Skip to content

Californien vedtager lov om vegansk valgmulighed i de statslige køkkener

14. september 2018
DVF2
Californien

Californien vedtager lov om vegansk valgmulighed i de statslige køkkener

Delstatsregeringen i Californien har vedtaget en ny lov, som pålægger alle statslige køkkener – det vil sige for eksempel hospitaler, plejehjem og fængsler – at tilbyde en vegansk valgmulighed. Loven blev vedtaget næsten enstemmigt af Californiens senat, kun ganske få stemte imod.

Loven er blevet til på opfordring fra den amerikanske lægeforening.

I 2017 vedtog Portugal en lov, der påbyder alle offentlige køkkener i landet at tilbyde en 100 % plantebaseret valgmulighed.

I Danmark har vi fra DVFs side taget initiativ til en tilsvarende lov her i landet. Over 12.000 borgere har skrevet under på en underskriftsindsamling, og uafhængigt af dette har 12.000 borgere skrevet under på et borgerforslag til Folketinget. Vi afventer pt, at partierne på Christiansborg melder tilbage, om de vil fremsætte det som lovforslag i Folketinget.

Lad os håbe, at det gør indtryk, at Californien nu også er med.

Du kan skrive under her, hvis du ikke allerede har gjort det

Back To Top