Q&A OM RETSSAGEN

Hvad handler sagens kerne om?

Sagens kerne handler om vegetarers/veganeres ret til at kunne leve efter deres overbevisning i det danske samfund og ikke blive udsat for forskelsbehandling.

Hvorfor vil vi anlægge en sag?

Vi modtager mange henvendelser fra borgere, som er i klemme i de offentlige køkkener (se f.eks. nogle eksempler her, her, her, her og her). Flere domme ved Menneskerettighedsdomstolen anerkender, at vegetarer og veganere er omfattet af Menneskerettighedskonventionen (se f.eks. her, her og her). Justitsministeriet har, på baggrund af et spørgsmål fra Carl Valentin fra SF, i tre svar til Folketinget (se her, her og her) bekræftet, at vegetarer og veganere kan falde ind under konventionen, men at det vil afhængige af den enkelte sag, hvorvidt man har ret til at få tilbudt et vegetarisk/vegansk måltid i de offentlige køkkener.

På baggrund af dette svar har Institut for Menneskerettigheder anbefalet os at prøve et antal udvalgte sager ved en domstol. Selvom dommene i de sager, som føres, vil handle om de specifikke sager, vil formålet være at få en afgørelse af, hvor grænserne generelt går – dvs. hvornår har man som vegetar/veganer ret til, at der bliver taget hensyn.

Hvem er advokaten, som skal føre sagen?

Christian Dahlager har møderet for både Landsretten og Højesteret, desuden har han ført sager ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Han er medlem af Advokatrådets procesretsudvalg, Højesteretsskranken, samt forhenværende medlem af Procesbevillingsnævnet og underviser desuden i procesret. På sagen arbejder desuden Dorthe Kynde Nielsen og Rebecca Ingemann Madsen.

Hvordan har vi valgt advokaterne?

Vi har kontaktet tre forskellige advokatfirmaer med ekspertise i menneskerettigheder, og vi har på den baggrund valgt det advokatfirma, som, vi vurderer, bedst kan varetage sagen og repræsentere DVF og klienterne.

Hvilke sager vil blive afprøvet?

Per juni 2022 har vi stævnet Københavns Kommune, Jammerbugt Kommune, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det drejer sig, kort skitseret, om:

  • en familie i Københavns Kommune, som blev afvist af 10 daginstitutioner, og hvor kommunen på det tidspunkt havde en politik, der hverken tillod vegansk mad eller madpakker
  • en familie i Jammerbugt Kommune, som måtte finde en daginstitution i en anden by, og hvor kommunen har (også i dag) en politik, der hverken tillader vegansk mad eller madpakker
  • en kvinde i Region Hovedstaden, som blev indlagt under sin graviditet med akutte smerter, og hvor hospitalet først efter 18 timer fremskaffede mad, som bestod af en lillebitte skål hummus og lidt gulerodsstænger; endvidere blev hun forud for sin fødsel bedt om at medbringe madpakke
  • en mand i Region Sjælland, som var indlagt tre uger i forbindelse med en mave/tarm-sygdom, og hvor sygehuset ikke formåede at sørge for ordentlig mad gennem stort set hele indlæggelsen

Sagerne er blevet udvalgt i samarbejde med vores advokater.

Den juridiske vurdering, vi har fået, er at det især er problematisk med de sager, hvor man ingen andre muligheder har, eller når der anvendes tvang med animalske fødevarer, selvom der findes gode plantebaserede alternativer.

 

Har I brug for flere sager?

Ja. Vi ville meget gerne have haft sager med vedrørende psykiatri og plejehjem, men da borgerne på disse steder er sårbare eller på anden vis er i en særlig situation, har det vist sig vanskeligt at finde en sådan sag, der kan indgå i retssagen.

Hvis du selv har været i klemme i psykiatri eller på plejehjem, og hvis du gerne vil lade din sag være en del af retssagen, og dermed reelt tage en sag på vegne af alle vegetarer/veganere i Danmark, så kontakt os meget gerne, så tager vi en dialog med dig om det.

Planen er, at DVF bliver en del af sagen og primært kommer til at udtale sig til pressen, så de borgere, som er med, beskyttes mest muligt mod unødig eksponering i pressen. For selvom sagen formelt handler om de konkrete sager, er målet at få en principiel afgørelse af, hvor grænserne generelt går – hvornår har man som vegetar/veganer ret til, at der bliver taget hensyn.

Hvor mange borgere vedrører sagen?

Der er cirka 180.000 vegetarer i Danmark, heriblandt ca. 45.000 veganere, og begge tal er stigende. Derudover er der ca. 800.000 borgere i Danmark, som spiser overvejende vegetarisk (fleksitarisk). Endvidere siger 63 % af danskerne, at de ønsker at spise mindre kød (Coop Analyse 2021), men det er vanskeligt at spise mindre kød, når man ikke har et reelt grønt alternativ i mange sammenhænge.

Kan det ikke løses via dialog med institutionerne og/eller kommunerne?

Siden 2014, hvor vi begyndte at gå ind i disse sager, har vi været i dialog med et meget stort antal institutioner og kommuner. I nogle tilfælde med succes – men i mange andre tilfælde uden succes. Desuden kan vi ikke blive ved med at kæmpe for hver enkelt sag; der er brug for en strukturel forandring på dette område over hele landet.

Kan det ikke løses politisk via Folketinget?

Vi har siden 2017 arbejdet for, at Folketinget skal vedtage, at der altid bør tilbydes en grøn valgmulighed i alle offentlige køkkener. I foråret 2021 blev et sådant forslag omsider fremsat som beslutningsforslag i Folketinget. Det blev støttet af Frie Grønne, Alternativet, SF og Enhedslisten, men det blev desværre nedstemt af et flertal. I marts 2022 besluttede et flertal dog, bestående af SF, Enhedslisten, Radikale, Socialdemokratiet og Kristendemokraterne, at undersøge muligheden.

Der kan dog gå lang tid, til forslaget hypotetisk vedtages. Og det er ikke sikkert, at forslaget inkluderer alle institutioner. Og hvis beslutningsforslaget ikke vedtages af Folketinget, og vi først til den tid kan starte en retssag, vil der gå endnu længere tid, til vi får en afklaring, og i mellemtiden vil endnu flere komme i klemme.

Derfor er der behov for, via domstolene, at sende et signal til institutioner, kommuner og regioner om, at deres praksis er uacceptabel og muligvis ulovlig.

Desuden kan retssagen betyde, at politikerne på Christiansborg tager beslutningsforslaget mere seriøst, fordi retssagen tydeliggør, at der er et reelt problem for borgerne, som skal løses.

Hvad gør man i vores nabolande?

Det er vores opfattelse, at der i langt højere grad tages hensyn i vores nabolande. I f.eks. Sverige og Storbritannien har der i mange år været en respektfuld behandling af vegetarer og veganere både i institutioner og fra myndighedernes side.

Som et andet eksempel kan det nævnes, at den norske ligestillingsombudsmand har anerkendt, at veganere er beskyttet mod diskrimination, og at den norske sundhedsstyrelse direkte har henvist til dette i et forsvar for veganske børnefamiliers ret til at leve vegansk og modtage konstruktiv vejledning fra myndighederne:

”Likestillings- og diskrimineringsombudet anerkjente veganisme som livssyn i 2015. Livssyn og kosthold er personlige valg. Det er valg man har rett til å ta for seg selv, også for sine barn, så sant det er helsemessig forsvarlig.”

Ved en relateret dom afsagt i Storbritannien sagde dommeren som begrundelse for, at veganere nyder beskyttelse mod forskelsbehandling:

”Det er en alvorlig og vigtig sag, der fortjener respekt i et demokratisk samfund.”

Verdens største diætistforening, den nordamerikanske, anerkender i øvrigt, at en veltilrettelagt vegetarisk kost, herunder også en vegansk kost, er egnet i alle livets stadier. De Nordiske Næringsstofanbefalinger, som også gælder i Danmark, anerkender ligeledes, at en veltilrettelagt vegansk kost er egnet også til børn.

Bliver det ikke alt for bøvlet for køkkenerne, hvis vi skal tage hensyn til alle mulige særlige præferencer?

Der tages allerede hensyn baseret på religion og allergier. Vegetarer/veganere er beskyttet af Menneskerettighedskonventionen, da der er tale om en overbevisning, men øvrige madpræferencer, som drejer sig om holdninger, er ikke beskyttet.

Konsekvensen af sagen er således ikke et kaos i køkkenerne, men blot at køkkenerne skal tage de samme hensyn i forhold til specifikt vegetarisk/vegansk kost, som allerede tages til religion og allergier.

Det er vores indtryk, at de køkkenprofessionelle faktisk rigtig gerne vil finde løsninger (og ofte allerede har fundet løsninger), og at problemet typisk er (1) institutionernes ledelse og/eller kommuner som stiller sig på tværs, og/eller i nogle tilfælde (2) manglende viden og behov for efteruddannelse. Retssagen kan meget vel bidrage til, at politikerne prioriterer midler til efteruddannelse.

Som samfund har vi øvrigt alle en interesse i, at det grønne og klimavenlige valg er nemt tilgængeligt og ikke er fyldt med benspænd, hvis vi skal have en chance for at bremse klimaforandringerne og brødføde verden på bæredygtig vis. Retssagen kan derfor bidrage til dette – til gavn for hele befolkningen.

Er det ikke lidt voldsomt med en retssag?

I amerikanske film og serier kan retssager virke ret dramatiske, og ofte er der store erstatningsbeløb involveret, eller man forsøger at intimidere nogen til tavshed. Det er yderst sjældent tilfældet i Danmark. Og denne sag er en principiel sag, som handler om at få afklaret nogle eksisterende rettigheder i praksis: Hvad er mine rettigheder som vegetar/veganer i Danmark?

Sagen kan også være til gavn for de mange venlige køkkenmedarbejdere, som gerne vil tage hensyn til vegetarer/veganere, men i dag er taget som gidsler af kommunernes politik på området.

Fastholder vi retssagerne, hvis kommunerne og regionerne i mellemtiden ændrer politik, så der bliver taget hensyn til vegetarer og veganere? Er det fair overfor dem, der faktisk forbedrer sig?

I både Københavns Kommune og Region Sjælland har der fundet forbedringer sted, siden vi besluttede at føre sager mod netop dem. Det er meget positivt, at der har fundet forbedringer sted. Det ændrer dog ikke på relevansen af at gennemføre sagerne.

For retssagerne er ikke en “trussel” mod kommuner og regioner for at få dem til at “makke ret”. Det ville da også være en håbløs kamp at skulle forsøge at sagsøge de fleste danske kommuner og regioner.

Retssagerne handler i stedet om at finde ud af, om vegetarers og veganeres rettigheder er blevet overholdt i en række konkrete sager, og de sager har jo fundet sted, uanset om kommuner og regioner senere eventuelt ændrer praksis. Desuden er der behov for en principiel afklaring, som dermed vil gælde også i andre kommuner og regioner.

Vi fortsætter således sagerne – samtidig med at vi anerkender og er glade for de forbedringer, der har fundet sted senere.

Hvorfor søges der om erstatning til de borgere, som sagerne føres for?

En eventuel erstatning til de vegetarer/veganere, som er omfattet af retssagen, vil formentlig være et meget lille beløb. Der er blevet søgt om 25.000 kroner i erstatning i hver sag – dette er et beløb, advokaterne har valgt, og det er udtryk for, at der skulle vælges et beløb rent formelt, som matcher tilsvarende sager.

Flere af sagsøgerne har tilkendegivet, at hvis de vinder, vil de donere beløbet til et velgørende formål.

Formålet er derfor ikke erstatning, men at sikre at vegetarers/veganeres rettigheder afklares og overholdes i fremtiden.

Hvor lang tid skal vi regne med, at det vil tage?

Hvis sagen kommer direkte i Landsretten, kan det tage mindst 1 år (dvs. sommeren 2023), og hvis den appelleres til Højesteret, kan det tage yderligere 1 år. Retssagen kan dog få effekter også på kort sigt – eksempelvis at institutioner og kommuner begynder at ændre praksis, fordi de godt kan se, at de har en dårlig sag, eller at Regeringen og Folketinget beslutter sig for at løse problemet, fordi de godt kan se, at den nuværende situation er uholdbar for titusindvis af danskere.

Kan retssagen føre til negativ omtale?

Det bliver så vidt muligt, foruden advokaterne, vores medievante generalsekretær, Rune-Christoffer Dragsdahl, som udtaler sig om sagen i medierne og på konstruktiv vis vil forklare, hvad sagen drejer sig om. Vi ved i forvejen, at halvdelen af danskerne mener, at der altid bør være en grøn valgmulighed i de offentlige køkkener, og at kun 23 % er imod (Coop Analyse 2021).

Det udelukker ikke, at der vil være nogle stemmer i debatten, som vil kommentere sagen negativt. Vi håber dog, at de vil bruge 5 minutter på at læse denne Q&A, som forklarer, hvorfor en retssag er et rimeligt skridt at tage.

Kan der ikke søges fri proces, så vi ikke skal betale noget for at køre denne sag? Og hvad med retshjælpsforsikringer?

Vi forventer at søge om fri proces. Men selv hvis vi får tildelt fri proces, dækker det normalt ikke alle omkostninger fremadrettet, og det dækker ikke omkostningerne bagudrettet. Det vil blive undersøgt, hvad retshjælpsforsikringer kan dække, men vi skal heller ikke her regne med fuld dækning. Vi er nødt til at indsamle et større beløb, gerne mindst 500.000 kroner, hvis vi skal være sikre på at kunne føre sagen gennem alle instanser.

Hvad hvis der indsamles for få midler?

Sagen drejer sig grundlæggende om retten til at kunne leve som vegetar/veganer i det danske samfund, så vi tror og håber, at især landets vegetarer/veganere og deres pårørende bakker op i det omfang, der er nødvendigt, foruden andre med sympati for sagen.

På 2 uger i juli 2020 blev der indsamlet 350.000 kroner, og i august passerede indsamlingen 400.000 kroner.

Løber DVF en økonomisk risiko?

Nej. DVF tager ikke sagen længere, end vi kan indsamle midler. Vores primære investering bliver tidsforbruget. Især vores generalsekretær, politiske medarbejder og kommunikationsmedarbejder kommer til at lægge en del tid i sagen, men det er hjerteblod for dem at kæmpe for retten til at leve vegetarisk/vegansk.

Hvad hvis hele det indsamlede beløb ikke anvendes?

Vi regner med at få brug for hver en krone til udgifterne til advokater og domstole og evt. dækning af modpartens sagsomkostninger, hvis vi taber nogle af sagerne. Derudover lægger DVF et stort arbejde (mange timer) i sagerne, som midlerne evt. også vil blive anvendt på, hvis der er midler til det. Hvis vi, mod forventning, skulle få et overskud, vil beløbet gå til kurser/workshops i plantebaseret madlavning for køkkenprofessionelle.

Spørgsmål?

Kontakt DVF’s generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl via e-mail eller på tlf. 50 56 18 17.

Skriv her og klik på Enter for at søge