Skip to content

Dansk Vegetarisk Forening søger kontorassistent med flair for CRM-systemer

11. oktober 2024
Sif Zander

Har du stærke evner inden for tal og logisk tænkning, og vil du gerne arbejde med CRM-system, Excel-ark
og basal IT-support indenfor den grønne omstilling?
 

Dansk Vegetarisk Forening – den centrale plantebaserede aktør i Danmark – søger en medarbejder, der skal
sikre, at der er styr på vores data over medlemmer, donorer og leads i vores CRM-system, samt hjælpe med
andre opgaver relateret til Excel-ark, basal IT-support og administration. Stillingen er på 25-35 timer om
ugen, afhængigt af kompetencer og interesser.

Arbejdsopgaver (ca. 25 timer om ugen): 

  • Vedligeholde vores CRM-system (i programmet Collect) med medlemmer, donorer, leads o.l.,
    inklusive månedlig restantgennemgang og opsætning af events
     
  • Samarbejde med vores fundraisingmedarbejder, herunder sørge for dataudtræk og opdatering af
    donationsformularer via platformen OnlineFundraising
     
  • Oprettelse og vedligeholdelse af diverse Excel-ark til brug i sekretariatet, f.eks. timeregistreringsark,
    fraværsark, lønudregninger o.l.
     
  • Support på IT og telefoni, inklusive indkøb 
  • Diverse administrative opgaver 
  • Efter behov assistere vores regnskabsmedarbejder med bogføring, regnskab (e-conomic) og
    indberetninger til NemRefusion, SKAT m.m.
  • Efter behov andre forefaldende opgaver indenfor database, regneark, administration o.l.

Afhængigt af kompetencer og dine interesser kan en eller flere af følgende opgaver indgå (ca. 5 timer om
ugen):

  • DVF’s hverdag foregår normalt på vores sekretariat • Indkøb af dagligvarer til sekretariatet
  • Vedligehold af lager
  • Mindre administrative opgaver, f.eks. frokostbestilling, pakkeafsendelse, m.m.
  • Opdatering og udvikling af vores medlemsapp 

Du vil referere til vores erhvervschef, men i øvrigt indgå i vores administrative team, hvor du vil sparre med
vores øvrige administrative medarbejdere.

Du får en hverdag med fleksible rammer
DVF’s hverdag foregår normalt på vores sekretariat beliggende på Vesterbrogade 15, meget tæt på
Københavns Hovedbanegård. Vi er i alt 22 medarbejdere på nuværende tidspunkt, hvoraf 4 arbejder fra
hhv. Jylland og Fyn. Vi har fokus på at tilrettelægge arbejdet efter den enkeltes behov, og derfor er vi meget
åbne over for – og praktiserer selv – f.eks. ugentlige hjemmearbejdsdage og fleksible arbejdstider. Vi har et
rart socialt miljø og vægter godt kollegaskab højt.

Du er:

  • Uddannet kontorassistent eller indenfor IT
  • Erfaren med medlemsdatabaser (eventuel erfaring med Collect er et plus)
  • Erfaren bruger af Excel
  • Et menneske med flair for logisk tækning

Vi forventer, at du:

  • Har en høj grad af selvstændighed
  • Kan udføre opgaver med kort varsel, når det kræves (indenfor normal arbejdstid)
  • Har stort kendskab til de nævnte eller lignende programmer
  • Har nogle års erfaring fra en tilsvarende stilling

Startdato, timetal og løn
Vi søger en kollega, der kan starte snarest muligt, gerne 1. november og senest 1. december 2024. Vi kan
tilbyde en stilling på 25-35 timer om ugen til en månedsløn, der fra 1. januar 2025 er på (inkl.
rådighedstillæg) mellem 23.896 kr. (25 t/ugen) og 33.444 kr. (35 t/ugen). De første 1-2 måneder (resten af
2024) er lønnen på ca. 23.470 kr. / 32.848 kr. om måneden. Lønnen er ikke til forhandling, da vi har en flad
lønstruktur.
Timetallet afhænger af, om du også har lyst til at varetage de mere praktiske opgaver, der kan inkluderes i
stillingen.
Derudover tilbyder vi en arbejdsgiverbetalt pension på 11 % og 6 ugers ferie – samt fleksibel arbejdstid med
en høj grad af selvstændighed og respekt for den enkelte kollegas work/life-balance.
Frokostpausen er ulønnet, til gengæld har vi en rigtig god og delvist arbejdsgiverbetalt frokostordning med
100 % plantebaseret mad, og vi har også kaffe-, the-, frugt- og nøddeordning.

Interesseret?
Send din motiverede ansøgning, CV, anbefalinger/referencer og andet materiale, du evt. finder relevant, til job@vegetarisk.dk senest søndag den 20. oktober klokken 16:00

Skriv ”Ansøgning kontorassistent” i emnefeltet.  

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43 og 44.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl på rc@vegetarisk.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Om Dansk Vegetarisk Forening
Dansk Vegetarisk Forening blev grundlagt i 1896 og er i dag den centrale danske aktør i den plantebaserede omstilling fra jord til bord. Vi har 4.000 medlemmer og arbejder indenfor seks programområder: Politik, Erhverv, Uddannelse, Inspiration og oplysning, Samarbejde og Internationalt. 

Vi oplyser og inspirerer danskerne og er i dialog med politikere, myndigheder, erhvervsliv, andre grønne organisationer, forskere, fagpersoner og medier om konkrete tiltag, der kan fremme grønnere mad på et strukturelt niveau. Læs mere om os på vegetarisk.dk. 

Back To Top