Skip to content

Generalforsamling 27. april 2025

Dansk Vegetarisk Forenings generalforsamling 2025 afholdes søndag den 27. april 2025 fra klokken 11.00 til 17.00 i Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10a, 1715 København.
15. februar 2025
Sif Zander

Deltagelse i generalforsamlingen kræver, at du er medlem og tilmelder dig generalforsamlingen senest den 15. april.

Stemmeret til generalforsamlingen og valgbarhed til bestyrelsen kræver ligeledes, at du har været medlem i mindst tre måneder og ikke er i restance.

Tid og sted:

Søndag d. 27. april
kl. 11:00 – 17:00
(Vi bliver måske færdige tidligere, men har for en sikkerheds skyld lagt ekstra tid ind.)

Ungdommens Demokratihus
Slagtehusgade 10a
1715 København

Der vil være varm 100 % plantebaseret frokost til de fremmødte, foruden kaffe/te og kage.

Tilmeldingsfrist: Mandag den 15. april

Du tilmelder dig generalforsamlingen via dette link: klik HER

Til generalforsamlingen vil der være valg til bestyrelsen samt suppleantposter og folkevalgt revisor. Det er jf. vedtægterne en forudsætning for at stille op til bestyrelsen, at man har været medlem i mindst tre måneder.

Hvis du ønsker at stille op, så send gerne en mail til vores bestyrelsesleder Mette sammen med en kort beskrivelse af dig selv, og hvad du gerne vil bidrage med i DVF’s bestyrelse.

Der er pt. 3 pladser på valg og 3 kandidater til de almindelige bestyrelsesposter, samt 2 pladser på valg og 1 kandidat til suppleantposterne.

Forslag fra medlemmer skal sendes til Mette senest 14 dage før generalforsamlingen dvs. søndag d. 13. april inden midnat.

Generalforsamlingen starter kl. 11:00.

Som et forsøg har bestyrelsen besluttet, at der kan ydes rejsetilskud til generalforsamlingen, hvis man bor vest for Storebælt. Læs mere længere nede.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Godkendelse af dagsorden
  4. Bestyrelsens beretning
  5. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse – regnskabet bliver tilgængeligt her ca. 1 måned før
  6. Forelæggelse af budget for indeværende år
  7. Fastsættelse af kontingent for næste år
  8. Forslag fra bestyrelsen – forslag bliver tilgængelige her ca. 10 dage før
  9. Indkomne forslag
  10. Dr. Michael Larsens Vegetariske Børnefond
    – Årsberetning samt revideret regnskab til godkendelse
    – Indkomne forslag vedr. børnefonden
  11. Valg:
    – 2 bestyrelsesmedlemmer (3 år hver) og 1 bestyrelsesmedlem (2 år)
    – 2 suppleanter (1 år hver)
    – revisor (1 år)
    – revisorsuppleant (1 år)
  12. Eventuelt

Forsøg med rejsetilskud

Bestyrelsen har besluttet, at der som pilotforsøg kan ydes rejsetilskud til generalforsamlingen 2025.

Ønsket er, at flere medlemmer som er bosiddende på Fyn, Jylland og Bornholm, vil få mulighed for at deltage i generalforsamlingen.

Rejsetilskuddet gives som en flatrate med et samlet beløb som tilskud, tur/retur uanset transportform og faktisk billetpris. Kravet for udbetalingen er fremmøde på generalforsamlingen.

Følgende satser er gældende:

  • Region Sjælland: Intet tilskud
  • Fyn: 100 kr.
  • Syd- og Sønderjylland: 150 kr.
  • Region Midtjylland, Region Nordjylland, Bornholm og udlandet: 200 kr.

Du kan få udbetalt rejsetilskuddet efter din deltagelse i generalforsamlingen. Dette vil ske, når du i en mail har sendt os en kvittering/billet/bilag med et beløb på mindst den gældende sats for, hvor du er bosiddende, samt oplyser dit kontonummer til os. Mailen sender du til regnskab@vegetarisk.dk, hvor du i emnefeltet skriver “rejsetilskud generalforsamling”.

Vi glæder os til at se jer.

Grønne hilsner
Bestyrelsen i Dansk Vegetarisk Forening

Back To Top