Skip to content

Vegetarisk maddag i alle landets daginstitutioner

8. september 2017
DVF
boern2

Vegetarisk maddag i alle landets daginstitutioner

Hvert år den anden onsdag i september afholdes der maddag, hvor børn og personale med hjælp fra kostfaglige er med til at tilberede dagens frokost, hvilket danner et fællesskab omkring måltidet. Maden er i år vegetarisk og består af falafler, hummus, ærtecreme, pitabrød og udskårne grøntsager.

Menuen er i øvrigt næsten vegansk – det kræver blot udskiftning af en enkelt ingrediens i ærtecremen.

Maddagen er et samarbejde mellem FOLA – Forældrenes Landsforening, Aalborg Universitet, Måltidspartnerskabet, Landbrug & Fødevarer, BUPL, Komiteen for Sundhedsoplysning, University College Lillebælt, Kost & Ernæringsforbundet samt FOA.

Læs mere her.

Næste skridt må naturligvis være, at der indføres mange flere vegetariske måltider i daginstitutionerne – man kunne jo passende gøre alle institutionerne vegetariske, og så kan familierne bestemme, hvad de vil spise derhjemme.

Back To Top