Skip to content

Historisk debat i Folketinget om vegetarisk og vegansk mad til børn

8. december 2020
Louise Johansen
affection-1866868_1920
affection-1866868_1920

Historisk debat i Folketinget om vegetarisk og vegansk mad til børn

Onsdag den 2. december behandlede Folketinget i 70 minutter et beslutningsforslag, som står vores hjerte meget nært: Konstruktive kostråd til vegetariske og veganske børnefamilier.

Det er noget, DVF har arbejdet for i årevis, fordi vi er trætte af forældede myter, og kede af at især veganske familier udskammes, fordi de danske myndigheder – uden videnskabelig evidens bag sig – er forbeholdne sammenlignet med myndighederne i vores nabolande. Konsekvensen af manglende konstruktiv vejledning kan netop blive det, som ingen ønsker.

Det var derfor en stor glæde for os at opleve de folkevalgte føre en spændende debat om vegansk kost til børn, som var meget saglig og konstruktiv.

TAK til Alternativet, som oprindeligt fremsatte forslaget i foråret, og til Frie Grønne, som har genfremsat forslaget her i efteråret. TAK til de fem partier – Frie Grønne – Danmarks nye venstrefløjsparti, Alternativet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre – som støtter forslaget.

TAK til de fire ordførere –Susanne Zimmer, Carl Valentin, Søren Egge Rasmussen og Kathrine Olldag som stillede de helt rigtige spørgsmål til fødevareminister Rasmus Prehn.

Og TAK til fødevareministeren, som lyttede til de gode spørgsmål og endte med at konkludere, at der er behov for bedre information, og at myndighederne bør møde veganske forældre på deres banehalvdel. Hvorpå han inviterede ordførerne til at fortsætte dialogen.

Næste skridt er, at forslaget skal behandles i Miljø- og Fødevareudvalget til januar, og DVF’s generalsekretær har naturligvis bedt om foretræde i selskab med Danmarks to førende eksperter i plantebaseret ernæring for børn.

Vi håber, at det kan bane vej for, at et flertal ender med at støtte forslaget, eller at regeringen og myndighederne begynder at vejlede konstruktivt.

Du kan se et uddrag af debatten i videoen nedenfor – og se hele debatten, som varede i alt 70 minutter, via linket her:

https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20201/salen/28.aspx…

Seneste nyt

Back To Top