Skip to content

ALDI på Vegetarisk Festival

Aldi-vegetarisk-festival
8. august 2018
DVF2
aldi-vegetarisk-festival

ALDI på Vegetarisk Festival

Madkulturen har med støtte fra Nordea-fonden fået bygget et rullende madværksted. Med det specialdesignet mobile kursuskøkken kan publikum tilbydes gratis unikke, lærerige og inspirerende oplevelser ud over det sædvanlige, når den står på FoodJam. FoodJam på Vegetarisk Festival handler om at styrke de veganske køkkenkompetencer og råvarekendskaber, samt give gæster mod på at gå i køkkenet og lave mad fra bunden. Evnen til at lave sund, spændende mad af friske råvarer på et lavt budget sammen med andre er en erfaring, som  kan trækkes på resten af livet.

ALDI ser et potentiale i at udvide folks køkkenkompetencer og har valgt at sponsorere Vegetarisk Festival. De dækker blandt andet alle udgifter i forbindelse med FoodJam.

 

“Det har længe været et ønske, at vi skulle have endnu flere interagerende indslag på Vegetarisk Festival – det er lykkes i år takket være Madkulturen og ALDI” – Mie, Festivalkoordinator, Dansk Vegetarisk Forening.

 

Med ALDI’s “nye” CSR-manager Katrine Milman opruster ALDI aktiviteterne inden for strategisk vigtige område som ansvarlighed og bæredygtighed. Siden ALDI for mere end 40 år siden slog dørene op til Danmarks første discountbutik, er der sket meget med danskernes indkøbsvaner. Kunderne bliver mere oplyste, og dermed stiller de højere krav til kæderne og deres produkter.

Siden 2016 har Dansk Vegetarisk Forening og ALDI samarbejdet om at få flere veganske og vegetariske produkter på hylderne. Et projekt der må siges at gå rigtigt godt. Med ALDI’s involvering i Vegetarisk Festival bliver det endnu engang slået fast, at ALDI ønsker at være et supermarked for kunder, der går op i bæredygtiged.

 

“Der er flere og flere forbrugere, som vælger at skære ned på kødforbruget og vælger at spise helt eller delvist vegetarisk. I ALDI har vi længe haft fokus på de vegetariske og veganske varer, og vi er glade for at være med til at støtte op om festivalen og de aktiviteter, der gør det til en levende og lærerig oplevelse.”  – Katrine Milman, CSR manager, ALDI

 

Søndag kl. 15.30 kan du opleve Katrine Milman, CSR manager i ALDI samt Lars Aarup fra Coop Analyse på Vegetarisk Festival, når de fortæller om udviklingen inden for plantebaserede fødevarer.  

Køb din billet her

Back To Top