Historisk landbrugsaftale: Danmark bliver foregangsland inden for plantebaserede fødevarer

Et bredt flertal i Folketinget har mandag aften indgået en klimaaftale for landbrugs- og fødevareområdet, som på nogle punkter er uden fortilfælde. Politikerne har med aftalen vist, at der er bred opbakning i Folketinget til at omlægge dansk landbrug i retning af en mere plantebaseret produktion til gavn for klima og miljø.

Dansk Vegetarisk Forening mener, at der på flere punkter er tale om en historisk ambitiøs aftale, da et flertal i Folketinget nu anerkender, at vi skal omlægge vores landbrug i retning af flere plantebaserede fødevarer.

“Set i en international sammenhæng er det banebrydende, at det er blevet besluttet, at vi skal have en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer med konkrete målsætninger, samt at vi som land investerer et milliardbeløb på området. Det er et af de største beløb, som et land har investeret i plantebaseret udvikling,” siger Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl.

I landbrugsaftalen kan man bl.a. læse, at aftalepartierne er enige om, at omlægning til mere planteproduktion er et “centralt element i den grønne omstilling”. Plantebaserede fødevarer og proteiner er et fremtidigt vækstområde, hvor nye indtjenings-  og jobmuligheder kan etableres, og hvor hensyn til vækst, miljø og klima går hånd i hånd, lyder det i aftalen.

Vil give genlyd internationalt

Rune-Christoffer Dragsdahl vurderer, at Danmarks vilje til at investere i området vil tiltrække positiv opmærksomhed fra udlandet.

“Det vil give genlyd internationalt, og vi er allerede i kontakt med internationale aktører, som er glade for, at Danmark vil være foregangsland. De vurderer, at det vil inspirere andre lande til at gå samme vej,” fortæller han.

Markedet for plantebaserede fødevarer forventes at nå 1.000 milliarder kroner i 2030, viser prognoser fra Bloomberg – og 8.000 milliarder kroner i 2050 ifølge Credit Suisse.

Hvis Danmark kan få blot 2 % af det globale marked i 2030, vil det svare til 20 milliarder kroner. Beregninger fra Københavns Universitet har anslået, at det vil svare til mellem 20.000 og 40.000 arbejdspladser.

“Vi kan ikke komme udenom, at Danmark og resten af verden i fremtiden skal producere og spise mindre kød, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at overholde Paris-aftalen og klimamålene. Landbrugsaftalen vil skabe tusindvis af arbejdspladser inden for det plantebaserede. Hvis der afsættes flere midler senere – det kunne meget passende være i forskningsforhandlingerne og finansloven til november – kan der være tale om titusindvis af arbejdspladser,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Det animalske landbrug går desværre fri

Der er ingen tiltag i aftalen, som direkte reducerer antallet af landbrugsdyr, og en række ordninger, som støtter den animalske produktion, fortsætter. På det punkt er aftalen ikke så ambitiøs, som DVF kunne ønske.

“Landbrugets udledninger skal og må reduceres. Derfor savner vi politiske initiativer, der direkte har til hensigt at nedbringe den intensive animalske produktion. Men vi håber, at investeringerne i den plantebaserede sektor baner vej for, at flere landmænd kan se en økonomisk idé i at omlægge deres bedrifter,” lyder argumentet fra Rune-Christoffer Dragsdahl.

DVF vil derfor fortsat arbejde for at inspirere politikerne til tiltag, der kan reducere den animalske produktion.

Vil du sammen med os skabe endnu flere politiske resultater og gøre Danmark endnu grønnere til gavn for klima, miljø, dyrevelfærd og folkesundheden? Så kan du blive en del af vores grønne fællesskab lige her.

De plantebaserede elementer i landbrugsaftalen er bl.a. følgende:

• Der skal udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer, der indeholder målsætninger på en række nøgleområder.
• Etablering af “Fonden for Plantebaserede Fødevarer” der bl.a. skal undersøge udvikling, dyrkning, eksportfremme og vidensformidling. Der afsættes 75 mio. kr. årligt fra 2022-2030, altså i alt 675 mio. kroner.
• I alt 580 mio. kroner fra EU’s landbrugsstøtte afsættes, fordelt over 5 år, til et nyt tiltag, hvor landmænd, der dyrker planter til menneskeføde frem for foder til dyr, får et ekstra beløb.
• Det skal fremover være muligt at søge investeringsstøtte til maskiner til f.eks. forarbejdning af planteproteiner (under et eksisterende program for miljøteknologi, finansieret af EU-midler).