Danmarks animalske industri støtter Rusland med milliarder
Torsdag den 17. marts 2022
Danmarks animalske industri støtter Rusland med milliarder.
Danmark køber dyrefoder for et milliardbeløb i Rusland. Imens er en fødevarekrise på vej i verdens fattige lande.
Lige nu kæmper mange af verdens lande, heriblandt Danmark, for at gøre sig fri af russisk olie og gas. Alligevel lægger Danmarks kød- og mælkeproduktion cirka 1 milliard kroner om året i Ruslands pengekasse.
I et debatindlæg i Politiken gør vores generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl opmærksom på, at krigen i Ukraine er endnu et argument for, at vi er nødt til at omstille til at producere mad til mennesker i stedet for foder til dyr.
Import for milliarder
Den danske produktion af animalske fødevarer har siden Ruslands annektering af Krim i 2014 købt foder for ca. 5,2 milliarder kroner i Rusland. Endvidere ca. 2,2 milliarder kroner til gødning, hvoraf det meste må antages at gå til foderproduktion, eftersom 80 % af det danske landbrugsareal anvendes til dyrefoder.
Vi har således gjort os afhængige af en import fra Rusland til vores enorme animalske produktion – og dermed bidraget til at polstre Ruslands pengekasse forud for krigen.
Selve krigen har nu fået de globale fødevarepriser til at eksplodere, fordi Ukraine forsyner mange lande med korn. De stigende priser rammer især fattige rundt om i verden.
Hvis verden skal brødfødes, og fødevarepriserne skal holdes i ro, skal vi bruge ressourcerne mere effektivt ved at omstille landbruget fra at producere foder til dyr og til i stedet at producere mad til mennesker, skriver Rune-Christoffer Dragsdahl.
“På samme måde som vi skal skrue op for omstillingen til vedvarende energi, skal vi også skrue op for omstillingen til plantebaserede fødevarer. Det vil dels sikre uafhængighed af russisk foder og kunstgødning. Dels sikre at de globale fødevareressourcer anvendes intelligent i en krisetid,” lyder beskeden.
Han påpeger samtidig, at Danmark gjorde netop dette under Første Verdenskrig. Her blev svineproduktionen reduceret til en femtedel for at spare på ressourcerne i en krigstid.
Vi skal omstille landbruget nu
I Dansk Vegetarisk Forening kæmper vi for at bruge ressourcerne fornuftigt. Vi skal ikke foretage forskellige krumspring som at slække på miljø- og klimakrav eller oplagre svinekød for at holde prisen på kødet kunstigt oppe. Vi skal benytte lejligheden til at gøre os fri af Ruslands korn og holde op med at sende dyrebart korn gennem dyremaver for at opretholde vores intensive, animalske produktion.
Det er verdens fattigste, som vil blive ramt hårdest af fødevareprisernes himmelflugt. Spørgsmålet er, om fodring af svin i Danmark er vigtigere end at brødføde mennesker i fattigere lande? Det mener vi naturligvis ikke. Derfor er krigen i Ukraine endnu en grund til at reducere den animalske sektor. Du kan være med til at hjælpe os med at gøre et endnu større arbejde for at skubbe udviklingen i den rigtige arbejde ved at blive medlem af Dansk Vegetarisk Forening.
Vores arbejde gør en forskel allerede, men der er behov for en endnu større indsats her og nu. Sammen med 9 andre organisationer har vi skrevet et åbent brev til fødevareminister Rasmus Prehn, hvori vi gør ham opmærksom på, at der er et akut behov for, at vi omstiller landbrugsproduktionen til færre dyr og mindre foderproduktion, så vi kan frigøre korn og landbrugsjord til fødevarer, der kan bidrage til at afhjælpe fødevarekrisen blandt verdens fattigste og gøre os mindre afhængige af foderimport.
Vi kan producere mad til flere mennesker, hvis vi på en større del af landbrugsarealet dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr.
Herunder kan du læse vores og de øvrige organisationers åbne brev til fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn:
Den forfærdelige krig i Ukraine påvirker også fødevaresektoren. Ukraine og Rusland er to af verdens største eksportører af korn, der tilsammen står for over en fjerdedel af verdens eksport af hvede. Som konsekvens af krigen er hvedepriserne nu på himmelflugt.
Det rammer særligt de lande i Nordafrika og Mellemøsten, som er afhængige af at importere hvede fra regionen, men krigen i Ukraine kommer også til at betyde stigende priser på en lang række andre basisfødevarer globalt. Det er dog vigtigt at slå fast, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at vi i Europa kommer til at mangle fødevarer til konsum.
Situationen afslører nogle grundlæggende udfordringer i vores fødevaresystem, som det er nødvendigt at sætte ind for at løse, hvis vi skal undgå en endnu større katastrofe i form af underernæring og hungersnød i verdens fattigste lande, samt social uro og protester, der kan udvikle sig til flere alvorlige konflikter.
En række medlemslande og repræsentanter fra Europa-Parlamentet har for nyligt meldt ud, at EU’s brakordning og andre grønne tiltag på landbrugsområdet bør sættes på pause.Krigen i Ukraine øger behovet for flere fødevarer, lyder det, og nu foreslår de at sænke ambitionerne i EU’s Farm-to-Fork-strategi.
Dette vil ikke blot være et enormt tilbageskridt i EU’s indsats for klima og biodiversitet. Det vil på længere sigt forværre situationen.
I 2020 stod Rusland for 18,7 pct. af den globale eksport af hvede, mens Ukraine stod for 9,1 pct. i samme periode. Til sammenligning stod EU-landene samlet for 30,6% af den globale eksport af hvede, mens de importerede 16,6 pct. af verdens totale hvedeeksport.
Der skal derfor lyde stor ros for, at du har meldt klart ud, at den danske regering ikke vil være med til at tilsidesætte EU’s Farm-to-Fork-strategi og sætte grønne tiltag i landbruget på pause som reaktion på krigen.
Vi vil gerne gøre det helt tydeligt: En tilsidesættelse af strategien, vil kun forværre situationen. Det vil resultere i større afhængighed af kunstgødning, der i høj grad importeres fra Rusland, øge efterspørgslen på gas til produktion af gødning i EU samt kunne udpine landbrugsjorderne yderligere med en resulterende reduktion i udbytte på længere sigt. Det er der ikke behov for. Tværtimod. Der er behov for at gøre produktionssystemet langt mere robust og uafhængigt af foderimport, kunstgødning og gas fra Rusland. Dette er præcis hensigten med Farm-to-Fork-strategien.
Således deler vi din betragtning, at krigen i Ukraine tværtimod understreger behovet for at sætte turbo på den grønne omstilling. Vi må ikke lade naturen og klimaet betale prisen for krigen i Ukraine, det vil kun skade produktiviteten og dermed også fødevaresikkerheden på længere sigt.
Vi opfordrer dig indtrængende til på Rådsmødet med EU’s landbrugsministre samt i dansk landbrugs- og fødevarepolitik at arbejde for følgende punkter, der både vil styrke den grønne omstilling og forebygge fødevaremangel i lande i bl.a. Nordafrika og Mellemøsten:
1) Omstilling til færre landbrugsdyr og mindre produktion af foder: 70-80 procent af den danske kornproduktion bruges til foder til landbrugsdyr.2 Der er brug for at introducereklare incitamenter, der kan sætte gang i en omstilling af landbrugsproduktionen til færre dyr og mindre foderproduktion, så vi kan frigøre korn og landbrugsjord til fødevarer, der kan bidrage til at afhjælpe fødevarekrisen blandt verdens fattigste og gøre os mindre afhængige af foderimport. Vi kan producere mad til flere mennesker, hvis vi på en større del af landbrugsarealet dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr.
Der bør skrues op for den danske satsning på plantebaserede fødevarer, som er skudt i gang med etableringen af Plantefonden, og der bør tages initiativ til at sikre sammenhæng mellem produkters aftryk på bæredygtighed og pris, så de mest belastende produkter bliver de dyreste.
2) Omstilling af kostvaner: Der er samtidig behov for en ændring i forbrugeradfærd både i Danmark og i Europa. Ligesom vi nu opfordres til at skrue ned for gassen og for temperaturen i stuen, bør vi også opfordres til at skære ned på forbruget af kød og spise mere plantebaseret. Og der bør iværksættes politiske tiltag, der støtter op om denne omstilling af fødevareforbruget. Det vil gavne både klima og sundhed, samtidig med at det mindsker vores afhængighed af foderimport fra bl.a. Rusland.
3) Økologisk dyrkning: Både Danmark og EU har målsætninger om at øge det økologiske areal. Da økologisk produktion ikke er afhængigt af kunstgødning, vil en hurtigere omlægning af landbrugsarealer til økologiske dyrkningsmetoder lette presset på denne knappe ressource og bidrage til, at EU hurtigere kan gøre sig uafhængig af import af russisk gas og kunstgødning. En acceleration af omlægning til økologi vil derfor kunne styrke uafhængigheden af russiske ressourcer. Typisk bruges 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder ifølge Danmarks Statistik.
4) Biobrændstof: Et tiltag, der forholdsvist hurtigt vil kunne frigøre landbrugsjord til fødevareproduktion, er et øjeblikkeligt stop for biobrændstof produceret af fødevareafgrøder og foder, dvs. første generations biobrændstof.
Med venlig hilsen
Mads Flarup Christensen, generalsekretær, Greenpeace
Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling
Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening
Frederik Madsen, sekretariatschef, Plantebranchen
Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse
Egon Østergaard, formand for DOF BirdLife
Gitte Buchhave, direktør, World Animal Protection Danmark
Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening
Gry Bossen, fungerende kommunikationschef, Verdens Skove