Som mange andre før ham valgte Kristoffer Joanesarson og hans kone sidste år at flytte deres lille familie fra storbyens larm til mere rolige omgivelser i Hillerød uden for København. Med en flytning følger også en del praktiske udfordringer. Familien skulle vænne sig til en ny hverdag i nye omgivelser.
De skulle blandt andet indskrive deres datter, Linda, i en ny vuggestue, og eftersom de havde gode erfaringer med en institution i København, som kunne imødekomme datterens veganske kost, forventede de, at det også ville kunne lade sig gøre i deres nye hjemby.
Det tegnede i starten godt, for da Kristoffer skrev til institutionen og gjorde dem opmærksomme på datterens kost, fik han et positivt svar tilbage.
“Jeg sendte en mail til lederen af institutionen, inden vi skrev os op, og spurgte, om det var et problem, at vi havde et vegansk barn, der kunne starte. Der fik jeg bare et meget kort svar tilbage med, at det ikke ville være et problem, da de havde andre børn, som ikke spiste animalske produkter,” fortæller han.
Men det, der skulle have været en enkel indskrivning præget af forståelse og inklusion, udviklede sig efterfølgende til stor frustration og en følelse af uretfærdighed for familien.
Fra velvilje til modstand
Efter datteren var startet, gik familien ud fra, at Linda fik serveret ordentlig vegansk mad, som de havde forstået det på opslag på Aula inden Lindas start Det blev bl.a. skrevet, at der ville blive serveret varieret pålæg, og at der ville være noget til alle hver dag. Men virkeligheden viste sig at være en anden.
“Efter noget tid blev vi opmærksomme på, at vores datter kun fik rugbrød og gnavegrønt til to mellemmåltider samt ét hovedmåltid om dagen,” siger Kristoffer.
Den opdagelse efterlod Kristoffer med en frustration over, at hans datter ikke fik mere næringsrig mad serveret i vuggestuen. Selv om han forsøgte at løse problemet ved at foreslå selv at tage mad og pålæg med til Linda – på trods af, at familien stadig betalte for madordningen – blev han mødt med modstand og manglende imødekommenhed.
“Vi blev mødt med mangel på forståelse og en ulyst til at finde en løsning. Til et møde blev det stemt ned, at der skulle serveres plantebaseret pålæg med den begrundelse, at det ville koste for meget, og at der fra personalets side i institutionen var en opfattelse af, at mange af børnene ikke kunne lide de vegetariske anretninger,” fortæller han.
Kristoffer forsøgte at forklare, at det ikke behøvede at være så besværligt, og at problemet nemt kunne løses ved, at han selv tog pålæg med til datteren.
“Da jeg fik at vide, at hun kun fik rugbrød med gnavegrønt, spurgte jeg, om jeg ikke måtte tage mad med til Linda, men fordi de havde en politik om, at man ikke måtte have mad med hjemmefra, kunne det ikke lade sig gøre,” siger han.
Et etisk valg
Nogle ville måske mene, at Kristoffer og hans kone burde tilpasse sig og lade deres datter spise det mad, de andre børn får serveret i vuggestuen. Men for familien er det ikke blot et spørgsmål om, hvad de har lyst til at spise – det handler om et grundlæggende etisk valg og livsoverbevisning.
“Vi lever vegansk af etiske overvejelser. Vi mener ikke, at vi har ret til at udnytte de dyr, vi har i landbruget,” forklarer Kristoffer.
Beslutningen om at leve vegansk, voksede frem som et fælles valg af Kristoffer og hans kone.
“Vi blev gift, før vi blev veganere. Så den beslutning tog vi sammen,” siger han.
Det betød også, at Kristoffer og hans kone skulle tage stilling til, hvordan de ønskede, at deres børn skulle leve. Og netop de overvejelser har ikke været uden bekymringer.
“Vi var en smule nervøse for, hvordan det ville blive modtaget. Vi havde også en lille smule angst over, om det var ernæringsmæssigt forsvarligt at lade vores datter leve vegansk, men man kan nemt researche sig frem til, at alle kan trives uden animalier – også små børn,” siger han.
Kristoffers familie er ikke alene
I begyndelsen af 2024 blev der behandlet en vigtig og principiel retssag i Retten i Hjørring, som satte fokus på retten til veganske og vegetariske måltider i offentlige institutioner. Dansk Vegetarisk Forening førte sagen på vegne af familien Mia og Simon Kjær Brinkmann, hvis datter blev nægtet vegansk mad i sin børnehave.
Sagen blev særlig omtalt, fordi kommunen tog hensyn til andre familiers religiøse kostvalg, men nægtede at tage hensyn til familiens veganske overbevisning, på trods af at veganere er en gruppe, der er beskyttet af Menneskerettighedskonventionen. Under retssagen kom det frem, at kommunen krævede en lægeerklæring for at fritage børn fra den obligatoriske kostordning – noget, der normalt kun gøres i tilfælde af sygdom eller allergi.
Retssagen gav øget fokus på en vigtig diskussion om ligebehandling og menneskerettigheder
Kommunens egen advokat påpegede i retten selv problemet i, at dagtilbudsloven i Danmark ikke giver hjemmel til at forbyde madpakker, hvilket åbnede for en større debat om praksisser i danske daginstitutioner. Mange kommuner tillader nemlig ikke, at familier medbringer egen madpakke, selvom der ikke findes lovgrundlag for at forbyde dette. Retssagen er dermed en vigtig påmindelse om, at veganere i daginstitutioner fortsat kæmper for samme hensyn, som andre grupper allerede får.
Retten i Hjørring gav den veganske familie medhold og fastslog, at datteren var blevet behandlet dårligere end de andre børn, der ikke levede efter en vegansk overbevisning, og familien fik en godtgørelse på 10.000 kroner.
En praktisk hovedpine
Umiddelbart efter Dansk Vegetarisk Forenings sejr over Jammerbugt Kommune hjalp foreningen Kristoffers familie og skrev til Hillerød Kommune. Herefter blev det muligt for Kristoffer at give Linda madpakke med, så familien kunne sikre, at hun fik noget ordentligt at spise.
Men det at skulle give madpakke med hver dag blev også en udfordring. For at gøre hverdagen lidt lettere spurgte Kristoffer køkkenet i vuggestuen, om de kunne have hummus eller peanutbutter stående i skabet, men det var ifølge hans udsagn heller ikke muligt.
En dag havde Kristoffer givet datteren en suppe med, men også her stødte han på udfordringer, da kommunen angiveligt ikke tillod institutionen at opvarme medbragt mad:
“De sagde, at de ikke opvarmede supper, da alt medbragt mad skulle være spiseklart. Så derfor ville de ikke servere den, selvom om suppen kunne serveres kold”.
Skal hun fortsat leve vegansk?
For Kristoffers familie har hele forløbet været præget af frustration og ængstelighed på datterens vegne. Hændelserne i institutionen har fået forældreparret til at tænke over, hvordan deres børn mon vil føle sig behandlet af andre, jo ældre de bliver.
“Vi overvejer, om vores børn vil komme til at føle sig udenfor, hvis forskellene mellem det, de spiser, og det, de andre børn spiser, bliver for tydelige. Så det er noget, vi har tænkt meget over, og det er også noget, vi fortsat vender,” siger han.
Frustrationen over vuggestuens manglende fleksibilitet har også fået Kristoffer og hans kone til at overveje alternativer.
“Vi begyndte at vurdere, hvorvidt vi skulle lade hende leve vegetarisk frem for vegansk, når hun var i vuggestuen,” fortæller Kristoffer.
En balance mellem trivsel og etik
For familien prøver man nu at finde en balance mellem at holde fast i deres etiske valg og sikre, at deres datter ikke bliver ekskluderet eller får en mangelfuld kost og for lidt næring i vuggestuen. Men muligheden for selv at medbringe madpakker, som de har fået lov til efter Dansk Vegetarisk Forenings retssag, har indtil videre skånet dem fra at tage det skridt.
“Hvis det bliver for svært, og vi oplever, at stigmatiseringen bliver for stor, så må vi altid prioritere vores børns trivsel først. Og hvis vi oplever, at de mistrives, må vi se, hvilke kompromisser vi kan indgå,” siger Kristoffer.
Selv om familien har oplevet mange udfordringer i deres kamp for at få datterens veganske kost respekteret, er det vigtigste for Kristoffer, at Linda trives i sin hverdag. Og det gør hun. Der er indtil videre ikke tegn på, at datteren føler sig ekskluderet eller påvirket af forskellene i familiens kostvalg i forhold til de andre børn.
“Hun er glad, når vi afleverer hende, og når vi henter hende, og det er også det, vi hører fra pædagogerne,” siger Kristoffer.
Et håb for fremtiden
På trods af de udfordringer og frustrationer, som Kristoffers familie har haft med kommunen, ser man nu en anerkendelse af problemet.
Institutionen har over for familien indrømmet, at man ikke har fulgt de officielle kostanbefalinger og har forklaret, at man i højere grad vil være opmærksom på det fremover og dermed også servere langt mere grønt. Der vil dog være en overgangsperiode, før køkkenet forventes at overholde anbefalingerne. Så Kristoffer og familien venter fortsat på en grønnere kost i vuggestuen.
Denne ændring er sket efter dialog med Dansk Vegetarisk Forening, som har talt med kommunen flere gange.
“De er nu med på, at de skal servere mindre kød og flere bælgfrugter, og at de skal lære at bruge bælgfrugter som en central del af kosten. De skal også servere flere nødder,” siger Kristoffer.
Denne overgang håber han også, at resten af landets institutioner vil blive en del af:
“Mit håb er, at i takt med, at Danmark bevæger sig væk fra det animalske og mere i retning af plantebaseret kost, som Fødevarestyrelsen jo også anbefaler, så bliver det nemmere at lave plantebaserede måltider i institutioner”.