Stofferne er arrangeret således, at rækkefølgen i hver kategori går fra laveste nummer til højeste nummer.
Vi håber, at listen kan komme dig til undsætning, når du handler. Du kan med fordel gemme den som bogmærke i din browser på mobilen, så den altid er lige ved hånden.
E 120 – Carminer, Carminsyre, Cochenille
Rødt farvestof (orange i surt miljø), som fremstilles af pulveriserede rygkjold fra en skjoldlus, som lever på figenkaktussen. Stoffet har en lang historie bag sig, hvor det har været brugt til at farve især tøj, men også fødevarer, maling, kosmetik og andre ting.
I dag bruges det i megen slik, i nogle marmelader og oste, i nogle røde drikke (fx Campari) samt i en række andre fødevarer og nogle kosmetiske produkter. Det bruges også stadig til tøj. Stoffet er i Danmark ikke tilladt i økologiske varer. Stoffet er faktisk det eneste E-nummererede tilsætningsstof, der er tilladt i Danmark, som ikke kan fremstilles, så det er egnet for vegetarer.
Udover at være absolut uegnet for vegetarer af enhver slags, er stoffet, da det er lavet af insekter, hverken halal eller kosher, og således også uegnet for rettroende muslimer og jøder.
Generelt om disse tilsætningsstoffer kan siges, at de kan fremstilles både animalsk (uegnet for vegetarer) og vegetabilsk (egnet for vegetarer). For en del af stoffernes vedkommende skyldes dette, at de er baseret på fedtstoffer, som enten kan være af animalsk (fx grisefedt) eller vegetabilsk oprindelse. Ifølge Dansk Vegetarforenings oplysninger, er kun to af disse stoffer – E 270 (Mælkesyre) og E 322 (Lecithin) – tilladte i økologiske fødevarer i Danmark. Køber man fortrinsvis økologisk er det derfor forholdsvis let at undgå alle disse stoffer.
E 252 – Kaliumnitrat
Dette stof bruges primært til konservering af kødprodukter, men benyttes også i fremstillingen af nogle oste, hvor det tilsættes for at hæmme udviklingen af visse bakterier. Det forekommer naturligt i alle planter, og kan derfor nemt udvindes vegetabilsk. Det kan dog også fremstilles syntetisk ud fra slagteriaffald.
E 270 – Mælkesyre
En meget udbredt syre i naturen, som findes både vegetabilsk og animalsk. Fremstilles ved gæring af kulhydrater eller syntetisk. Syntetisk fremstillet mælkesyre kan bygge på valle, og kan derfor indeholde spor af animalsk osteløbe.
Stoffet må bruges stort set uden begrænsning i danske fødevarer – også vegetabilske økologiske – og benyttes bl.a. som konserveringsmiddel og til at regulere surhedsgrad. Salte af mælkesyre, såkaldte lactater, har deres egne numre (E-325 – E-327).
304 – Ascorbylpalmitat og Ascorbylstearat
(fra Fødevarestyrelsens pjece, “Mad uden rester fra dyr”)
Fedtstof, der findes i både dyr og planter. Fremstilles ofte ud fra enten soja eller æg, men man kunne i teorien tænke sig mange andre kilder til stoffet, hvoraf nogle kunne være uegnede ikke bare for veganere, men også for vegetarer.
Lechitin kan dog også udvindes fra solsikkefrø.På grund af, at både æg og soja er udbredte kilder til allergi, vil det ofte fremgå af varedeklarationen, hvad stoffet er fremstillet ud fra. Produkter med V-label og Det Grønne Hjerte tjekkes ift. vegetabilsk oprindelse af E322.
Bruges bl.a. som emulgator og antioxidant i forskellige sammenhænge, og findes endvidere i en del helsekostprodukter. Må også bruges i økologiske produkter.
E 325 – Natriumlactat
E 326 – Kaliumlactat
E 327 – Calciumlactat
Salte af mælkesyre (se E 270), som de forekommer naturligt sammen med. Bruges som surhedsregulerende midler i en række forskellige levnedsmidler.
E 422 – Glycerol
Stof, der forekommer naturligt i fedt, og kan udvindes fra såvel plante- som dyrefedt. Er de udvundet fra dyrefedt er det selvsagt uegnet for vegetarer. Bruges i en række forskellige levnedsmidler, bl.a. som konsistensmiddel.
E 431 Polyoxyethylen(40)stearat
En emulgator, der ligesom E 432 – E 436 fremstilles stoffet syntetisk ud fra bl.a. fedtsyrer (E 570), som kan være af animalsk oprindelse. Stoffet må kun anvendes i vin. Desværre deklareres tilsætningsstoffer i vin ikke, så det kan være svært at opklare, om stoffet er tilsat en bestemt vin. Dog er det nok et meget godt gæt, at stoffet primært findes i amerikanske vine, da det i EU stort set kun er tilladt efter pres fra USA.
E 432 Polyoxyethylen(20)sorbitanmonolaurat (Polysorbat 20)
E 433 Polyoxyethylen(20)sorbitanmonooleat (Polysorbat 80)
E 434 Polyoxyethylen(20)sorbitanmonopalmitat (Polysorbat 40)
E 435 Polyoxyethylen(20)sorbitanmonostearat (Polysorbat 60)
E 436 Polyoxyethylen(20)sorbitantristearat (Polysorbat 65)
Disse stoffer fremstilles syntetisk ud fra bl.a. fedtsyrer (E 570). Da fedtsyrerne kan være af animalsk oprindelse, kan disse stoffer være uegnede for vegetarer.
Der er tale om stabilisatorer og emulgatorer, som primært bruges i relativt fede produkter som fx mayonnaise. Stofferne har også handelsnavnene Tween og Polysorbat.
E 445 Glycerolestere af fyrreharpiks
(fra Fødevarestyrelsens pjece, “Mad uden rester fra dyr”)
E 470a Natrium-, kalium- og calciumsalte af fedtsyrer
E 470b Magnesiumsalte af fedtsyrer
Salte af spisefedtsyrer (E 570), som kan være animalske og dermed uegnede for vegetarer. Stabilisatorer og emulgatorer, som anvendes i en række forskellige levnedsmidler.
E 471 Mono- og diglycerider af fedtsyrer
Glycerol vedhæftet fedtsyrer (E 570), som kan være af animalsk oprindelse og dermed uegnede for vegetarer. Der er tale om emulgatorer, som bruges i en række forskellige levnedsmidler, men stofferne bruges også til tider som konserveringsmiddel til brød.
Det skal ikke oplyses på varedeklarationen om et tilsætningsstof har vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Hvis man ønsker sådanne informationer, må man henvende sig til fødevareproducenten. Fødevareproducenter har ikke pligt til at oplyse forbrugerne om mere end det, der kræves i mærkningsreglerne. Hvis ikke man mener, man har fået tilstrækkelig oplysning om et produkt, må man vælge et andet. Generelt skal tilsætningsstoffer mærkes med deres tilsætningsstofkategori (fx stabilisator) samt navn eller E-nummer (lecithiner eller E 322). Nogle tilsætningsstoffer kan falde under flere tilsætningsstofkategorier, men man skal anvende den kategori, som beskriver den primære funktion i en given fødevare.
Derudover er der krav om, at allergene ingredienser skal mærkes i henhold til mærkningsbekendtgørelsen (nr. 1308. 2005). I bekendtgørelsens bilag 5 findes en liste over allergene ingredienser. Tilsætningsstoffer er også ingredienser og derfor skal det angives, hvis et tilsætningsstof kan indeholde allergene stoffer (soja, æg). Solsikke og raps er ikke allergene ingredienser, hvorfor det ikke skal mærkes, hvis et tilsætningsstof er fremstillet af solsikke eller raps.
E 472a Eddikesyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer
E 472b Mælkesyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer
E 472c Citronsyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer
E 472d Vinsyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer
E 472e Mono- og diacetylvinsyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer
E 472f Blandede eddike- og vinsyreestere af mono- og diglycerider af fedtsyrer
En række stoffer, der alle bygger på E 471 (se denne), hvor fedtsyrerne kan være af animalsk oprindelse og dermed uegnede for vegetarer. Der er tale om stabilisatorer og emulgatorer, med en lang række anvendelsesområder, som man mest finder i stærkt forarbejdede fødevarer.
E 473 Saccharoseestere af fedtsyrer
E 474 Saccharoseestere i blanding med mono- og diglycerider af fedtsyrer
Stoffer der bygger på fedtsyrer (E 570), som kan stamme fra animalsk fedt og dermed være uegnet for vegetarer. Stofferne er bl.a. emulgatorer, men har også andre virkninger. Bruges bl.a. i is, slik, kager, tyggegummi, kaffe på dåse og diverse drikkevarer.
E 475 Polyglycerolestere af fedtsyrer
Stof der fremstilles ud fra fedtsyrer (E 570) og glycerol (E 422), der begge kan være af animalsk oprindelse og dermed uegnet for vegetarer. Emulgator og stabilisator, som bl.a. anvendes i kager, morgenmadsprodukter, tyggegummi, fedtemulsioner, mælke- og flødeanaloger, slik og kaffefløde.
E 476 Polyglycerolpolyricinoleat
Stof, der bygger på amerikansk olie og glycerol (E 422). Da glycerol kan være baseret på animalsk fedt, kan stoffet være uegnet for vegetarer. Stoffet må i Danmark kun bruges i chokolade, lavfedts smørbare produkter og lavfedtsdressing.
E 477 Propylenglycolestere af fedtsyrer
Emulgator, som bl.a. bygger på fedtsyrer, som kan være af animalsk oprindelse og dermed uegnet for vegetarer. Anvendes bl.a. i slik, dessertskum, kager, mælke- og flødeanaloger og kaffefløde.
E 479b Termisk oxideret sojaolie omsat med mono- og diglycerider af fedtsyrer
Emulgator fremstillet af sojaolie og glycerider (se E 471). Sidstnævnte kan stamme fra dyr og dermed være uegnede for vegetarer. Må bruges i margarine til stegning, både fast og flydende.
E 481 Natriumstearoyllactylat
E 482 Calciumstearoyllactylat
Stabilisator og emulgator som fremstilles ud fra mælkesyre (E 270) og stearinsyre (E 570), som kan bygge på animalsk fedt og dermed være uegnet for vegetarer. Bruges bl.a. i kager, morgenmadsprodukter, likører, snacks, tyggegummi, slik, brød og pulvere til varme drikke.
E 483 Stearyltartrat
Stof der fremstilles ud fra vinsyre og stearinsyre, som kan bunde i animalsk fedt og dermed være uegnet for vegetarer. Må i Danmark kun bruges i bagværk og desserter.
E 491 Sorbitanmonostearat (SPAN 60)
E 492 Sorbitantristearat (SPAN 65)
E 493 Sorbitanmonolaurat (SPAN 20)
E 494 Sorbitanmonooleat (SPAN 80)
E 495 Sorbitanmonopalmitat (SPAN 40)
Stabilisatorer og emulgatorer, som fremstilled ud fra sorbitol og forskellige fedtsyrer, som kan være af animalsk oprindelse og dermed uegnede for vegetarer. Bruges i en lang række produkter, fx kager, is, slik og fedtemusioner.
E 570 Fedtsyrer (stearinsyre)
Middel, på hvilket en lang række af ovenstående tilsætningsstoffer er baseret. Fedtsyrer kan være udvundet fra animalsk fedt og dermed være uegnet for vegetarer. E 570, som primært er et antiklumpningsmiddel, må anvendes i en lang række levnedsmidler.
E 585 Ferrolactat
Dette stof, som kun må bruges til farvning af sorte oliven, bygger på mælkesyre (E 270), der kan bygge på valle og dermed indeholde spor af animalsk osteløbe.
E 626 Guanylsyre
E 627 Dinatriumguanylat
E 628 Dikaliumguanylat
E 629 Calciumguanylat
E 630 Inosinsyre
(fra Fødevarestyrelsens pjece, “Mad uden rester fra dyr”)
E 631 Dinatriuminosinat
Smagsforstærkere (syrer), der oftest er fremstillet af kød eller fisk. De kan dog fremstilles vegetabilsk. Må i Danmark bruges i alle levnedsmidler, der må indeholde tilsætningsstoffer, med undtagelse af økologiske produkter.
E 632 Dikaliuminosinat
E 633 Calciuminosinat
E 634 Calcium-5-ribonucleotider
(fra Fødevarestyrelsens pjece, “Mad uden rester fra dyr”)
E 635 Dinatrium-5-ribonucleotider
– som E 631
E 640 Glycin og natriumglycinat
Smagsforstærker og surhedsregulerende middel, der kan være fremstillet ud fra gelatine, som er uegnet for vegetarer. Bruges i en lang række levnedsmidler.
E 920 Cystein
Melbehandlingsmiddel, som findes naturligt i store koncentrationer i hår og horn, hvorfor det som tilsætningsstof kan være udvundet af disse og dermed kan være uegnet for vegetarer. Må bruges i mel, og kan derfor findes i bagværk af forskellig art.
E 1517 Glyceryldiacetat
E 1518 Glyceryltristearat
(fra Fødevarestyrelsens pjece, “Mad uden rester fra dyr”)
E 901 Bivoks, hvidt og gult
Voks, som fremstilles ved rensning af bikager efter at honningen er slynget. Ønsker man, som mange veganere, at undgå honning, vil man også ønske at undgå dette stof. Anvendes som overfladebehandlingsmiddel til fx slik og tabletter.
E 904 Shellak (shellac, schellak, skællak)
Dette stof udvindes af et sekret fra en orientalsk bladlus. Det er ikke helt klarlagt, hvor vidt stoffet udvindes med lusens død til følge eller indsamles i form af efterladenskaber. Generelt anbefales det af vegetariske organisationer, at man betragter stoffet på samme måde som honning. Anvendes som overfaldebehandlingsmiddel til bl.a. slik, kaffebønner, nødder og snacks.
E 966 Lactitol
Konsistensmiddel og sødestof, som fremstilles ud fra mælkesukker, og derfor er uegnet for veganere. Bruges i en lang række fødevarer.
Disse tilsætningsstoffer, hvoraf nogle med sikkerhed er animalske og andre blot kan være det, er ikke (længere) tilladt i Danmark. De kan dog stadig være værd at være opmærksom på, når man rejser i udlandet. Husk på, at nogle stoffers navne godt kan staves lidt anderledes på andre sprog.
E 430 Polyoxyethylen(8)stearat
Et stof, der er nært beslægtet med stofferne E 431 – E 436 (se ovenfor), og ligesom disse fremstilles syntetisk af bl.a. fedtsyrer (E 570), der kan være enten vegetabilske eller animalske. Modsat de andre stoffer er dette dog ikke tilladt i Danmark, men i nogle andre lande bruges det, især i bagværk.
E 478 Glycerol- og propanestere af fedtsyrer (Lactylated fatty acid esters of glycerol and propane-1)
Emulgator udvundet af fedtsyrer (E 570), som kan være af animalsk oprindelse og dermed uegnet for vegetarer.
E 910 L-Cystein
Fremstilles oftest af horn, fjer eller hår, som kan stamme fra dyr eller mennesker. Bruges i nogle lande i bagværk, men ikke i Danmark. Dog danner stoffet grundlag for E 920 (se ovenfor), som er tilladt i Danmark.
E 921 L-Cystein hydrokloridmonohydrat
Stof, som fremstilles ud fra E 910.
Disse tilsætningsstoffer er ikke alle uegnede for vegetarer, selvom nogle så absolut er det. Listen dækker dels over stoffer, som man fejlagtigt har troet kunne være animalske, dels over stoffer som falder udenfor EU’s nummereringssystem for tilsætningsstoffer, fordi de er udgåede eller forbudte.
E 153 Vegetabilsk kul
Angives i nogle lister som et stof, der kan stamme fra dyr. Det er dog usandsynligt, at dette skulle være tilfældet, ligesom det ikke ville være lovligt, hvis det var af animalsk oprindelse.
E 161g Canthaxanthin
Gult/rødt/orange farvestof, som forekommer naturligt både i nogle planter og nogle dyr (fx visse krebsdyr). Det har tidligere været angivet på vegetariske e-nummerlister som et stof, der kunne være animalsk. Ifølge E-nummerbogens 6. udgave vil det dog ikke kunne fremstilles fra dyr. Endvidere er det i dag kun tilladt i en bestemt slags kødpølse herhjemme, hvorfor vegetarer i Danmark ikke burde have nogen risiko for at indtage det.
E 441 Gelatine
Gelatine er et stivelsesmiddel, som fremstilles ved kogning af bindevæv fra huder og knogler. Gelatine er således ALTID uegnet for vegetarer. Gelatine har dog ikke længere sit e-nummer, og deklareres nu som almindelig fødevare, hvorfor det er selve ordet “gelatine” man skal kigge efter i indholdsfortegnelsen. Gelatine findes i en lang række produkter, navnlig i slik af forskellig art, men også fx i nogle yoghurter eller smøreoste.
E 542 Benphosphat
Benphosphat udvindes fra dyreknogler og er derfor altid uegnet for vegetarer. Det er dog ikke længere tilladt som tilsætningsstof. Muligvis kan det findes i nogle kosttilskud som næringsstof.
E 572 Magnesiumstearat
Dette stof, der er en slags salt af stearinsyre (se E 570), er udgået, men omfattes nu af E 470b.