Skip to content

Dr. Michael Greger: Det er aldrig for sent at begynde at leve plantebaseret

Peder Bjerring
Legenden Michael Greger besøgte i januar Danmark, hvor han holdt tre foredrag for fulde huse i Købehavn, Brøndby og Aarhus. Vegetarisk mødte dr. Greger forud for hans foredrag til en snak om, hvordan man holder sig stærk og sund i både krop og sind.
10. juli 2024
Alexander Grau

Hans bøger kredser om kost, livsstil og “longevity” – altså at få så mange sunde leveår som muligt. Han er en amerikansk læge, der er verdenskendt for sin forskning i kost og ernæring. Han står bag opslagsværket NutritionFacts.org. Hans bøger har været på de mest prestigefyldte bestsellerlister i USA. Han bliver hyldet som en guru af selveste New Yorks borgmester i Netflix-filmen “You Are What You Eat”. Og nu sidder han i Danmark, dr. Michael Greger, og drikker en kop kaffe, mens han puster ud efter en lang og forsinket flyrejse til København.

Dansk Vegetarisk Forening har gjort lidt af et scoop ved at få dr. Greger til Danmark. Han skal tale om sin nye bog, “How not to age”, som endnu ikke er oversat til dansk. Det er derfor den engelske version af moppedrengen på omkring 600 sider, der ligger på bordet foran os. Det kommer til at tage sin tid at læse alle dr. Gregers guldkorn om nøglen til et sundt og langt liv. Der er meget at huske, mange studier og konklusioner at tage ind. Og det kan være svært at huske på dem alle.

“Det er heller ikke meningen, at man skal læse sig igennem det hele fra ende til anden og huske det hele. Det er en bog, som man kan vende tilbage til igen og igen. ‘Hvad var det lige med kaffe?’. ‘Jeg har brug for at vide noget om at forhindre Alzheimers’. Og så videre. Så slår man op på afsnittet og kan læse lige netop dét, man har brug for at vide her og nu,” siger dr. Greger om sin nye bog.

“Jo ældre man er, desto mere travlt har man”

Man kunne foranlediges til at tro, at titlen “How not to age” dækker over, at man skal forebygge aldringsprocessen. Er det mon dermed for sent at begynde at leve efter dr. Gregers principper – plantebaseret med fokus på hele, rene, sunde råvarer – hvis man allerede er oppe i årene?

“Der sker mange ting i kroppen, når man bliver ældre. Organernes funktion falder, de kognitive evner forringes, og vores kroppe har i det hele taget færre ressourcer at trække på. Det betyder, at vi skal være endnu bedre til at passe på os selv, end vi skulle, da vi var unge. Det genkender de fleste sikkert. Man kunne en masse for 20-30 år siden, og pludselig er det svært eller anstrengende at gøre de samme ting, både fysisk og mentalt,” forklarer Michael Greger.

Den gode nyhed er, at nej – det er aldrig for sent at begynde at træffe gode valg for krop og sind. Uanset hvordan ens livsstil har været. Så hvis man går og tror, at løbet er kørt for sundheden, når man har rundet de 65 eller de 75 år, og man gennem hele sit liv har levet på en vestlig kost med kød, mættet fedt og salt, kan man godt tro om igen. Der er ingen undskyldninger for ikke at tage ansvar her og nu, lyder beskeden fra ernæringseksperten.

“Du kan gå i gang på lige præcis den måde, der passer til din mentalitet. Nogle mennesker har det bedst med at gå fra 0 til 100 og omlægge deres kost fra den ene dag til den anden. Andre har det bedst med at tage det i små skridt. Man kan starte med at udskifte ét af dagens måltider med et ‘whole food plant-based’-måltid eller skære 1-2 af de mest skadelige fødevarer fra sin kost. Gør det, du har det bedst med og kan overskue. Du skal huske på, at det ikke har nogen betydning for din sundhed, hvad du spiser i dag eller i morgen. Det, der betyder noget, er hvad du spiser i de kommende år og det kommende årti. Så det allervigtigste er, at du kan holde fast i de nye vaner,” siger dr. Greger.

En vigtig pointe vil han dog gerne understrege: At jo ældre, man er, desto mere travlt har man. En 75-årig skal med andre ord implementere nogle livsstilsændringer og sundere vaner hurtigere end en 40-årig skal, hvis man virkelig vil gøre noget for sit helbred. Men der er ingen grund til at miste motivationen. Det er aldrig for sent. Og det har dr. Greger et par klokkeklare eksempler på:

“Med en plantebaseret kost kan man sænke farten på den biologiske aldring. Så det er ikke sært, at man generelt på plantekost lever længere og har lavere risiko for mange forskellige sygdomme. I nogle tilfælde kan man helt vende processen, f.eks. med hjertesygdomme. Og det kan gå sindssygt hurtigt. Et studie har vist, at man på blot få måneder kan slippe af med en lidelse, som har brugt årtier på at udvikle sig. Arterierne begynder at åbne sig, og man oplever en mærkbar forskel. Den samme hurtige udvikling kan ses hos diabetes-patienter og mennesker med forhøjet blodtryk”.

 

”Du skal huske på, at det ikke har nogen betydning for din sundhed, hvad du spiser i dag eller i morgen. Det, der betyder noget, er hvad du spiser i de kommende år og det kommende årti.”

– Dr. Michael Greger

 

Kritik er sundt – men resultaterne taler for sig selv

Eftersom Michael Greger ved stort set alt, hvad der er at vide om plantebaseret kost og ernæring og har brugt de seneste mange, mange år af sit liv på at gennemgå forskningsresultater og formidle viden, skulle man tro, at han ind imellem bliver frustreret over igen og igen at blive konfronteret med kritikere, der mener, at hans forskning udelader studier, der peger i den modsatte retning af hans egen holdning. Nogle mener endda, at det er “ekstremt” af ham at være så stor fortaler for en plantebaseret kost.

“Ved du hvad? Man vil altid blive mødt med kritik. Det er kun sundt, og jeg hilser den velkommen, fordi det giver mig mulighed for at svare på den. Kritik er kun frustrerende, hvis du er uforberedt. Jeg véd, at al fornuftig forskning peger i én retning, nemlig at en 100 % plantebaseret kost gør dig sundere på alle mulige parametre. Jeg har over 13.000 referencer til studier i min nye bog. 13.000 studier! Vi er så kloge på, hvad en plantebaseret kost har af betydning for vores krop og sundhed, at ingen kan affeje det. Og ja, der vil altid findes dårlig forskning, hvor man har pillet i data for at forme en bestemt konklusion. Eller forskning betalt af kød- og mejeriindustrien. Det er min opgave at se igennem alt det. ‘Put it to the test’, siger jeg,” lyder det fra dr. Greger, der forklarer levende og med fast stemme.

Kan du lide, hvad du læser? Så send os en skilling på Mobile Pay til nr. 25419. Med din hjælp kan vi få gode historier som denne ud til endnu flere læsere. Se mere her

Michael Gregers platform NutritionFacts.org er er et ikke-kommercielt videnscenter for kost og ernæring. Her deler dr. Greger gratis ud af den seneste forskning, nyeste viden og utallige fakta om plantebaseret ernæring. Han giver endda overskuddet fra salget af sine bøger til velgørenhed. Efter eget udsagn gør han det for at oplyse flest mulige mennesker om fordelene ved en plantebaseret kost og udrydde de myter, der måtte være.

Budskabet, og én af konklusionerne i “How not to age”, er, at den sundeste kost, vi overhovedet kan indtage, er en kost, der hovedsagelig består af minimalt forarbejdede planter. Og at risikoen for alle de livsstilssygdomme, vi mennesker pådrager os i vores levetid kan minimeres, hvis vi lever sundere.

“Det er måske ubekvemt for nogle, fordi det virker mere tillokkende at tage en pille for at sænke blodtrykket eller få medicin mod overvægt. Realiteten er, at mange i den vestlige verden lever med én eller flere livsstilssygdomme, som gør vores livskvalitet dårligere, er dyre for sundhedsvæsenet og i værste fald kan slå os ihjel. De eneste, der tjener på det, er medicinalselskaberne. Det giver ingen mening for mig. Som jeg skriver i bogen, minder det mig om klimabenægtere, hvor al forskning og sund fornuft bliver hældt ned ad brættet til fordel for lobbyisme fra en usund industri. For vores egen skyld må vi se igennem disse særinteresser og forholde os til fakta,” siger Michael Greger.

 

”Mange i den vestlige verden lever med én eller flere livsstilssygdomme, som gør vores livskvalitet dårligere, er dyre for sundhedsvæsenet og i værste fald kan slå os ihjel. De eneste, der tjener på det, er medicinalselskaberne. Det giver ingen mening.”

– Dr. Michael Greger

 

Verden har ændret sig

Viden er altså magt, mener dr. Greger. Viden om, at de fleste af de sygdomme, vi pådrager os i løbet af livet, og som mange ældre døjer med, faktisk kan forhindres. Viden om, at vi har en enorm magt over vores egen sundhed, og hvis vi tør bruge den, kan vi ændre vores liv mærkbart og reducere risikoen for en række sygdomme lige fra diabetes over inflammationssygdomme til hjerte-kar-lidelser og kræft.

Og lige som det tidligere er sket med rygning, er argumenterne for en kødtung kost også ved at ændre sig til det positive, lyder budskabet.

“Rygerne bruger argumenter, der minimerer de negative konsekvenser, fordi de ikke vil se realiteterne i øjnene. Det samme gør man med kød. Tidligere troede man, at kød var sundt, og at vi skulle spise kød for at få protein nok. Nu ved vi, at det ikke passer, men folk lyver stadig for sig selv. Heldigvis lyder argumenterne for den usunde kost, mange stadig indtager, anderledes nu end tidligere. Nu er vi kollektivt blevet enige om, at vi skal skære langt ned på kødet og skrue op for planterne. Folk ved det godt, nogle har bare brug for tid til at ændre vaner eller lade budskabet synke ind,” siger han.

Her har samfundet et stort ansvar for at fremme de gode vaner hos folk og gøre det nemmere for dem at spise sundt og plantebaseret, lyder det fra dr. Greger, som bliver forfærdet over at høre, at nogle danske hospitaler har valgt at spare de veganske måltider væk fra menukortene.

Han tager sig til hovedet og ryster på det, mens han siger:

“Det, du får at spise, når du er indlagt, skal være et forbillede for, hvad du skal spise derhjemme. Hvis vi serverer en bøf for en person, der lige har fået foretaget en bypassoperation, sender det et signal: ’Bare bliv ved med at spise, som du gør’. Og så ryger vedkommende tilbage på hospitalet et par år senere med nye hjerteproblemer. Det er en vanvittig tilgang. Hospitaler i USA var faktisk de første steder, hvor man skrottede cigaret-automater og indførte stramme rygepolitikker. Sundhedsvæsenet bør gå forrest for sundheden. Vi har på samme måde brug for, at sundhedsvæsenet viser vejen for en kost, der kan holde os ude af hospitalerne. Det handler jo for pokker om vores liv”.

 

8 tip fra
“How not to age”:

1 Spis 12 gram nødder dagligt Nødder er noget af det bedste, du kan indtage for at leve længere. Små mængder gør en forskel, og valnødder topper ifølge forskningen over de nødder med størst effekt.

2 Spis grønne grøntsager De lækre grønne grøntsager som broccoli og bladgrønt har en lang række sundhedseffekter og indeholder vigtig næring. F.eks. beskytter et højt indtag af disse fødevarer mod mange kroniske sygdomme som slagtilfælde og hjertekarsygdomme.

3 Skru op for bærrene Indtag af bær kædes sammen med bedre kognitive evner og er et forsvar mod mental aldring såvel som fysisk aldring. Dr. Gregers bog nævner en række bær med hver deres sundhedsfordele.

4 Kend til xenohormesis og Micro-RNA-manipulation Dette komplicerede ord går kort fortalt ud på at introducere en smule stress i kroppen for at udløse og styrke kroppens eget forsvar. Planter gør allerede dette. Vi kan gøre det med fysisk aktivitet og ved at spise planterne, så vi “adopterer” deres styrkede forsvar, og forskellige planter i samspil kan gøre en endnu større forskel. Du kan google ordene for mere info eller slå op på side 507 i bogen.

5 Sund med præ- og probiotika Mennesketarmen er et fantastisk økosystem, og dette økosystem skal bevares og holdes 8 tip fra “How not to age”: sundt med en række gode tarmbakterier. Det kan du gøre hele livet igennem ved at spise nok fibre og anti-inflammatorisk kost.

6 Begræns dine kalorier Dr. Greger anbefaler sunde og raske voksne*, at de ikke spiser mere end tre måltider dagligt, med flest kalorier om morgenen eller formiddagen. Man skal generelt passe på ikke at få et for stort kalorieoverskud. Med plantebaseret kost får man rigtig meget mad og mange næringsstoffer med få kalorier.

7 Skær ned på proteinerne Den vestlige kost indeholder generelt alt for mange proteiner, hvilket fører til overvægt og følgesygdomme. Animalske proteiner skal især begrænses – bare man skifter animalske proteiner ud med planteproteiner, får man en række sundhedsfordele som vægttab og længere levetid.

8 Læs mere om NAD+ “Nicotinamide adenine dinucleotide” eller NAD+ er et essentielt molekyle for alle levende organismer og hjælper os med at trække energi ud af den mad, vi spiser. Som vi bliver ældre, falder vores NAD+, hvilket er en af hovedårsagerne til, at vores krop ældes. Forskningen er stadig i sin spæde begyndelse, men der er allerede nu en række tilskud, man kan kigge på, og fysisk aktivitet giver yderligere fordele

*Er man syg, småtspisende eller har andre særlige behov, bør man konsultere sin læge, før man overvejer fasteperioder eller store kostændringer.

 

 

Denne artikel er skrevet til vores medlemmer, men du kan læse den kvit og frit. Artikler som denne kan kun blive til med økonomisk støtte og opbakning. Vi håber, at du vil give et bidrag til vores fortsatte arbejde, så vi kan give dig flere gode, grønne historier. Du kan sende os et valgfrit beløb på Mobile Pay til 25419 eller via formularen her

Back To Top