Hvad er en vegetar?
Vegetarisme: At leve vegetarisk defineres som den praksis at leve af planteføde (frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø mv.) med eller uden supplement af mælkeprodukter og/eller æg. Vegetarer spiser ingen former for kød, fjerkræ, fisk, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr.
Hvad er en veganer?
Veganisme: At leve vegansk er ”en måde at leve på, som søger at undgå (så vidt som muligt og praktisabelt) alle former for udnyttelse af og grusomhed imod dyr til føde, tøj og andre formål”. Denne definition stammer fra det britiske Vegan Society, som i sin tid skabte betegnelsen ‘veganer’. Dvs. veganere lever plantebaseret og søger så vidt muligt, udover kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og biprodukter fra slagtning, at undgå animalske produkter som mælk, æg, ost, læder, pels, uld, honning, produkter testet på dyr, m.v.
Alle veganere er per definition også vegetarer.
Hvis man kun spiser planteføde, men ikke undgår andre former for udnyttelse af dyr, kan man med fordel bruge formuleringen “jeg spiser vegansk”.
Hvad er plantebaseret kost?
En kost som primært består af hele* og uforarbejdede eller minimalt forarbejdede planter, som frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, kerner, frø og fuldkorn, eventuelt med supplement af små mængder forarbejdede produkter og/eller animalske produkter.
*Med hele planter, menes at disse ikke er blevet separeret til eksempelvis protein, stivelse eller olie, men at hele planten indgår i fødevaren/måltidet.
Begrebet “plant-based diet” blev opfundet af professor i ernæring og biokemi Colin Campbell, hvilket du kan læse mere om her. Han præciserede senere betegnelsen til “whole food plant-based diet”. På dansk er det gængse udtryk dog blot “plantebaseret kost”.
Et plantebaseret måltid er et måltid, der tager udgangspunkt i planter, som er fortrinsvis hele og uforarbejdede, men hvor der eventuelt kan serveres noget animalsk som tilbehør.
Et plantebaseret produkt er et produkt, som består 100 % af planter.
Vegetar er en paraplybetegnelse for mange kostformer
Alle mennesker, som har det til fælles, at de undlader at spise dyr, er vegetarer.
Der findes mange forskellige måder at praktisere sin vegetariske levevis på.
Nogle vegetarer specificerer deres kostvalg med udtryk, som præciserer, hvad de supplerer planteføden med. Således er mælk en del af kosten for lakto-vegetarer, æg inkluderes for ovo-vegetarer og lakto-ovo-vegetarer spiser begge dele.
Råkostspisere spiser kun vegansk mad tilberedt ved maksimalt 42 grader.
Typiske misforståelser
Det hænder, at mennesker, som supplerer deres i øvrigt vegetariske kost med f.eks. fisk og skaldyr, kalder sig vegetarer. Det bør dog understreges, at det ikke er vegetarisk at spise fisk eller skaldyr, heller ikke selvom det er et mellemtrin på vejen til at blive vegetar.
Vi opfordrer i stedet til at anvende det mere retvisende udtryk ”pescetar” – en person, der supplerer sin plantebaserede kost med fisk, men ikke spiser andre typer kød.
En anden betegnelse, som er blevet ret udbredt og er retvisende, er ”fleksitar” – en person, der hovedsageligt spiser vegetarisk, men ind imellem spiser dyr. Denne betegnelse inkluderer også pescetarer.
Hvorfor leve vegetarisk og vegansk?
Der kan være mange grunde til at leve som vegetar, herunder veganer, og ofte vil flere årsager spille ind. De mest typiske årsager er dyreetik, sundhed og bæredygtighed. Du kan læse mere om disse årsager på vores sider med Viden. Andre udbredte grunde er smag, æstetik, religion/spiritualitet, etc.
For mange mennesker indgår det at leve vegetarisk som en del af en samlet livsindstilling, hvor flere begrundelser indgår i en større helhed.