”Vores børn fortjener det bedste”. Sådan indledte Franciska Rosenkilde, 41 år og byrådskandidat for Alternativet i Københavns Kommune, et Facebook-opslag for et par dage siden. Her fortalte hun om, at hendes mærkesag til kommunalvalget til november er at indføre plantebaseret kost i kommunens institutioner. Dansk Vegetarisk Forening mødte hende efterfølgende til et interview om mærkesagen.

”Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi tager klimakrisen alvorligt. At vi som kommune, aktivt arbejder for at begrænse den globale opvarmning, ved at gå forrest i en fælles adfærdsændring og derigennem forhåbentligt hjælper den enkelte borger til at gøre det samme. Animalske fødevarer er en af de største bidragydere til global opvarmning. Og derfor skal vi tænke over, hvordan vi spiser, hvordan vi producerer, og hvordan vi forbruger. Det mest oplagte for mig er at starte i daginstitutionerne og skolerne. Fordi de er fremtiden, og hvis vi kan implementere en adfærdsændring der, så bliver det den nye norm. De københavnske børn får i forvejen ikke nok frugt og grønt, så det handler også om sundhedsfremme: At forebygge nogle af de livsstilssygdomme, som er relateret til animalske fødevarer, og som oftest kommer senere i livet. Så der er både et klimamæssigt ben og et folkesundhedsmæssigt ben – og noget om dyrevelfærd; vi kan ikke blive ved med at producere dyr på den måde, vi gør i dag.”

”Nej, jeg vil ikke tvinge nogen til noget, men jeg vil gerne opfordre til, at man gør sig bevidst om sine adfærdsmønstre og tænker over, hvordan man spiser. Og så synes jeg ikke, at det er kommunens opgave at tilbyde animalske produkter hver dag. Jeg synes, at det er kommunens opgave at tilbyde en kost, som er både klimamæssigt venlig og sundhedsfremmende, og som kan inspirere den enkelte til ændre lidt på madvanerne. Og det vil sige økologisk og plantebaseret – af og til med muligheden for tilvalg af animalske produkter. For det animalske skal være et aktivt tilvalg – og ikke hverdagskost.”

”Ja.”

”Det som også er så festligt ved at arbejde med børn er, at de er positive overfor det her. De har ikke den her indgroede vanetænkning endnu om, at det er en menneskeret at spise en masse kød. Og derudover kan man sige, at de fleste københavnske børn jo spiser måske 1-2 hovedmåltider i daginstutionerne. Så de er fuldstændig frit stillet til at spise, hvad de vil, derhjemme. Så ernæringsmæssigt er der ikke noget problem, der er faktisk kun positive effekter af det her, fordi de får optimeret deres indtag af grøntsager.

I dag får børnene alt for meget animalsk mad. Jeg synes ikke, at det som udgangspunkt er kommunens opgave at tilbyde det. At man så vælger det til enkelte steder, det er så op til forældregruppen eller institutionen.

Vi skal også lære at forstå ernæring som noget andet end bare at blive mæt. Der er børn i dag, som lider af forskellige diagnoser, allergi, overvægt, og så videre. Det er vigtigt, at man tænker det ind i den kost, som man giver børnene i daginstitutionerne, hvor børnene er flere timer, så man også imødekommer andre behov end at blive mæt.”

”Jeg vil arbejde for, at det personale, der arbejder i daginstitutionen, får efteruddannelse i at lave et næringsrigt og velsmagende plantebaseret måltid.”

”Ja, helt klart. Det vegetariske er jo ikke bare at spise tilbehøret til kødet, det er i virkeligheden et helt andet køkken. Så det skal de selvfølgelig have noget efteruddannelse i. Jeg ved, at de i mange institutioner gør et rigtig godt stykke arbejde og er blevet vant til at lave grønnere mad gennem økologi-målsætninger og et generelt ‘køkkenløft’. For mig handler det om ændring af en fundamental vanetænkning, hvor vi i stedet for at undvære kød ved kødfrie dage, så kan nogle tilvælge det ved særlige lejligheder.

Samtidig kan vi skabe et madfællesskab, hvor vi allesammen starter på et plantebaseret fuldt næringsrigt måltid, og så kan man som institution eller forældregruppe sige, at man gerne vil tilvælge nogle animalske produkter eller holde det helt plantebaseret. Dermed frigiver man også nogle ressourcer, hvor de i dag nogle steder måske tilbyder både en vegetarisk, en halal og en almindelig menu.”

”Jeg tænker, at efteruddannelsen af personalet kan tage noget tid, men højst nogle år.”

”Så hurtigt som muligt efter 1. januar 2018, som er den dag, hvor de nyvalgte byrådspolitikere starter. Det vigtigste for mig er, at man får et næringsrigt måltid. Man kunne sikkert fremskynde det, men hvis det så ikke er næringsmæssigt varieret nok, så synes jeg ikke, at nogen vinder. Så det vigtige er med det samme at fokusere på uddannelse af personalet.”

”Jeg kan ikke sige andet, end at jeg vil arbejde for deres sag. Hurtigst muligt.”

De københavnske skoler vil Franciska Rosenkilde også gerne indføre plantebaseret mad på. Men det vil kræve en ændring af kommunens nuværende aftaler med leverandørerne af maden. I modsætning til dette laver de fleste daginstitutioner selv deres mad.

”Hvis man starter med ikke at spise kød, i daginstitutionerne, og når man så starter i skole, så spiser man det. Det ville være mærkeligt og ikke give mening. Så forslaget inkludere også skolerne, men da deres mad som regel kommer fra et centralkøkken og ikke bliver lavet på selve matriklen, er det en lidt anden fremgangsmåde, sådan helt lavpraktisk. Men det skal nok komme. Og garantien for en vegansk valgmulighed skal selvfølgelig også gælde skolerne, og det bør kunne implementeres hurtigere.”

”Selvfølgelig skal plejehjemsbeboere have ret til at kunne vælge et 100 % plantebaseret tilbud. Det skal man have ret til som borger.”

”Forslaget om 100 % plantebaseret i daginstitutionerne og skolerne er noget med at skabe en adfærdsændring for de fremtidige generationer. Hvor det bliver naturligt at spise plantebaseret og have animalske produkter som tilvalg. Men de ældre kan have nogle særlige behov i forhold til, om de er småtspisende og så videre, så modellen med planter som udgangspunktetet for alle og kød som tilvalg kan ikke indføres til at starte med. Det har noget at gøre med, at ældreernæring er et mere specialiseret område, og det kræver derfor flere ressourcer at uddanne personalet.

Man burde da også gøre det på plejehjemmene, men jeg vælger at lægge fokus på daginstitutionerne og skolerne. Det vigtigste for mig i forhold til plejehjemmene er, at man skal kunne få frikadeller som gammel, men man skal også kunne fravælge det. For selvfølgelig skal de have muligheden for at få 100 % plantebaseret mad. Den mulighed skal indføres med det samme.”

”Døgninstitutioner – hvor mennesker lever 24 timer i døgnet af forskellige årsager, og hvor kommunens tilbud er den eneste mad, de får – kræver en lidt specialiseret efteruddannelse i, hvordan man kan lave en plantebaseret kost, som er dækkende hele vejen rundt, når det er det eneste sted, man spiser. En sådan efteruddannelse også på disse institutioner synes jeg klart er fremtiden, men det er hurtigere at indføre ændringen på steder, som ikke står for alle døgnets måltider.

Hospitalerne burde også have en helt anden mad, de burde bruge en ernæringsmæssig tilgang langt mere, end de gør. Men det hører under regionerne, så det kan jeg desværre ikke gå til valg på at ændre.

En af mine kæpheste er, at vi får snakket klimaforandringerne så meget ind i vores hverdag, at det ikke bare en biting, som man også skal forholde sig til. Og her er fødevarer og spisevaner en af de relativt nemme ændringer, som man kan foretage, især for børn, fordi de her vaner ikke er så indgroede endnu. Så det er så vigtigt, at vi får det her implementeret hos børnene først. Og så kan vi derfra lade det brede sig længere ud i den kommunale forplejning. Vi kan bruge den samme fremgangsmåde, som man har gjort med økologi: Nu starter vi her, og så lader vi det brede sig som ringe i vandet.”

”For fem år siden stoppede jeg med at spise alle former for mælkeprodukter, fordi jeg ikke kunne tåle det. Og så meldte jeg mig ind i Alternativet, og jo mere engageret, jeg blev i at kæmpe for klimaet, kunne jeg ikke længere se mig selv som kødspiser. Jeg var nødt til at vælge mellem kød og klima. Og jeg valgte klimaet. Jeg havde det sådan, at det var min lille politiske aktion, at så længe vi producerer dyr, som vi gør nu, med de enorme konsekvenser det har for klima og dyr, så vil jeg bidrage mindst muligt til det. Så på nuværende tidspunkter spiser jeg intet kød og ingen mælkeprodukter, men lidt æg engang imellem.”

”Jeg har en professionsbachelor i human ernæring fra Suhrs, fordi jeg var interesseret i at lære om, hvad kost gjorde ved min egen krop, og jeg syntes, at hele den ernæringsfaglige side var rigtig spændende. Men så havde jeg et valgfag om bæredygtighed, og der blev det ret tydeligt, at det også var et samfundsanliggende, hvordan vi spiser: Hvordan vi producerer, og hvordan vi forbruger. Og så tog jeg en kandidatuddannelse i geografi ved Københavns Universitet, som var det fag, som rummede det, jeg gerne ville. Her blev jeg specialiseret i fødevaresystemer og klimaforandringer. Hvordan man brødføder verden, hele det der handler om, hvad vi bruger jorden til.

Så det er det krydsfelt, der handler om ernæringen for vores kroppe og jordens ernæring, kan man sige. Det er en vigtig pointe for mig: Sammenhængen mellem menneske, natur og jord. Udover det ligger der også noget eksistentielt i det. I vores del af verden forbruger vi langt mere, end vi har behov for. Vi er nået til et sted, hvor vi har mistet fornemmelsen for vores egen naturlighed. Jeg skrev et debatindlæg om det i Politiken i januar, ”Er vi modige nok til at redde kloden?” Det er noget med, at vi er nødt til at være i balance med os selv for også at være i balance med jorden.”

9. maj 2017
Dansk Vegetarisk Forening