Skip to content

Julefrokost 2018

Juletræ
4. oktober 2018
DVF2
Juletræ
Juletræ

Julefrokost 2018

Dansk Vegetarisk Forening inviterer igen til den årlige julefrokost. Det bliver som altid et brag af en fest! Der er plads til 100 deltagere til spisningen, samt yderligere 50 til festen efter spisningen, så skynd dig at købe billet – vores julefrokoster plejer at blive hurtigt udsolgt 🙂

KONCEPTET
Alle medbringer en lækker vegansk ret og/eller dessert til det store fællesbord, gerne noget der er juleinspireret. Det er vigtigt, at maden er vegansk, så ingen behøver at bekymre sig! (Da vi nogle år har oplevet, at der var for lidt mad/dessert er det vigtigt, at ingen kommer kun med frugt eller råkost, medmindre det er noget, som du har gjort noget ud af!). Drikkevarer skal købes i baren, men til meget billige priser.

Der vil være musik, dans og underholdning undervejs.

TID OG STED
Det foregår lørdag den 17. november fra klokken 17.00 til 01.00.
Adresse: Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 Kbh K
Lokale: Salen
Offentlige transport: 1 min. gang fra Christianshavn St., hvor der går metro, 2A, 5A, 9A og 350S.

PRIS

  • Billetter til fællesspisning er 59 kr. for medlemmer og 99 kr. for ikke-medlemmer
  • Billetter uden spisning (efter kl. 20.30): 20 kr. for medlemmer og 40 kr. for ikke-medlemmer

Billetterne kan købes ved at overføre beløbet til MobilePay 25419 – husk at skrive “Julefrokost”, så vi ved, hvad beløbet dækker.

Du kan også betale via bankoverførsel til Merkur Bank på:
Regnr. 8401
Kontonr.: 0001053216.
Husk at skrive “Julefrokost” i kommentarfeltet.

PROGRAM
17:00 – Dørene åbner
17:30 – Spisning og hygge
20:30 – Fest og dans
01:00 – Festen lukker

FRIVILLIGE
Hjælper man med en frivillig-opgave i forbindelse med julefrokosten, kan man få gratis adgang.
Vi har brug for en håndfuld frivillige, som vil hjælpe med oppyntning, opsætning af borde, stå i baren og rydde op til sidst. Man behøver ikke hjælpe til med det hele, men hvis man er interesseret i noget af det, så skriv til joachim@vegetarisk.dk.

PRISER PÅ DRIKKEVARER
Sodavand: 10 kr. (1 klip)
Fadøl ØKO halv liter : 20 kr. (2 klip)
Vin (flaske): 90 kr.
Kaffe: 40 kr. pr. kande
Te: 25 kr. pr. kande.
Alm. spiritus: 350 kr. pr. flaske
Lux. spiritus: 450 kr. pr. flaske
Klippekort på 12 klip: 100 kr.

Egen vin og spiritus kan medbringes, men beboerhuset tager proppenge pr. flaske man har med ude fra:
Vin: 25 kr. pr. 70 cl (proppenge)
Spiritus: 125 kr. pr. 70 cl. (proppenge)
Somersby: 10 kr. pr. 33 cl. (proppenge)

BEMÆRK
– Det er KUN vin og spiritus, man selv må tage med mod betaling af proppenge. Øl, sodavand mm. må ikke tages med ind udefra.
– Der tages IKKE imod betalingskort i baren så husk kontanter eller MobilePay. Der er også en hæveautomat 200 meter fra bygningen.

 

Læs mere på Facebook eller tilmeld dig eventet her

Seneste nyt

Back To Top