Skip to content

Tiden er inde til et plantebaseret erhvervseventyr i Danmark

4. december 2017
DVF2
frugterhverv

Tiden er inde til et plantebaseret erhvervseventyr i Danmark

Generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, Rune-Christoffer Dragsdahl, har skrevet et debatindlæg på altinget.dk, hvor han opfordrer det danske erhvervsliv til at vende næsen mod de plantebaserede løsninger.

Overalt i verden, særlige i vestlige lande, investeres der stort i plantebaserede produkter og forskning i udvikling af alternativer til kød fra dyr. Milliardærerne Bill Gates og Richard Branson, firmaer som Danone, Unilever og Google har fundet ud af, at markedet for plantebaserede produkter vokser kraftigt, og hvis man fortsat skal drive fødevarevirksomhed, så er det de plantebaserede initiativer, der skal fokus på.

I Danmark er hverken firmaer eller et flertal på Christianborg helt med, og som Rune-Christoffer skriver, er markedet i høj grad præget af udenlandske produkter eller produkter med udenlandske ingredienser. “Det betyder, at Danmark går glip af vækst og arbejdspladser. For et landbrugsland som Danmark har et enormt potentiale for at blive en tung spiller på både det danske og internationale marked for plantebaserede fødevarer,” skriver Rune-Christoffer i debatindlægget.

Der er derfor ingen undskyldninger for Landbrug & Fødevarer eller Dansk Industri. Det er på tide, at de store spillere i Danmark ser mulighederne ved plantebaseret kost i stedet for begrænsningerne.

Læs artiklen her

 

I øjeblikket kæmper vi for at få flertal i Folketinget om et beslutningsforslag, der kan fremme plantebaseret kost i offentlige køkkener. Har du lyst til at vise din støtte til dette? Skriv under på vores underskriftindsamling her

Back To Top