Danmark kan bruge EU-formandskabet til at presse på for en plantehandlingsplan for EU, der sikrer større diversitet i proteinerne på tallerkenen, giver større forsyningssikkerhed, sundhed og vækstpotentialer for EU.
Den 1. juli overtog Danmark rollen som formand for ministerrådet i EU, og med det følger muligheden for at sætte dagsordenen for EU-forhandlinger i efteråret. Det danske formandskab har allerede fremhævet en EU-handlingsplan for plantebaserede fødevarer og en generel EU-proteinstrategi som indsatsområder, man vil arbejde for. Og det giver god mening, at der som led i EU’s proteinstrategi udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.
Ifølge et studie udgivet i Nature Food i 2024 spiser en europæer i gennemsnit 82 gram protein om dagen, hvoraf 49 gram kommer fra animalske kilder, og 33 gram kommer fra planter. Det betyder, at vi spiser for meget protein, hvis der sammenlignes med anbefalingerne fra the European Food Safety Authority (EFSA), der anbefaler et gennemsnitligt proteinindtag på 46 gram pr person om dagen. Men det betyder også, at der ligger potentialer i at sikre en større variation i hvor vi får vores protein fra.
I dag er produktion af kød og mælkeprodukter afhængig af en stor import af foder fra bl.a. regnskovsområder i Brasilien. Det stiller Europa et sårbart sted forsyningssikkerhedsmæssigt, når vi ser ind i en fremtid med handelskrig og konflikter, der kan begrænse muligheden for den store import af foder, og kan påvirke priserne på foder. Hvis der i stedet fokuseres på at udvikle et landbrugssystem inden for de planetære grænser, der er selvforsynende med foder i Europa, vil det både gavne forsyningssikkerhed, klima og miljøpåvirkningen fra den animalske fødevareproduktion. Men som led i EU’s proteinstrategi bør der også udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Der ligger mange muligheder i at øge diversiteten af EU’s produktion af proteiner til mennesker. Det handler om at anvende flere planteproteiner f.eks. bælgfrugter i vores mad og at udvikle nye typer planteprodukter med forbedret smag og konsistens, fx gennem fermentering med svampesporer.
Der kan også ligge muligheder i at kunne producere proteiner på helt nye måder, fx mælkeprotein produceret af bakterier i en tank, eller oksekød som dyrkes i et laboratorie uden nogensinde at have set en ko. Ingen af disse innovationer kan dog stå alene. Det er nødvendigt at få en bred palette af løsninger i spil til gavn for forsyningssikkerhed, dyrevelfærd, klima og sundhed.
Det er ikke et nemt politisk miljø det danske formandskab skal navigere i, da planteproteiner og alternative måder at producere proteiner på gang på gang møder modstand fra EU’s medlemslande. Men det gør det ikke mindre vigtigt at stå fast på de muligheder, der kan være ved at åbne for mulighederne i proteiner fra mange forskellige kilder, og sikre større grad af proteinselvforsyning i EU.
Plantebaserede produkter og alternative proteiner har heller ikke samme konkurrencevilkår som de animalske produkter, der gennem en årrække har fået støtte til de fleste dele af processen. Problemet er, at animalsk produktion stadig favoriseres i de støtteordninger der er for landbruget, fx med koblet støtte til husdyr under landbrugsstøtten og EU’s salgsfremmeordning, som stadig finansierer kødreklamer. Denne skævvridning skal adresseres i en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.
Men hvordan kan det konkret se ud? Kort før sommerferien udgav godt 70 organisationer sammen et bud på, hvordan EU’s handlingsplan for plantebaserede fødevarer bør se ud. Hvis vi skal fremtidssikre Europas fødevaresystem, skal vi investere i produktion, forarbejdning og markedsudvikling af plantebaserede fødevareproteiner og udvide paletten af de proteiner der kommer på tallerkenen. Det kræver at:
- Landmænd belønnes for sunde sædskifter med gode miljøresultater, herunder fx økologisk og agroøkologisk produktion
- Der investeres i at opbygge værdikæder for den plantebaserede sektor, herunder forarbejdning, produktinnovation, forskning og eksportpotentiale.
- Efterspørgslen på plantebaserede fødevarer øges ved bl.a. at bruge den offentlige indkøbsmuskel til at sikre sund og grøn mad i offentlige udbud.
Danmark har nu en historisk mulighed for at sætte skub i en fødevareomstilling i hele Europa. Vi håber, det danske formandskab vil bruge sin stemme til at sikre, at EU’s fødevarepolitik afspejler fremtidens behov og ikke fortidens vaner.
Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 26. august 2025 og er skrevet af:
Trine Langhede, Rådgiver for Fødevarer og Bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling, Louise Johansen, Programchef i Dansk Vegetarisk Forening, Sophie Hastrup Christensen, Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, Frederik Madsen, Chefkonsulent i Plantebranchen, Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace, Mette Gervin Damsgaard, Politisk Chef i World Animal Protection, Anna Bak Jäpelt, Landbrugspolitisk Rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og Sybille Kyed, Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening og Christina Ihler, Kommunikationsleder i Klimabevægelsen