Skip to content

Nyt digitalt univers skal lære skoleelever om mad, miljø og klima

4. maj 2019
DVF2
madformiljoet2

Nyt digitalt univers skal lære skoleelever om mad, miljø og klima

En landsdækkende måling fra Coop Analyse fra 2018 viste, at 49 % af unge danskere mellem 15 og 34 år synes, at der skal undervises mere i grøn madlavning i folkeskolen. Kun 16 % er uenige i dette.

Dansk Vegetarisk Forening har siden 2015, med støtte fra blandt andet Kulturstyrelsen og Miljøstyrelsen, afholdt dilemma-workshops om mad og miljø for over 500 skoleklasser over hele landet. Evalueringerne har været enormt positivt: 98 % af lærerne vil anbefale vores workshops til andre.

For et år siden modtog vi så en bevilling fra Undervisningsministeriet til at udvikle en digital, interaktiv platform med materialet. Og nu står platformen klar til brug.

Vi glæder os over, at alle landets skoleelever nu har adgang til materialet, og vi håber, at det vil blive benyttet flittigt!

Platformen er udviklet i et samarbejde mellem DVF og Intugreen, som designer og udvikler interaktive oplevelser og læringsuniverser gennem digital storytelling.

Se platformen her.

Læs mere om muligheden for at få en workshop på din skole her.

Back To Top