Hjerteligt velkommen som medlem af Dansk Vegetarisk Forening!
Med dit medlemskab er du med til at fremme vegetarisk levevis i Danmark, samt oplyse om fordelene ved flere grønne måltider.
SÆRLIGT OM NEDSAT MEDLEMSKAB
Nedsat medlemskab er forbeholdt studerende, folkepensionister, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre i lignende indkomstsituation. Da nedsat medlemskab er tillidsbaseret, opfordrer vi til, at du kontakter os, når du ikke længere er studerende, eller din indkomstsituation på anden vis forbedres. Så vil vi til den tid opgradere dig til standard medlemskab.
Følg vores arbejde på sociale medier:
MEDLEMSKORT
Få adgang til medlemsfordele over hele landet med dit elektroniske medlemskort ved at hente vores medlemsapp Mit DVF i Google Play eller i App Store. Du finder app’en ved at søge på “Mit DVF”, og den er gratis at hente. Når du åbner app’en, skal du bruge den E-mailadresse, du har anvendt til at oprette dit medlemskab. Din adgang til app’en bliver oprettet inden for 5 minutter. Hvis du i stedet ønsker et fysisk medlemskort, kan du sende os en E-mail på medlem@vegetarisk.dk.
MEDLEMSBLAD
Du modtager medlemsbladet Vegetarisk! tre gange om året per E-mail.
MEDLEMSNYT
Du vil modtage et elektronisk nyhedsbrev for medlemmer, Medlemsnyt, hvor vi fortæller mere om foreningens aktuelle arbejde, samt annoncerer vigtigt nyt, f.eks. om den årlige generalforsamling.
Hjerteligt tak endnu engang for dit medlemskab – sammen forandrer vi verden måltid for måltid!
Grønne hilsener,
Dansk Vegetarisk Forening

