Den 20. november er der kommunalvalg og regionsvalg. Peter Rasmussen er kandidat for Dansk Folkeparti ved Kommunalvalget i Vesthimmerlands Kommune og Regionsvalget i Region Nordjylland. Han er i forvejen bestyrelsesformand for Dansk Folkeparti i Vesthimmerlands Kommune. Han er 34 år og arbejder som murer.

”Jeg tror på, at kan man provokere folk på en ordentlig måde, så bliver det også italesat, og så får man debatten omkring det. Det vil være noget af det, jeg vil bruge i en valgkamp. Det gælder både kommunalt og i forhold til regionerne.

Jeg tror, at vi skal nytænke vores sundhedsvæsen, for det bliver bare dyrere og dyrere, men folk bliver jo ikke mindre syge, tværtimod. Så jeg tror virkelig, at på den lange bane, hvis man starter med f.eks. at køre nogle workshops i skolerne og får noget mere grønt ind den vej, og børnene vokser op med det, og det bliver en del af deres læringsproces, så vil vi spare vanvittigt mange penge i vores sundhedssystem om 20 år. Og så kan vi lave en meget bedre service for færre penge.

Og det er den vej, vi skal til at tænke. For nu har man de sidste 30 år kørt i den samme ring, at folk bare skal have noget andet medicin og noget mere medicin. Men de ting man faktisk ved virker… Vi kan jo helbrede sukkersyge, men man gør det stadig ikke. Man kører i den samme rille, at folk bare skal have en sprøjte. Det bliver bare dyrere, for medicinalindustrien skal jo tjene penge. De tjener penge på syge mennesker, der i 20 år skal have noget medicin. Det skal man have i baghovedet. De helbreder jo ikke. Der er ingen penge for dem i raske mennesker – eller døde mennesker.”

”Jeg vil sige til dem: De ting, vi ved om sundhed, siger meget klart, at vi skal gå den vej. Du siger noget andet. Hvorfor?”

”Jeg har det sådan, at det må folk selv vælge. Jeg vil ikke sidde og bestemme, hvad naboen skal spise til aftensmad. Det bestemmer naboen af sig selv. Jeg synes bare, at når vi har muligheden for det… Vi har jo rigtig mange grøntsager, og vi er et landbrugsland. Vi har jo uanede muligheder for at lave en kæmpe eksportvirksomhed ud af det også. Det har vi jo med svin nu, men det kan vi altså også med andre ting.

Hvis folk kunne have bare to dage om ugen, hvor de ikke spiste noget kød, så var vi nået langt, og det ville også afspejle sig i folkesundheden. Og hvis børn hver dag har grøntsager med i deres madpakke, bare de har muligheden for at spise det, de vælger det jo selv til. Så det er jo meget meget nemt at starte i virkeligheden. Kan man ramme de 600 gram frugt og grønt, som de officielle kostråd siger, så er vi nået langt.”

”Det tror jeg godt, at man kan. For de her udkantskommuner, som man kalder dem, de har jo fundet ud af, at de er nødt til at markere sig på et eller andet i det store billede for ligesom at få opmærksomheden væk fra de store byer og hen på dem. Hvis Vesthimmerlands Kommune beslutter sig for, at nu skal vi simpelthen leve grønnere, og man så laver et helt forløb i folkeskolen og følger op på det, så vil det også sætte fokus på det. Så det tror jeg godt, at man kan.”

”Sundhedsdelen er jo klart den, der fylder mest for mig. Og så dyreetikken. For jeg har det også… Det der med at vi opfostrer vores svin inde i en stald, og de kommer aldrig ud, og de står bag tremmer hele deres liv, det har jeg aldrig været den store tilhænger af. I min verden går en gris rundt ude i marken med snuden nede i jorden og roder rundt der. Så har den det godt. Og det samme med en ko og en kalv. De skal ikke stå inde i en stald. De skal ud og have noget sol. Det er for mig helt fint, at folk spiser dem. Men vi skal behandle dem ordentligt inden.”

”Så må de være konstruktive og komme med nogle forslag. Man er nødt til at komme med et alternativ i stedet for. Der er ikke nogen, der bliver sure over, at man kommer med et forslag. Det er kun dejligt.”

”Jeg var nok 18 år, da jeg meldte mig ind i DF første gang. Allerede i folkeskolen kunne jeg godt lide at blande mig lidt. Der havde vi et projekt, hvor vi hver især fik udleveret et politisk parti, hvor vi skulle undersøge deres holdninger, og så skulle vi slutte af den sidste dag med en debat om det. Jeg fik SF (Socialistisk Folkeparti). Og det fangede mig helt vildt; jeg syntes, at det var vanvittigt spændende.

Men jeg blev først aktivt medlem omkring 2012 eller 2013. Der gik jeg ind i bestyrelsen og blev så formand det efterfølgende år.”

”Jeg har altid haft en interesse for de svage i samfundet. De skal behandles ordentligt og have en ordentlig service. Og så har jeg altid været meget sportsaktiv selv. Så sundhed har altid været en stor del af min hverdag. Og min mor og min søster er indenfor social- og sundhedsområdet.”

”Jeg har altid spist rigtig mange grøntsager. Jeg har altid elsket grøntsager i alle mulige afskygninger. Men som tilbehør.

Men så var der min kollega hos Siemens, hvor jeg tidligere arbejdede; han var veganer. Han blev offer for al mulig mobning. Altså sådan for sjov, i en god tone, for han var den eneste overhovedet, der i hvert fald stod frem med det. Og jeg røg så lidt med på den der bølge, for jeg syntes, at det var lidt sjovt med det mad, han havde med. Og jeg smagte det og var nysgerrig på det der og prøvede det så selv en måneds tid, hvor jeg sådan set levede helt vegansk sammen med ham på arbejdspladsen, og vi havde mad med til hinanden. Og det var sådan set rigtig skægt, og det er så blevet hængende.

Jeg spiser ikke længere vegansk, for det er for svært at få det til at hænge sammen i hverdagen i forhold til mine børn, men det er blevet hængende, at jeg spiser overvejende vegetarisk. Så nu får jeg også stikpiller engang imellem – hvis jeg går efter en skål salat, så bliver jeg pludselig kaldt veganer.

Der er også mange af dem fra arbejdet, der siger, at de skal fandeme have deres pølser. Men der er alligevel flere af dem, der begynder, når vi har mad med hjemmefra, at kommentere ”Nå, hvad er det, du har med hjemmefra, det dufter da meget godt”. Så de bliver nysgerrige på det.”

”I starten halverede jeg kødet, og så kom jeg hakkede champignoner, gulerødder og sojagranulat i lasagnen i stedet for. Så det er bare at finde en balancegang, det behøver ikke at være så svært. Det skal være et tilvalg af grønt, mere end det skal være et fravalg af kød.”