Camilla Fabricius
Camilla Fabricius

Interview med Folketingskandidat for S: Camilla Fabricius

Aarhusiansk socialdemokrat vil tage kampen for grønnere mad fra rådhuset ind i Folketinget

Camilla Fabricius blev kendt i vegetariske kredse, da hun som socialdemokrat på TV stod på mål for forslaget om en plantebaseret valgmulighed i alle køkkener i Aarhus Kommune. Nu vil hun i Folketinget. Hun er opstillet i Østjylland. DVF har interviewet hende om, hvad hun vil gøre for at fremme grønnere mad, hvad hendes baggrund er, og hvad hun selv spiser.

Hvad var baggrunden for, at du stod i spidsen for jeres forslag om en plantebaseret valgmulighed i alle køkkener i Aarhus Kommune?

”Jeg er personligt rigtig begejstret for det forslag. Aarhus har besluttet at være CO2-neutral i 2030, og vi har identificeret, hvad det er for nogle kæmpestore temaer, vi har på miljødagsordenen. Vi havde klaret varme- og energi-produktionen. De andre store greb er transporten, men med den regering vi har, da kan vi ikke drive den omstilling. Så det jeg tænkte var, at vi har det andet store greb; at vi skal sikre, at vi spiser mere grønt, mere plantebaseret, og langt mindre kød. Så intentionen i forslaget var, at vi tager udgangspunkt i grøntsagerne, og så bliver mejeriprodukter og kød et tillæg. Det var tænkt ud fra en benhård tanke om, at når Aarhus Kommune køber ind, så trykpresser vi på branchen, og så kan det virkelig rykke noget. Vi ved, at animalsk produktion har kæmpestor betydning for miljøaftryk. Der er også en sundhedsdel: Ældre mennesker som får hjemmelavet mad af høj kvalitet med mange grøntsager; det er billigere for plejehjemmene, og de får mindre brug for beriget kost. Nu ligger forslaget i en skuffe. Spørgsmålet er så, om ikke tiden arbejder med os.

Sideløbende har vi lige lavet en ny indkøbspolitik, og der har vi jo lagt et væsentligt større tryk på klima og miljø, så en del af det kan vi indarbejde der; at det bliver nemmere for køkkenerne at indarbejde plantebaserede tiltag. Lokalt producerede grøntsager og så videre. Så vi har fået det lidt ind ad bagdøren. Køkkenerne på børneområdet er allerede meget plantebaserede. Der har personalet gjort en kæmpe indsats. Men de gamle skal også have muligheden, synes jeg, for at leve længere og sundere.

På rådhuset er der vegetariske dage torsdag og fredag, og det er der, hvor der er allerflest i kantinen. Det er der, hvor folk ikke tager madpakke med. Det har kokken faktisk været meget overrasket over. Det er næsten dobbelt så mange, som kommer om torsdagen. Det smager simpelthen bedre. Det er virkelig godt, det der er. Om aftenen til byrådsmøderne er vi også en del, som har valgt vegetarisk. Det er jo en diskussion, vi har nu. I starten blev man grinet af. Men i dag er der jo mange af mine kollegaer som siger, at de synes, at der er for meget kød og alt for få grøntsager. Så de vil rigtig gerne have byttet rundt på det.”

Hvad brænder du særligt for politisk?

”Overordnet så er noget af det, jeg arbejder rigtig meget med og for er at få en bedre psykiatri. At alle mennesker får en mulighed for at få en chance, uanset hvilket livsgrundlag de enten har med sig fra barndommen eller møder senere. Det er en af de helt store ting, som ligger mig meget på sinde, både af faglige og private årsager.

Og det andet er miljø og klima. Miljø er jo sådan set meget bredt. Om man vokser op med biodiversitet, at børn kan opleve mange forskellige insekter, at de kan se mange forskellige ting i naturen, så den ikke bliver så smal. Og så også på den helt store klinge, at der overhovedet er en verden at aflevere til børnene. Så det er sådan det helt grundlæggende, der er allervigtigst for mig.”

Med dit fokus på det psykiske, tænker du måske også en del over sociale barrierer for at leve grønnere?

”Jo mere socialt udsat, man er, jo mindre sundt lever man. Jo mindre mulighed har man for at have kapacitet til at kunne gøre noget andet end det, der lige ligger tættest på en. For det har en kæmpe social slagside i forhold til miljøet at være socialt udsat. Og det taler vi ikke ret meget om faktisk.”

Hvad kan man gøre på det grønne område, som mest muligt får alle med, så vi ikke får den sociale slagside?

”Der vil være nogle af de helt store greb, som handler om et ændret afgiftssystem. Ligesom man ændrer folks vaner i forhold til alkohol og cigaretter, er en stor diskussion at højne afgifterne på det, men man kunne jo også diskutere, om vi skulle sænke afgifterne på det, som vi ved er bedre, grøntsager og frugt. Det er en vej at gå; det er set i andre lande, hvor det har haft stor effekt. Så det var jo noget af det, man kunne diskutere. Og det andet er på kommunalt niveau at sikre, at folk under de sociale tilbud har den økonomi, der skal til. Og hvis man kan hjælpe folk til at spise en markant større del plantebaseret, så har de jo også flere midler til resten af husholdningen.

Vi er også nødt til at få noget mere forskning. Der er alt for mange ’synsninger’. Vi har brug for mere fakta. For eksempel den der fantasi om, at man skal drikke mælk for at få nok mineraler. For der er rigtig mange danskere lige som mig selv, der ikke kan tåle mælk. Vi er nødt til at fokusere på kostrådene, at der kommer noget mere forskning og noget mere evidens. Noget mere helt basal viden om, at man kan spise sig rask, hvis man spiser markant mere plantebaseret. Det at en klima- og miljømæssig vinkel også har en sundhedsdel. Det er også vigtigt for mig, at vi højner danskernes sundhed. For vi lever jo ikke ret længe, og de år, vi lever, er ikke ret gode, fordi vi spiser for dårligt og lever for usundt. Vi er nødt til at få lavet nogle greb. For sundhedssystemet er også presset. Så vi er nødt til at få kigget på, hvad er det faktisk, vi kan gøre i ens livsstil.”

Hvordan kan man sørge for, at dette her bliver en central del af Socialdemokratiets politik?

”For os i Socialdemokratiet er det vigtigt, at man har et arbejde og kan tjene sin løn og bidrage til samfundet. Det er simpelthen grundlæggende. Så hvis man tror, at det, at vi får en mere plantebaseret kost og mere klimavenlig måde at gøre tingene på, kan gøre, at vi mister arbejdspladser, så bliver mine kollegaer bekymrede. Derfor bliver vi nødt til at gå ud og træde ind i dialogen igen, også med erhvervslivet, og sige: Jamen det handler ikke om, at vi ikke vil landbruget. Det handler om, at vi gerne vil gøre tingene på en anderledes måde, end vi gør i dag. Hvor det også er muligt at drive forretning, samtidig med at vi får ændret måden at tænke klima og miljø på.

En virksomhed, som ligger i nærheden af, hvor jeg bor, Naturli’, er jo en kæmpe vækst-virksomhed, som har stor betydning, og jeg tror også, at hvis man ser på, hvordan de har lavet forretning, så får det betydning for Danmark også fremadrettet, fordi det er rigtig god business.

Jeg tror, at vi er nødt til at diskutere det her med branchen og også med jer som organisation. Jeg mener, at det giver mening, for det er socialt og samfundsøkonomisk godt, det er miljømæssigt godt, altså alle bundlinjerne er gode. Derfor er vi nødt til at kigge på, hvordan vi gør det. Men jeg er selvfølgelig også nødt til at arbejde på at få mine egne med og få det bearbejdet på en måde, så det giver mening for mit parti og for erhvervslivet og for danskerne.”

Hvad er din baggrund, og hvordan blev du aktiv i politik?

”Jeg er selv uddannet skolelærer. Min far arbejdede på B&O i Struer. Min mor var VS’er, da hun mødte min far. Min far var aktiv i KU. Så der var virkelig rabalder hjemme hos os. De har virkelig taget nogle drøn. Nogle gange kunne min søster og jeg lige dukke os, når der blev diskuteret politik. Men det var der, det gik op for mig, at den der solidariske følelse om, at vi løfter fællesskabet op, den er vigtig.

Der var en stor ungdomsarbejdsløshed, som jeg syntes det var vigtigt at få taget hånd om, og jeg blev så meldt ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i 1992 og stillede så op i byrådet for 12 år siden. Ved valget i 2017 blev jeg så 1. viceborgmester. En af de ting jeg har været med til er, at vi nu sorterer vores affald, og det er jeg rigtig stolt af.”

Hvad spiser du selv?

”Jeg er ud af en familie, som har lavet mad selv altid. Min mor var virkelig dygtig til at lave mad. Det var hendes moster og min oldemor også. De har levet af at lave mad altid. Vi har aldrig fået meget kød. Vi har altid fået mange grøntsager. Mine veninder i Vestjylland kaldte os sådan salatfamilien, for der var det ikke almindeligt. Min mor efterlod kødet på tallerkenen. Hun lavede det kun til os andre. Da jeg blev optaget af økologi for mange år siden, i starten da det kom frem i 1990’erne, da det gik op for mig med pesticider og kunstgødning, stoppede jeg med at få kød, som ikke var økologisk. Jeg har ikke spist svinekød i de sidste 20 år. Jeg kan ikke lide smagen af det. De sidste 2-3-4 år har jeg spist minimalt kød. Jeg har ikke spist kød ude. Kun når jeg vidste, hvem det var fra.

Med hensyn til fisk er jeg i tvivl. Jeg spiser meget, meget sjældent fisk og kun FSCfisket eller selvfanget. Jeg kunne ikke finde på at spise en norsk opdrættet laks. Ikke engang økologisk, jeg tror ikke på det. Men jeg samler muslinger selv i en spand, og dem spiser jeg. Mælkeprodukter spiser jeg jo i forvejen ikke, fordi jeg ikke kan tåle dem. En af de eneste ting fra dyr, jeg spiser regelmæssigt, er æg. Jeg har selv haft høns i flere omgange, men fordi jeg er så lidt hjemme, der hvor jeg bor, går det ikke nu.

Over lang tid har jeg kun spist kød et par gange om ugen, hvis jeg overhovedet har gjort det. Og siden nytår har jeg slet ikke spist kød. Så det har været en rejse. Jeg har bare ikke haft lyst til det. Og så den her diskussion om vores forslag i Aarhus gjorde, at jeg tænkte: Det her giver ikke nogen mening – så må jeg spise endnu grønnere selv.

Der er mange af mine kollegaer, som synes, at jeg er sådan lidt mærkelig. Jeg har jo også haft sådan et år, hvor jeg ikke har købt noget. Buy Nothing Year. Det var virkelig lærerigt. Både ens egne vaner, men også hvad det er, man kommer til at mangle. Og det, jeg kom til at mangle, var hårelastikker og strømpebukser. Og strømpebukserne gik i stykker. Og så var jeg nødt til at have nogle kjoler, der gik ud over knæet, for hvis der gik hul på strømpebukserne, så måtte de jo ikke være synlige. Og jeg var nede og tage elastikker fra de strømpebukser til håret. Altså, det havde jeg ikke regnet med. Man tror, at det er en ny sweater og sådan noget, men det er det ikke.

Som praktiker er jeg nødt til at vide, hvad jeg har med at gøre. Og hvis det kan fungere for sådan en som mig, må det også være muligt for andre.”

Dansk Vegetarisk Forening – 5. maj 2019

Seneste nyt

Skriv her og klik på Enter for at søge