af Tina Beermann, autoriseret klinisk diætist, cand.scient. i klinisk ernæring
Katrine Ejlerskov, ph.d. i human ernæring, centerleder i Plantebaseret Videnscenter
Tobias Schmidt Hansen, læge, formand for Dansk Selskab For Livsstilsmedicin
I et debatindlæg i Altinget 18/11 angiver forskerne fra KU, DTU og Aau en meget snæver vej hen mod en mere bæredygtig madkultur. Spørgsmålet er, om de bremser for den udvikling, de selv ønsker, når de melder ud, at vi skal spise mindre kød, men gøre det på den “helt rigtige” måde.
Det går trægt med at få danskerne til at spise grønnere. Mange siger, at de ønsker at spise mindre kød og har skåret ned på kødindtaget, men det er næsten ikke til at se i statistikkerne, og Madkulturen melder hvert år ud, at danskerne spiser det samme. For kort tid siden udkom Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet med en undersøgelse, der viste, at mange børnefamilier er bekymrede for at skære ned på kødet i de mængder, som kostrådene anbefaler, da de er bekymrede for deres børns ernæring. Hvorfor? Det er et spørgsmål, vi i fællesskab bør søge et svar og finde løsninger på.
Vi tror ikke på, at et flertal af danskerne helt vil droppe at spise kød. Faktisk mener vi, at det er en helt overflødig problemstilling at lægge frem. Der er særlige ernæringsmæssige faktorer, man skal have in mente, hvis man dropper kødet. Vælger man at spise vegansk eller vegetarisk, er det nok relevant, at man supplerer sin kost med kosttilskud. Men så er det heller ikke værre. Tværtimod er det veldokumenteret, at personer, der spiser en sund vegetarisk og vegansk kost i mindre grad lider af hjertekarsygdomme, type-2 diabetes og visse former for kræft samt opnår en højere levealder, end personer, der spiser kød. Og det er vel det ultimative mål for ernæringsforskningen. Men det er som om, at man nogle gange glemmer at kigge op fra tabellerne og ud i den virkelige verden, hvor folk, der spiser mere grønt end de officielle kostråd anbefaler, klarer sig rigtig godt.
Dette betyder selvfølgelig ikke, at man ikke også kan leve lige så sundt og længe, hvis man spiser efter de officielle kostråd med en lille mængde kød. Der er mange faktorer i spil når det gælder levealder og sundhed, men det fremlægges, som om man ikke kan leve sundt, hvis man ikke spiser kød – det er der absolut intet belæg for.
I debatindlægget fra 18/11 er forskernes budskab, at det er en smal sti, der er den korrekte, når vi skal spise bæredygtigt, som kostrådene foreskriver. 350 gram kød om ugen, ikke mere, ikke mindre. Det er idealistisk og urealistisk. Virkeligheden er en bæredygtig madkultur, som kommer til at rumme en fordeling af mange forskellige kostvaner, hvor nogle spiser mere kød, end kostrådene foreskriver, og andre spiser langt mindre eller slet intet kød. Man kan illustrere det som en normalfordeling, hvor vi gerne skal ramme det gennemsnit, som kostrådene anbefaler. For at vi skal få den ændring, som forskerne ønsker at se i vores madkultur, duer det ikke at skælde ud på den ene del af kurven – dem, der spiser mindre kød end anbefalet. Det handler hverken om følelser eller grøftegravning, men om saglig og korrekt information.
For at vi skal få den ændring, som forskerne ønsker at se i vores madkultur, duer det ikke at skælde ud på den ene del af kurven – dem, der spiser mindre kød end anbefalet.
Den underliggende værdi i ernæringsforskningen synes at være, at vi skal kunne få alle vores næringsstoffer gennem fødevarer, og ikke være afhængige af kosttilskud eller berigelse af fødevarer. Så længe vi ikke opererer med ret mange berigede plantebaserede produkter, betyder det, at forskerne gerne vil beholde en del animalske produkter i kosten. Ellers skulle myndighederne anbefale kosttilskud, og det er man tilbageholden med. Bortset altså fra, at myndighederne allerede anbefaler D-vitamin til alle danskere i vinterhalvåret, jodberiget salt, jern og folat til gravide samt B12 til ældre. Og man har diskuteret, om det er nødvendigt med selen-tilskud, da mange danskere får for lidt. Undtagelserne er der.
Er det naturligt, at landbrugsdyr får kosttilskud i stor stil?
Vi skriver ikke for at udstille myndighedernes og forskernes dobbelthed. Men der spores en vis ignorance i forhold til, at vores landbrugsdyr forventes at yde mere og mere under forhold, der er længere og længere fra deres naturlige levevis, og stadig levere de næringsstoffer, der står i næringstabellerne. Det er ikke noget, de ernæringsfaglige lærer på skolebænken, men dyrlægerne ved godt, hvor mange kosttilskud dyrene får i deres foder for at kunne producere fødevarer til mennesker og undgå mangelsygdomme.
Sandheden er, at køerne får calciumtilskud for at understøtte deres høje mælkeproduktion, og grisene får B12-vitamin samt en lang række andre vitaminer og mineraler. Det er et faktum, at vi, i det industrialiserede fødevaresystem, som vi har i verden i dag, enten må tage kosttilskud direkte, gennem berigede fødevarer, eller tage dem indirekte gennem de dyr, vi spiser.
Vi ønsker en mere favnende debat om, hvordan vi når i mål med at få implementeret kostrådene i befolkningen. Bekymringer er der nok af – så lad os gå ind i en konstruktiv formidling om, hvad det kræver, hvis man spiser grønnere, end kostrådene foreskriver. Det ser vi også internationalt, hvor lande som f.eks. Sverige og England har en mere neutralt anvisende retorik omkring de plantebaserede kostformer, og hvilke kosttilskud, der kan være relevante.
Dansk Vegetarisk Forening deler gerne fagligt funderet viden med personer, der spiser vegetarisk og vegansk, om, hvad de skal være opmærksomme på i deres kost. Vi mener dog, at det er et fælles samfundsmæssigt ansvar at sikre, at flest muligt danskere får opfyldt deres ernæringsmæssige behov.