Nødvendig reduktion i kødforbruget

Simon Fairlie

Simon Fairlie vurderer, at der kan produceres cirka 12 kg om året per verdensborger i 2050 (foruden 26 kg mælk). Altså cirka 30 % af det nuværende globale forbrug og cirka 15 % af det nuværende danske forbrug.

Han er tidligere redaktør for tidsskriftet The Ecologist og forfatter til bl.a. bogen Meat: A Benign Extravagance.

Hans udregning baserer sig på FAO-tal og går på, hvor meget kød der kan produceres, hvis man kun baserer produktionen på restprodukter fra den øvrige produktion, altså f.eks. koblerne i majs, diverse grøntsagsskræller, halm, osv, samt græsning på arealer, hvor der ikke kan dyrkes mad til mennesker.

Heleen R.J. Van Kernebeek

Hollandske forskere fra Wageningen har regnet ud, at en kost, hvor cirka 12 % af proteinerne kommer fra animalske fødevarer, er optimal i forhold til at udnytte klodens arealer bedst muligt.

Beregningen er publiceret i The International Journal of Life Cycle Assessment.

Adrian Muller m.fl.

Schweiziske forskere har, i samarbejde med et par kollegaer fra Skotland og Østrig, regnet på, om verden kan brødfødes økologisk.

De når frem til, at det kan lade sig gøre, hvis den animalske andel af proteiner i kosten reduceres fra globalt i snit pt 38 % til 11 %, hvilket vil sige cirka det samme resultat som ovenstående artikel fra Wageningen. Altså godt og vel 30 % af det nuværende forbrug.

Deres beregning er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

EAT-Lancet

EAT-Lancet Kommissionen består af forskere fra en række lande inklusive Walter Willett fra Harvard, og de vurderer, at forbruget af rødt kød skal ned på gennemsnitligt cirka 14 gram om dagen per person.

På nuværende tidspunkt er det danske forbrug af rødt kød ifølge DTU Fødevareinstituttet på cirka 140 gram om dagen. Dette vil sige, at det røde kød skal reduceres til cirka 10 % af det nuværende niveau.

Desuden skal øvrige animalske fødevarer reduceres til ca. 30-55 % af det nuværende niveau.

Tufts University

Forskere fra Tufts University i USA har beregnet, hvor mange mennesker forskellige former for kost kan brødføde, afhængigt af hvilken form for landbrugsjord man har (er der f.eks. bjergskråninger, sletter, stepper eller frugtbar jord).

I USA er svaret, at en lakto-vegetarisk kost brødføder flest, derpå en lakto-ovo-vegetarisk kost, så en kost med 20-40 % af de amerikanske kostråds kødforbrug, og så en vegansk kost.

Der er kun 10 % forskel på, hvor mange mennesker den lakto-vegetariske og den veganske kost brødføder, og kun under 5 % forskel på en kost med lidt kød og en vegansk kost.

En kost, der har 40 % eller mere af kødforbruget fra de amerikanske kostråd brødføder væsentligt færre, og det bliver værre, jo mere kød man spiser.

Bemærk at dette er i USA, som har en anden sammensætning af landbrugsarealet end f.eks. Danmark og mange andre lande, hvor jorden er mere frugtbar, og hvor en vegansk kost derfor brødføder flere end selv et lavt kødforbrug.

Nordisk Ministerråd

Skandinaviske forskere har for Nordisk Ministerråd tilsvarende regnet på forskellige kostformer i Skandinavien.

Deres konklusion var den samme: At Skandinavien kan brødføde flest ved at have overvejende plantebaseret produktion suppleret med lidt animalsk produktion – men at en helt plantebaseret kost udleder færrest drivhusgasser.