Skip to content

Gratis oplæg: Få nok ud af dine proteiner

Ernæringsekspert Tina Beermann deler, hvordan du sikrer kvaliteten af proteinerne i din plantebaserede kost til oplæg den 13. august 16.00-17.00.
8. juli 2025
Sussi Lillelund

Hvordan får du nok proteiner, hvis du ikke spiser kød?”. Spørgsmålet har du nok hørt før. Enten har du besvaret det, eller også har du stillet det. Måske begge dele. På trods af stærke, plantebaserede idoler som Skipper Skræk hersker der stadig en overbevisning hos nogen om, at vi kun får nok proteiner, hvis vi spiser kød.  

Det er vigtigt, at vi er bevidste om, hvad vi putter på vores tallerkener. Det gælder også mængden af protein, vi får med i vores plantebaserede lasagner, deller og chiagrød. Men faktisk handler det ikke udelukkende om at proppe proteinholdige ingredienser i gryderne. Det handler også om, hvordan vi sørger for, at kroppen får en bred vifte af næringsstoffer fra varierede og farverige retter.  

Det kan virke som meget at holde styr på – især når man egentlig gerne bare vil fokusere på at tage hensyn til planeten og dyrene. Eller bare gerne vil have lov til at lave sjove retter fyldt med knasende peberfrugt, grillet kål, næringsrige bælgfrugter eller nyhøstede kartofler med friske krydderurter.  

Heldigvis er der hjælp at hente. Dansk Vegetarisk Forenings ernæringsspecialist Tina Beermann åbner den 13. august klokken 16.00 de digitale døre for dig og giver en lille times gratis vidensdeling om, hvordan man på en plantebaseret kost får nok proteiner af god kvalitet. 

“Protein er et vigtigt næringsstof og noget vi helt sikkert skal være opmærksom på ved en plantebaseret kost, men det er ikke svært at få nok, og vi behøver ikke være bange for, om kvaliteten af planteprotein er god nok. Jeg vil gerne give dig et indblik i, hvad proteinkvalitet egentlig er for en størrelse, ved at sætte det i et større, sundhedsorienteret perspektiv, samt hvad og hvor meget der skal til, når du spiser plantebaseret,” – Tina Beermann. 

Tina er en omvandrende vidensbank hvad angår plantebaseret ernæring. Hun arbejder med at udbrede viden om god, plantebaseret kost til ældre, småtspisende og indlagte. Hun vil både dele ud af sin viden og besvare spørgsmål den 13. august.  

Vi håber på at se dig til en eftermiddag, hvor spørgsmålene om proteiner får lov til at fylde, og du forhåbentligt går veloplyst fra oplevelsen.  

 

PRAKTISK OG TILMELDING 

Lokation: Online på Zoom

Dato: 13. august 2025

Tid: 16.00-17.00

Ansvarlig: Sussi Lillelund

Tilmelding: Dette event er for medlemmer af DVF. Er du ikke medlem, kan du nå at blive det herinde 

Tilmelding til begivenheden finder du her.

Tilgængelighed: Eventet er digitalt og tilgængeligt gennem internet og programmet Zoom (download herinde) 

Deltagere: Op til 100 

Pris: Gratis og for medlemmer.  

SENESTE NYT

Back To Top