Der var mange positive takter at spore blandt oplægsholdere og paneldeltagere såvel som de mange tilhørere, da Plantekonferencen 2021 i sidste uge blev afholdt på Christiansborg i Fællessalen. Temaet i år var landbrugsforhandlingerne, som fortsat er i gang

At det i Danmark er nødvendigt med en decideret grøn omstilling fra foder til føde, og at markedet for plantebaserede alternativer til kød og andre animalske produkter er i vækst, var der ikke stor uenighed om. 

“Det kan blive et kæmpe eksporteventyr for Danmark”, lød det indledningsvist fra SF’s fødevareordfører Carl Valentin. 

Dansk Vegetarisk Forening har tidligere sammen med en række andre grøne organisationer meldt ud, at Danmark bør investere massivt i at blive verdensførende i plantebaserede fødevarer. Og den melding bakkede flere andre markante stemmer i løbet af dagen op om.

“Der er et gigantisk markedspotentiale på området,” sagde Dansk Erhvervs markedschef på klimaområdet Ulrich Bang i sit oplæg. 

Desværre er der stadig alle mulige benspænd, som lægger forhindringer i vejen for, at Danmark kan blive verdensførende inde for den plantebaserede kost. Det danske system og de danske rammevilkår er simpelthen ikke gode nok endnu, lød kritikken fra Dansk Erhverv. Samtidig efterlyste man større hjælp til grønne iværskættere.

“De sorte løsninger skal ikke have en forlomme hvad angår love, regler og støtteordninger. Vi har i dag nogle rammevilkår, som er af i går. Nu skal vi have nogle nye,” lød beskeden henvendt til politikerne.

Spørgsmålet om rammevilkår og rigide systemer, der sætter en kæp i hjulet på start-up-virksomheder, kom også op flere gange fra iværksættere i salen. Flere udtrykte over for politikerne en utilfredshed med den danske fødevarelovgivnings “tonsvis af særregler” og det besvær, man skal gå igennem for at bygge nye fabrikker og lignende. 

Blandt oplægsholderne var også Eugène Klerk fra den store finansielle koncern Credit Suisse. Credit Suisse har forudset en voldsom vækst i plantebaserede fødevarer i de kommende årtier og ser lige nu ingen tegn på, at væksten vil bremse op. 

“Fordelene ved plantebaserede fødevarer er utrolig mange. Vi ser vækst på op mod 40 pct. om året og forventer, at væksten vil fortsætte i mange år fremover,” lød det fra Eugène Klerk, som er global head of research på området for bl.a. miljø og bæredygtighed. 

Ifølge Credit Suisse skal man helt konkret gerne støtte landbruget i at omlægge til plantebaseret landbrug fra en animalsk produktion. Hvis landmanden får et beløb for sparet CO2, vil det være økonomisk fornuftigt for landmanden. Og det vil give mening, da omlægningen så kan blive  “mere rentabel” i forhold til, hvad landmanden tjener på sin animalske produktion lige nu, lyder vurderingen fra Eugène Klerk.  

En vurdering, som lektor Christian Bugge Henriksen fra KU i et oplæg på konferencen også fremkom med. Da prognoserne peger på, at der i fremtiden vil være en øget efterspørgsel på kød, men en endnu større stigning i udbuddet, vil indtjeningen for landmændene se skidt ud. Derimod ville den plantebaserede produktion ifølge Christian Bugge betyde en langt større indtjening og mellem 20.000 og 60.000 nyskabte job. Og der er et stort momentum i markedet for at omstille netop nu. 

“Vi skal gøre klimavenlig og sund kost til “den nye normal” – men der er brug for en national handlingsplan for udviklingen af plantebaserede fødevarer i Danmark,” sagde Christian Bugge på plantekonferencen og tilføjede, at det vil være nødvendigt med “investeringer på 3 mia kr. om året” – såvel private som offentlige investeringer og fonde. 

Også ifølge Credit Suisses forudsigelser er der et akut behov for at ændre fødevaresystemerne nu. Det gælder ikke mindst, hvis klimamålene skal nås i Danmark såvel som globalt.  

“Vi taler om “net zero”-mål. Men uden seriøse forsøg på at ændre fødevaresystemet ser disse mål fuldstændig urealistiske ud, hvis ikke vil gøre noget ved den animalske produktion og bevæge os mod en plantebaseret kost. Det er evident, at når man indtager en større plantebaseret kost, falder ens klimaaftryk. Det er den nemmeste måde at ændre systemet på,” sagde Eugène Klerk i sit oplæg på konferencen. 

Noget tyder på, at forbrugerne i stigende grad ønsker, at politikere, producenter og dagligvarebranchen skal tage ansvar for den nødvendige omstillinge. Nye tal fra Coop Analyse og Dansk Vegetarisk Forening har netop vist, at andelen af danskere, der mener, at henholdsvis politikere, dagligvarehandel og producenter bærer ansvaret for at reducere kødforbruget og fremme klimavenlig mad, er stigende i alle kategorier. Knap hver fjerde i årets undersøgelse om danskernes holdning til kød og plantebaserede fødevarer (YouGovs Danmarkspanel 2021) svarer nu, at politikerne har ansvaret for at kødforbruget falder herhjemme. 

Andelen af personer, som mener, at forbrugerne bærer ansvaret, er derimod faldende i forhold til de seneste års undersøgelser – om end det stadig er omkring hver tredje, som anfører, at forbrugerne er ansvarlige for at skære ned på kødet. 

Om politikerne så er villige til at tage ansvaret på sig, vil den kommende tid og ikke mindst de igangværende landbrugsforhandlinger vise. For regeringspartiet Socialdemokratiet var Ida Auken til stede på konferencen og udtrykte stor begejstring for det plantebaserede. Men omstillingen skal ikke ske ved at skubbe de “store spillere” på det animalske område som Arla og Danish Crown væk i processen. Omstillingen skal ske i samspil med de aktører, var beskeden fra regeringen. 

“Det, jeg tænker, at der skal til, er, at der skal fokus på forskning, og værdikæden skal hænge sammen, uden at der er huller. Det kræver, at vi får Arla og Danish Crown og andre store spillere på banen for at afsætte de fødevarer, der bliver produceret,” sagde Ida Auken og påpegede samtidig, at der ligger et stort og vigtigt arbejde i at få indarbejdet en kulturændring i danskerne, så borgerne “forstår, hvorfor de skal spise grønnere”.

For Claus Felby, som er ansvarlig for etablering og tildeling af Novo Nordisk Fondens bevillinger inden for bioteknologi – herunder fødevarer, planter og miljø, er det dog givet, at det er statens opgave at sætte sig for bordenden og løfte ansvaret. Ikke – som nu – mange forskellige aktører, der hver løfter et mindre ansvar. 

“Der er brug for styring, for at missionen skal lykkes. For vi ér på en mission her. Inden for de næste 10 år skal vi radikalt transformere vores fødevaresystem til noget nær klimaneutralitet. Det skylder vi os selv og kommende generationer,” slog han fast i sit oplæg på Plantekonferencen 2021.