kikaerter

Alternativet fremsætter forslag om grøn valgmulighed i alle køkkener i Københavns kommune

Dagsordenen om, at alle skal have muligheden for at vælge et grønt måltid i de offentlige køkkener, hvis de ønsker det, er nu rykket ind på Københavns Rådhus.
 
Alternativet har fremsat forslag om, at det skal sikres, “at man som borger/medarbejder altid kan vælge et næringsrigt 100% plantebaseret måltid i den kommunale forplejning og i kommunens kantiner”. 
 
Desuden foreslår Alternativet, at maden generelt gøres mere plantebaseret og “af høj kvalitet, klimavenlig og sundhedsfremmende”.
 
Forslaget kan læses i sin helhed på Københavns Kommunes hjemmeside.
 
DVFs formodning er, at der vil være mange partier, som støtter forslaget.
 
“56 % af danskerne ønsker ifølge Coop Analyse at spise mindre kød, mens 44 % af danskerne synes, at der altid bør være en grøn valgmulighed i alle offentlige køkkener, så det bliver nemmere at spise grønnere. Desuden støtter 43 % af danskerne, at maden i de offentlige køkkener generelt gøres grønnere. Og i København er alle disse tal endnu højere – det er en ren vindersag. Så lad os håbe, at et flertal af politikerne i Borgerrepræsentationen bakker op om forslaget”, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.
 
Fortæl politikerne – både i København, andre dele af landet og i Folketinget – at du synes, at der altid bør være en plantebaseret valgmulighed i de offentlige køkkener:

Skriv her og klik på Enter for at søge