. Vi havde en idé om at skabe et job til én til at drive vores økologiske landbrug på 20 hektar, og jeg valgte at tage en uddannelse som økologisk landmand og var i praktik i Andelssamfundet. Jeg havde driftsansvaret for landbruget. I dag kører vi det udelukkende med frivillige. Jeg har medindflydelse på, hvad vi skal dyrke. Vi skal blandt andet have et større areal med spelt i år. Det, som ender i speltposerne fra Aurion, kan være ude fra vores marker.”

I har også dyr, man kan komme på besøg og se?

”Ja, vi har kvæg, geder og høns, og om sommeren også grise. Andelssamfundet er selvforsynende med æg, og beboerne kan købe oksekød, grisekød og gedekød, ligesom vores butik også sælger til folk udefra.”

Hvordan ser du som vegetar på, at I har dyr, som skal spises?

”Jeg synes, at vi skal frem til at spise mindre kød; men jeg går ikke rundt og prædiker. Jeg spiser selv æg, og tidligere har jeg som ansat i Andelssamfundet passet dyrene. Oplevet at en ko fik kalv og passet den, indtil den blev sendt på slagteriet. Det var ikke den bedste del af arbejdet!

Jeg ser gerne et landbrug, som har færre husdyr. Ned på nul tror jeg ikke, vi kommer; men i dag går cirka 80 pct. af vores landbrugsareal til dyrkning af foder til husdyr. Det er alt for højt. Det behøver heller ikke være animalske produkter, vi sender ud af landet. Vi skal også eksportere andre fødevarer end kød.”

Hvordan kan man udvikle den lokale grøntproduktion?

”Det er i høj grad et spørgsmål om kostvaner. Vi skal tænke mere over, hvad vi spiser. Der er brug for, at vi prioriterer årstidens grøntsager frem for at ville spise tomater og agurker året rundt. Der er noget særligt ved, at det er sommer, når de første danske jordbær kommer frem. For at gøre kosten mere klimavenlig, skal vi spise friske, lokale råvarer, evt. suppleret med produkter, man fryser ned.”

Hvad er din politiske baggrund?

”Oprindeligt startede jeg med at være politisk aktiv i Fredsbevægelsen tilbage i starten af 1980’erne. Jeg var desuden politisk aktiv i nogle græsrodsbevægelser i forhold til solidaritet med Guatemala og Mellemamerika generelt. Så lavede jeg også lidt fagforeningsarbejde med at organisere tømrerlærlinge og bedre arbejdsmiljø. Og da der så skete en samling af venstrefløjen i 1989, meldte jeg mig så ind i det, der var forløberen til Enhedslisten i 1991, som menigt medlem. Og så blev jeg opfordret til at stille op til byrådet og endte med at blive spidskandidat til byrådsvalget i Århus ved valget i 1993. Jeg havde dengang miljø som mit fokus, og jeg sad med byplanlægning og havde fire år som teknisk udvalgsformand.

Jeg har blandt andet arbejdet for, at vi skulle genindføre sporvogne. Nu er det så letbaner, der kører derude. Det var faktisk en sag, som jeg arvede, da jeg kom i byrådet. Jeg arbejdede videre for sporvogne i 8 år fra 1994. Og nu kører letbanen så. Nogle gange kræver politik mere tålmodighed, end man har. Og man skal aldrig være bange for at rejse de sager, man tror på.

Jeg var senere bestyrelsesformand i et andelsejet energiselskab i fem år, hvor arbejdet også var meget politisk. Vi arbejdede med et større vindmølleprojekt i Århusbugten. Det endte med, at det ikke blev til noget, fordi elpriserne var faldet for meget. Men vi havde taget nogle principbeslutninger, og det betød faktisk, at andelsselskabet nu har investeret to milliarder i vedvarende energi.

I mange år var jeg så stillet op til folketingsvalg. Jeg var suppleant for to tidligere folketingsmedlemmer. Ved sidste valg gik vi frem, og jeg fik derfor et mandat i Folketinget.”

Hvor længe har du levet vegetarisk?

”I 37 år. I min familie er der landmænd, hvor der blev slagtet en gris til jul. Og min far var jæger. Det var helt naturligt, at der var kød på bordet. Jeg kan godt huske nogle episoder, hvor jeg har overvejet, også i en ung alder, at tage skridtet. Jeg har nok ikke været mere end 13-14 år, hvor vi havde nogle gråænder, som var halvtamme, fordi de var opdrættet, og de skulle så sættes ud i naturen igen. Dem gik vi så og fodrede lidt, og dem havde man så en relation til. Og så blev de jo skudt på et tidspunkt. Der kan jeg godt huske, at der overvejede jeg, ahh, jeg kunne ikke spise de der ænder.

Den erfaring har vi nok alle sammen i os. At man som meget ung tænker, hvad er det egentlig, vi spiser, og hvad er konsekvenserne af det? Det var først, da jeg var 19 år, i 1981-1982, at jeg så valgte at tage skridtet og sige, at nu vil jeg prøve at være vegetar. Jeg var i en periode i en kibbutz i Israel, hvor der var mange vegetarer og meget vegetarisk mad. Så det var noget meget normalt. Der kunne man som volontør siger, at fra i morgen af er jeg også blandt vegetarerne. Så for mig var det meget nemt at skifte, for der var jo alle de vegetariske retter. Jeg fik det sådan serveret.

Det der vægtede mest for mig var, at hvis vi spiser mindre kød, så kan vi brødføde flere mennesker. Så det var mere det at udrydde sult, at skaffe mad til alle. Men selvfølgelig også dyreetikken.”

Hvad spiser du til daglig?

”Jeg laver selv meget mad fra bunden af. Jeg hører ikke til de der vegetarer, som går ned og køber industriprodukter i supermarkederne. Jeg synes, det er fint, at det er kommet, men mit foretrukne valg er at lave mad fra bunden. Det er fint at have stærke holdninger om, hvad man spiser, men på den lange bane skal vi vinde på den gode smag.

Er det varm mad, laver jeg f.eks. karrygryde, der rækker til to-tre dage. Jeg elsker også hestebønner, som jeg har i min kolonihave. Dér dyrker jeg ikke almindelige grøntsager som f.eks. gulerødder, for dem får jeg fra Andelssamfundet. I haven har jeg specialiteter som hvidløg, græskar og masser af frugt, f.eks. jordbær, som jeg har i fire sorter.”

Hvad med mælkeprodukter og æg?

”Jeg synes, at sojafløden overrasker. Den er s’gu bedre end fløde. Med hensyn til mælk drikker jeg kun mælk i kaffen. Og der har jeg fundet ud af, at jeg kan bruge havremælk. Jeg drikker aldrig et glas mælk. Jeg spiser æg i begrænset omfang, nok cirka to æg om ugen. Det er normalt æg hjemme fra Andelssamfundet. Og så er det jo der, at for mig er det økologiske enormt vigtigt. Kommer jeg ind i en butik, og der ikke er økologiske æg, så ville jeg ikke købe det. Og sådan har jeg det også med mejeriprodukter. For mig vægter økologien meget højt. Men ellers så er det jo, når man har været vegetar i så mange år, en god gammel vane. Jeg går egentlig ikke og tænker så meget over det.

Men jeg glæder mig over det, som foregår i samfundet nu, at så mange mennesker afprøver at spise mindre kød. Og det er glædeligt at se, at der i supermarkederne står et par meter hylder med veganske produkter.”

Dansk Vegetarisk Forening – 5. maj 2019