DVF Vestegnen efterspørger flere plantebaserede spisemuligheder
Der kommer flere veganere og vegetarer på Vestegnen – men ikke flere spisemuligheder
Folkebladet.dk (Folkebladet for Glostrup, Brøndby og Vallensbæk) bragte d. 23. juli en artikel om de manglende plantebaserede muligheder på Vestegnen.
Dansk Vegetarisk Forening Vestegnen har over de seneste år kontaktet spisesteder på Vestegnen for at få mere vegetarisk og vegansk mad. Men for det meste gør spisestederne ikke noget ved det.
Dennis Laursen, som er formand for lokalafdelingen DVF Vestegnen, fortæller i artiklen, at spisestederne ofter undskylder med, at der ikke er efterspørgsel nok. Men det er ikke rigtigt, for antallet af vegetarer og veganere stiger, og flere og flere, der ikke lever vegetarisk, ønsker også at spise grønnere. På Nørrebro og i Indre By i København blomstrer det op med grønne spisesteder, og restauranter udvider deres repertoire. Vegansk og vegetarisk mad er for alle:
“Det veganske køkken er jo ikke kun for veganere, ligesom det italienske køkken heller ikke kun er for italienere,” fortæller Dennis til Folkebladet.