OVERFISKNING OG DAMBRUG

Fiskeri ødelægger havmiljøet

Det store forbrug af fisk medfører, at fiskeriet ikke er biologisk bæredygtigt, altså at der fiskes for meget til, at bestandene kan opretholdes. Produktionen af fisk belaster også klimaet væsentligt.

Fiskeriet lægger med andre ord et enormt pres på havenes økosystemer og har også konsekvenser for de mange andre arter af havdyr, som kastes døde tilbage som bifangst fra store net eller lever på steder, hvor trawlere ødelægger havbunden.

En tredjedel af fiskeriet er ikke bæredygtigt

Ifølge FAO’s analyser er 31,4 procent af verdens bestande af vilde fisk i havene overfiskede og fiskeriet af disse fisk er altså ikke biologisk bæredygtigt. Se figuren nedenfor. Det er en tredobling siden 1974. Kun for 10,5 procent af bestandene er der mulighed for at øge fiskeriet. Fiskeriet af 58,1 procent af bestandene er fuldt udnyttet og tåler altså ikke øgning.

Bestandene vil være fisket i bund i 2050

Kommercielt fiskeri kan være slut inden 2050, fordi bestandene af alle de arter af fisk og skaldyr, som fiskes i dag, vil være fisket i bund. I 2006 var der på verdensplan en samlet fiskeproduktion på 143 mio. ton fisk: 92 mio. ton fra fangst og 51 mio. ton fra dambrug. FN vurderer, at allerede i 2030 vil der være brug for yderligere 37 mio. ton fisk, hvis blot det nuværende gennemsnitsforbrug per person skal opretholdes.

Opdræt af fisk har store konsekvenser for havene

Også opdræt af fisk i dambrug og havbrug har store konsekvenser for miljøet. Fiskeopdræt kræver foder i store mængder – enten i form af vildtfanget fisk eller foder dyrket på landbrugsjord. Det kræver for eksempel 5 ton vildtfanget fisk at fodre 1 ton laks i dambrug. Dette forstærker presset på både havene og landbrugsjorden.

Opdræt af fisk i havbrug forurener og forgifter havmiljøet

Et lakseopdræt kan indeholde næsten 2 millioner fisk i et forholdsvis lille rum, og på grund af disse overfyldte forhold er sygdomme blandt fiskene udbredt. I et forsøg på at begrænse sygdomme anvendes forskellige pesticider og medicin.

Under lakseopdræt i norske fjorde ligger der et ofte 15 meter dybt lag af affald, som blandt andet indeholder store mængder bakterier, medicinrester og pesticider. Det hævder en norsk aktivist. Denne forurening spredes til det øvrige havmiljø.

Opdræt af fisk og skaldyr øges voldsomt

Forbruget af kunstigt opdrættede fisk og dyr fra for eksempel dambrug og havbrug er steget voldsomt i en årrække. Som det fremgår af figuren, er produktionen per indbygger i Asien steget fra cirka 2 kg. årligt i 1985 til omkring 15 kg. årligt i 2014, altså op mod en syvdobling. I den øvrige del af verden er der i samme periode også tale om en markant stigning, men med en lavere produktion per indbygger.

Fiskeopdræt skader bestande af vilde fisk

Dertil kommer store mængder spildevand fra dambrugene med næringsstoffer, kemikalier og antibiotika, som kan gøre skade på det omgivende naturmiljø. I de tilfælde, hvor fiskene fra dambrug slipper ud i et naturligt miljø, hvor de ikke hører hjemme, kan de desuden forårsage store skader på den naturlige fiskebestand i området.

Fiskeopdræt belaster klimaet

Fangst og produktion i fiskeriet medfører også store mængder drivhusgasser. Eksempelvis er klimaeffekten fra rejer og jomfruhummere meget høj med en udledning af 10 kg CO2 for hvert 1 kg reje- eller hummerkød.

Skriv her og klik på Enter for at søge