hearts3-1
hearts3-1

Coronakrise: Farvel til kødproduktionen – vi har ikke råd til andet

Farvel til kødproduktionen – vi har ikke råd til andet

Kommentar bragt i Berlingske 27. marts 2020. Skrevet af Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Berlingske har de seneste dage bragt en række artikler, som diskuterer, hvordan vi sikrer, at beslutninger, som træffes under og efter coronakrisen, er velovervejede ud fra et helhedsperspektiv. En af de ting, som vi ikke kommer udenom at se på, er kødproduktionen.

I 2007 udgav FN’s fødevare- og landbrugsorganisation en rapport, ”Industrial Livestock Production and Global Health Risks”, om de globale sundhedsrisici ved den animalske produktion. Jeg har siden da løbende gjort opmærksom på problemet i den offentlige debat.

Rapporten påpegede, at tre ud af fire nye virusser, som påvirker mennesker, stammer fra dyr eller animalske fødevarer. Og rapporten advarede om, at vi i fremtiden ville se epidemier med nye sygdomme, som opstår i kødproduktionen. For i takt med at kødforbruget stiger, bliver produktionen mere intensiv. Og når man samler tusindvis af grise og kyllinger på meget lidt plads, bliver det alletiders yngleplads for virusser. De spreder sig hurtigt og får optimale betingelser for at mutere.

Der er også en anden forbindelse mellem epidemier og kød. Genetisk er COVID-19 tæt på et virus, som forskere har fundet i flagermus. Kate Jones, som er ledende forsker indenfor biodiversitet ved University College London, forklarer til CNN, at risikoen for, at flere virusser bevæger sig fra vilde dyr til mennesker, øges, fordi vi ved at omdanne skov til landbrug ødelægger de vilde dyrs levesteder og kommer tættere på dem. Chefen for FN’s miljøprogram er enig og siger, at coronakrisen er et budskab fra naturen om, at menneskets pres på naturen og de vilde dyr er uholdbart.

Ifølge WWF er den globale efterspørgsel på animalske fødevarer den primære årsag til presset på vilde dyrs levesteder. Alene foderproduktionen optager ifølge FAO over 1/3 af klodens landbrugsareal og er den primære årsag til, at skov omdannes til landbrugsjord.

Björn Olsen, som er professor i infektionssygdomme ved Uppsala Universitet, siger til Aftonposten (20/3), at hvis alle levede vegetarisk, ville pandemier være yderst sjældne. Hans danske kollega, Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, siger tilsvarende til Mandag Morgen (20/3), at man kan nedsætte risikoen for, at epidemier opstår, ved at droppe kødet.

Læg dertil de sundhedsøkonomiske fordele. Ifølge de norske sundhedsmyndigheder er værdien af at følge de officielle kostråds anbefalinger om mere grønt og mindre kød alene i Norge cirka 12 milliarder norske kroner om året. Ifølge Oxford University vil den samlede sundhedsøkonomiske værdi af at skifte til en plantebaseret kost globalt set være 7.500 milliarder kroner om året. Dertil kommer de miljøøkonomiske effekter. Og hvis vi skal nå klimamålene, skal kødproduktionen reduceres markant.

Vi står i en situation, hvor politikerne står klar til om nødvendigt at bruge flere hundrede milliarder fra statskassen, samtidig med at titusindvis af mennesker mister deres job, og mange mennesker kommer til at dø.

Har vi i denne situation råd til at fortsætte med at producere kød fra dyr? Er kød ikke det mindste offer, når vi skal prioritere både folkesundhed, samfundsøkonomi og en bæredygtig fremtid?

Rune-Christoffer Dragsdahl er antropolog, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening og bestyrelsesmedlem i International Vegetarian Union (IVU). Han har desuden undervist i bæredygtige fødevaresystemer og forsket i landbrugsudvikling i Østafrika.

Støt DVF’s arbejde – bliv medlem her.

Hvis du vil dele dette indlæg på Facebook, så del helst dette her opslag, hvor der linkes til Berlingske, da det dermed kommer bredere ud (pga design og algoritmer) – og for at give Berlingske trafik på artiklen, hvilket de fortjener, fordi de har bragt kommentaren.

Seneste nyt

Skriv her og klik på Enter for at søge