Kost & Ernæring

Der er mange sundhedsfordele ved at spise plantebaseret – læs med og få viden om hvordan de kan opnås

Der er et hav af anbefalinger, myter og fordomme, som kan være svære at finde rundt i. Hverken den information der dukker op på Google eller de utalige antal bøger på markedet er enige, og det er nemt at blive forvirret. Vi har gjort et forsøg på at samle de mest relevante kostråd og anbefalinger til vegetarer og veganer ud fra det, som ernæringsvidenskaben er udbredt enige om i dag. Hvis du er ramt af sygdom, allergier eller andre tilstande, hvor kosten har en indflydelse på dit helbred, henviser vi til professionel vejledning. Ved interesse for ernæring til spædbørn, børn, gravide og ammende, har DVF i samarbejde med klinisk diætist, Maria Felding udformet en pjece, som du finder ved at trykke her.

Du kan sagtens opfylde dit energibehov, selvom du spiser plantebaseret…

Fra en tid til en anden kan man møde den fordom, at det er svært at få nok energi på en vegetarisk eller vegansk kost. Grunden til misforståelsen kan være kostens høje indhold af kostfibre. Selvom de på mange måder er gavnlige for kroppen og et højt indtag anbefales, er de også mættende og fattige på energi, fordi de betegnes som ufordøjelige kulhydrater. Men kostfibre kommer ikke alene, de er naturlige bestanddele i vegetabilske fødevarer, som også indeholder protein, fedt og andre kulhydrater i forskelligt omfang – disse kan defineres som kroppens kilder til energi.

At få nok energi fra kosten handler derfor udelukkende om, hvor meget der spises af hvilke fødevarer, uanset kostform.

Det mest væsentlige

  • Spis varieret og sørg for at få forskellige bælgfrugter, grøntsager, nødder og kornprodukter – så er du godt dækket ind.
  • B12 skal tages som tilskud, det samme gælder D-vitamin under vinterhalvåret, hvis du bor i Danmark eller andre nordlige lande.

Kroppen har brug for lidt af hvert – tænk ”alt med måde”

Vegansk tallerken

Kilde: Brenda Davis and Vesanto Melina (2014):“Becoming Vegan: Comprehensive Edition”, Book Publishing Co. (http://becomingvegan.ca)

  • Energiindhold i fødevarer aflæses som kJ eller kcal, hvor 1 kcal svarer til 4,2 kJ
  • Fedt er det næringsstof som giver højest andel energi til kroppen
  • Kostfibre er det næringsstof som giver lavest andel energi til kroppen
  • Protein og kulhydrater bidrager med lige meget energi

Det, vi skal være opmærksomme på, er, at energibehovet stiger med aktivitetsniveauet. Så jo mere aktiv man er, jo mere og oftere bør der spises. Eksempelvis kan frø, nødder og avokado tilføjes til et måltid, når der er underskud af energi, og hvis fødevarer med højt energiindhold inkluderes i alle måltider, er det også nemmere at sikre et tilstrækkeligt indtag af energi.

De mest efterspurgte:

Skriv her og klik på Enter for at søge