Skip to content
Christiansborg

Politisk påvirkning

Vi arbejder med udvikling og gennemførelse af politiske initiativer, der fremmer grønnere levevis, ligesom vi indgår i netværk med andre organisationer nationalt og internationalt for at fremme den grønne dagsorden. Du kan læse mere om, hvordan vi udøver politisk påvirkning på denne side.

Vores indsatsområder inden for politisk påvirkning er:

  • Udarbejdelse af konkrete politiske forslag
  • Møder med ministre og politikere fra alle partier for at sætte grøn kost i fokus
  • Kampagne for grøn valgmulighed i alle offentlige køkkener
  • Kampagne for sund moms
  • Påvirkning af myndighederne til at gøre kostråd grønnere
  • Samarbejde med andre organisationer, der arbejder politisk for at fremme økologi, udbredelse af plantebaserede produkter, fremme et grønt landbrug mv.

I forbindelse med vores politiske arbejde har vi udarbejdet forskellige rapporter, strategier og materialer. Disse kan du læse her:

→ Inspirationsrapporten ‘Fra foder til Fode’ udarbejdet i samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Greenpeace, Plantebranchen og Rådet for Grøn Omstilling.

Udspil til konkrete målsætninger for en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Udspillet er udarbejdet af DVF, RGO og Plantebranchen, og støttes af Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og Dyrenes Beskyttelse. Udspillet er blevet sendt til Fødevareministeriet.

Forsknings- og udviklingsstrategi for plantebaserede fødevarer. Strategien er udarbejdet i et samarbejde mellem Landbrug og Fødevarer, Tænketanken Frej og Dansk Vegetarisk Forening.

Inspirationsmateriale til kommunalvalget 2021. Inspirationsmaterialet er udsendt til kommunalpolitikere og delt med interesserede opstillede kandidater forud for kommunalvalget 2021.

Inspirationsmateriale til regionrådsvalget 2021. Inspirationsmaterialet er udsendt til regionspolitikere og delt med interesserede opstillede kandidater forud for regionrådsvalget 2021.

Back To Top