Grøn mad

København vedtager at arbejde for mere plantebaseret mad

Et meget bredt flertal vedtog torsdag aften i Københavns Borgerrepræsentation at arbejde for mere plantebaseret mad i de kommunale køkkener. Forslaget var fremsat af Alternativet og blev støttet af Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

“Det er virkelig glædeligt, at et så massivt flertal i Borgerrepræsentationen støtter en bevægelse mod flere grønne måltider. Alle ved, at det er nødvendigt for både verden og vores samfund – det siger både klimaforskerne og kostrådene. Og vi ved, at danskerne støtter denne agenda: 56 % af danskerne ønsker at spise mindre kød, og et flertal støtter, at maden i de offentlige køkkener skal være grønnere“, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Beslutningen fra de syv partier pålægger den kommunale forvaltning at udarbejde en konkret plan for “i forlængelse af Københavns Kommunes målsætning om 90% økologisk mad i kommunale institutioner, hvordan andelen af plantebaseret mad kan øges”.

Der var også fremsat forslag om, at det altid skal være muligt at vælge et næringsrigt 100% plantebaseret måltid i den kommunale forplejning og i kommunens kantiner, men dette forslag var der desværre ikke flertal for i denne omgang.

DVF vil derfor fortsætte og intensivere dialogen med kommunens politikere, i håb om at også dette bliver en realitet hurtigst muligt, og som minimum at kommunens institutioner begynder at udvise sammen hensyn til vegetarer/veganere, som de gør til allergikere.

Støt vores arbejde:
Bliv medlem
Giv et bidrag

Og fortæl politikerne – både i København, andre dele af landet og i Folketinget – at du synes, at der altid bør være en plantebaseret valgmulighed i de offentlige køkkener:

Skriv her og klik på Enter for at søge