Skip to content

Foredrag v. klinisk diætist Maria Felding: Vegansk kost til børn og lev sundt som veganer

Frugt Og Grøntsager
20. marts 2019
DVF2
frugt og grøntsager
frugt og grøntsager

Foredrag v. klinisk diætist Maria Felding: Vegansk kost til børn og lev sundt som veganer

Foredrag v. Klinisk Diætist Maria Felding

I april byder vi på to foredrag, som gør dig klogere på, hvordan både voksne og børn lever sundt på en vegansk kost.

Første foredrag: Vegansk kost til børn – 3. april

Sund, ernæringsrigtig kost til børn er vigtigt, og i særdeleshed de helt små fra 0-2 år, hvor udviklingen er på sit højeste. Men hvad er sund kost til børn? Og er det, der er sundt for voksne, også nødvendigvis sundt for børn?

Mens flere og flere familier begynder at spise grønnere for deres sundheds skyld, er andre usikre på, om en helt grøn – vegansk kost – kan dække næringsbehovene. Denne usikkerhed gør sig særligt gældende for børnefamilier.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at de helt små børn får en vegansk kost. Men hvorfor egentligt ikke? Skyldes det, at kød og andre animalske produkter er essentielle for dem? Er der visse næringsstoffer, der kun kan fås via kød?

Hvordan skal man i grunden forholde sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvis man giver sit barn en vegansk kost, og hvordan sikrer man, at barnet bliver dækket ind med næringsstoffer?

Til dette foredrag vil klinisk diætist Maria Felding komme rundt omkring alt væsentligt omkring sund og grøn ernæring til både småbørn og ældre børn. Hun vil både forklare om, hvad børn har brug for, hvad de ikke bør få, hvad en sund vegansk kost til børn indeholder, hvilke tilskud, der er relevante og meget meget mere.

 

HVOR OG HVORNÅR?
Foredraget finder sted i Kulturhuset Kilden i Brøndby d. 3. april kl. 18.30-20.30

BILLETTER
Medlemmer af DVF – 125 kr.
Øvrige – 150 kr.

Køb billetter her

 

Andet foredrag: Sådan bliver du en sund veganer – 9. april

En vegansk kost kan have store sundhedsfordele og være med til at forebygge flere livsstilssygdomme. Men den kan også være næringsfattig og mangelfuld.

I dette foredrag vil Maria Felding fortælle om, hvordan man sammensætter en vegansk kost, så den både er næringsrig og til gavn for ens sundhed, og derudover vil hun komme rundt om alle de hyppigste spørgsmål om kost, myter, relevante tilskud, gode og knapt så gode veganske produkter og andet relevant omkring en vegansk kost.

Heriblandt:
– Hvordan kan man være sikker på, man får nok calcium, B12, omega-3, selen og andre næringsstoffer på en vegansk kost?
– Hvad med de færdige veganske produkter – er nogle bedre end andre?
– Hvilken plantemælk bør man vælge?
– Kan en vegansk kost indeholde for meget af visse fødevarer?
– Hvad med soja, gluten, frugtsukker, olier osv?
– Er multivitaminer en god ide og hvilket mærke bør man i så fald vælge?
– Hvordan kan man optimere måltiderne?
– Hvilke sundhedsmæssige fordele og ulemper kan der være ved en vegansk kost?

 

HVOR OG HVORNÅR?
Foredraget finder sted i Kulturhuset Kilden i Brøndby tirsdag den 9. april kl. 19 til 21.

BILLETTER
Medlemmer af DVF – 65 kr.
Øvrige – 75 kr.

Køb billetter her

 

Om foredragsholderen:

Maria Felding er klinisk diætist og cand.scient. i klinisk ernæring. Selvstændig klinisk diætist siden 2014. Ernæringsskribent for bl.a. Lægemagasinet. Certificeret i plantebaseret ernæring fra T. Colin Campbell Center for Nutrition Studies & eCornell. Forfatter til bogen Den Plantebaserede Kost sammen med Tobias Schmidt Hansen. Forfatter til bogen Grønne Spirer.

Seneste nyt

Back To Top