Det er tid til at hæve ambitionsniveauet for vores fødevaresystem. Danske virksomheder skal sættes i førersædet for innovativ fødevareproduktion, og vi skal udvikle stærkere forretningsmodeller, der kan ruste Danmark til en ny virkelighed.
Vi lever i en verden, hvor hensynet til ikke bare fødevareproduktion, men også til klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd, fylder mere end nogensinde. Både på nationalt og internationalt plan.
En række virksomheder og organisationer – heriblandt Dansk Vegetarisk Forening – er gået sammen i et grønt vækstteam og har udformet ni anbefalinger, der leverer løsninger til udviklingen af det danske landbrug og fødevareerhverv.
– Danmark har et meget stort potentiale for at blive et foregangsland, som globalt viser vejen til udvikling af en fødevareproduktion, der skaber liv på landet, bedre forhold for både dyrene i produktionen og de vilde dyr og en langt større biodiversitet, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Du kan læse mere og se videoer på hjemmesiden her.
Fødevareproduktion er en dansk styrkeposition – vi besidder den nødvendige viden, de rette kompetencer og et spirende miljø af nye virksomheder, der har potentialet til at blive fremtidens førende producenter.
Anbefalingerne kan dermed være med til at skabe fundamentet for vækst i de fødevarevirksomheder, der bør udgøre kernen af fremtidig dansk fødevareproduktion.
Ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion
- Bedre plads til dyr og mindre udledning
Alle dyr skal have adgang til udearealer, og muligheden for at indføre lofter over antal dyr pr. hektar skal undersøges. Det vil reducere miljøbelastning, styrke dyrevelfærden og øge sundheden i produktionen.
- Omstillingsfond for landbrug, der vil ud af animalsk produktion
En ny fond – etableret i samarbejde mellem staten og pensionskasser – skal hjælpe landbrug, der ønsker at omlægge fra animalsk til plantebaseret produktion.
- Udfasning af sojaimport i 2035
Danmark skal udfase sojaimporten og i stedet støtte landmænd, der dyrker danske proteinrige afgrøder. En pulje på 800 mio. kr. skal sikre omstillingen og styrke foderproduktion baseret på danske råvarer.
- Offentlige indkøb skal følge kostrådene
Stat, regioner og kommuner skal stille krav om, at deres køkkener følger kostrådene og bruger minimum 90 procent økologi eller fødevarer med lavt klimaaftryk. Offentlige køkkener skal gå forrest i den grønne omstilling.
- EU’s indkomststøtte erstattes af belønning for grønne resultater
Direkte hektarstøtte og koblet støtte bør omdannes til betaling for konkrete resultater på klima, vandmiljø, biodiversitet og dyrevelfærd – særligt for at give mindre og nye landbrug bedre vilkår.
- Fjern moms på økologi
Økologiske fødevarer bør momsfritages. Det vil øge efterspørgslen, styrke sundheden, skabe bedre dyrevelfærd og hjælpe Danmark med at nå sine mål om mere økologi og plantebaseret produktion.
- Regulering og udfasning af pesticider
Et nationalt program skal udvikle alternativer til pesticider. En innovationspulje på 150 mio. kr. årligt i ti år skal støtte nye teknologier og styrke eksporten af pesticidfrie løsninger.
- Styrket eksportstrategi for plantebaserede fødevarer
Danmark skal have en samlet national strategi for plantebaseret eksport, så landet kan udnytte de voksende globale markeder, hvor efterspørgslen stiger markant.
- Ny fødevarefond til grøn omstilling
Den offentlige støtte, der via Promilleafgiftsfonden stadig gives til landbrugets egne produktionsafgiftsfonde for animalsk produktion, samles i en ny fødevarefond, der skal finansiere udvikling, forskning og markedsføring af økologiske og plantebaserede produkter.
Medlemmerne af det grønne vækstteam siger
Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse:
-Danmark har et meget stort potentiale for at blive et foregangsland, som globalt viser vejen til
udvikling af en fødevareproduktion, der skaber liv på landet, bedre forhold for både dyrene i
produktionen og de vilde dyr og en langt større biodiversitet.
Charlotte Skovgaard, administrerende direktør i Merkur Andelskasse:
– Vi ser økologien som hjørnesten i en helhedsorienteret strategi for klima, biodiversitet og dyrevelfærd. Som pengeinstitut for en betragtelig del af Danmarks økologiske og biodynamiske landbrug, ønsker vi, at politikerne kigger mod netop de landbrug, der producerer med respekt for naturen, og at man giver incitament til, at endnu flere kommer med. Det grønne vækstteams anbefalinger harmonerer præcis med den tilgang.
Rune-Christoffer Dragsdahl, Generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening:
– Vækst skal foregå inden for de planetære grænser, og det er plantebaserede fødevarer den stærkeste garant for. Vi har dygtige plantebaserede fødevarevirksomheder og gæve landmænd i Danmark, og de har brug for solide politiske rammer og investeringer som kan give det plantebaserede erhverv luft under vingerne. Vi får ikke mere natur i verden uden et skift i retning af en fødevareproduktion, der kan brødføde flere på mindre plads. Dvs. en mere plantebaseret fødevareproduktion.
Jeppe Juul, sekretariatsleder, Rådet for Grøn Omstilling:
-Med disse anbefalinger kan vi udvikle et landbrug, der både producerer mere plantebaseret mad, bliver fri af sin afhængighed af import af soja og ikke længere bruger skadelige pesticider. Det fødevaresystem, vi har i dag, har for store konsekvenser for klima, miljø, biodiversitet og sundhed. Det er afgørende at skifte retning. Og her spiller EU’s landbrugsstøtte en stor rolle. Samtidig skal vi støtte op om de mange gode kræfter, der allerede er i gang med at omlægge til mere økologi og på andre måder driver jordbrug med et større hensyn til jorden, vandmiljøet og klimaet og er med til at styrke lokalmiljøet.
Stella Staunstrup, Sekretariatschef, Plantebranchen:
-Det er tydeligt for enhver med øjne, at vi har brug for en ny vej for dansk fødevareproduktion. Vi skal ganske enkelt prioritere anderledes, end vi gør i dag, og investere massivt i en bedre fremtid. Et helt åbenlyst værktøj til at løfte den opgave er at få de offentlige måltider til at følge kostrådene. Det vil skabe et større hjemmemarked for planteproteiner, nedbringe vores enorme forbrug af animalske produkter og konkret vise danskerne, at en planterig tallerken er både lækker og mættende. Plantebranchen har løsningerne.
Rasmus Dose Sandorff, forperson Økologisk Ungdomsbevægelse:
-En udvikling af det danske landbrug og fødevaresystem mod et holistisk, naturnært og agroøkologisk madsystem er afgørende for både klimaet, miljøet, dyrene og os selv. Unge landbrugere, kokke, forbrugere og fødevareprofessionelle arbejder for udviklingen hver dag. Men hvis vi vil i mål, kræver det også politisk handling.
Sarah Hellebek, bestyrelsesmedlem Andelsgaarde:
-Der er ingen tid at spilde, når det gælder omstillingen af dansk landbrug. Med anbefalingerne kan vi støtte landbruget i vejen til et retfærdigt madsystem og hjælpe en ny generation ind i erhvervet.
Marie Sainabou Jeng, stifter og programdirektør i Madland:
–Fremtidens madsystem er her allerede. Hver dag arbejder tusindvis af småskala-aktører på tværs af værdikæden med innovation og løsninger, der skaber nye landbrug, produkter, madhandler, spisesteder, måltider og fællesskaber for forandring. De er rollemodeller for et gentænkt madsystem, der gavner borgere og samfund og fremmer sundhed, klima, biodiversitet, dyrevelfærd, trivsel og økonomi. Et bedre madland er inden for rækkevidde, derfor støtter vi op om de grønne anbefalinger til Regeringen for fremtidens madsystem.
August Hermann, projektleder Øm Klostergaard:
-På Øm Klostergaard ser vi, hvordan landbruget kan blive en del af løsningen, når det forstås som et levende økosystem og et fælles ansvar. Vi bakker op om det grønne vækstteams anbefalinger, fordi det peger på et nyt vækstbegreb, hvor sund jord, rent vand og stærke lokalsamfund er grundlaget for fremtidens økonomi.
Kim Qvist, Direktør Dansk Økojord:
-Gode og relevante anbefalinger, som nu skal knyttes op på et bæredygtigt generationsskifte, adgang til jord, kombineret med nye ejerformer, her bør staten spille en central rolle.
Cecilie Engvang Lund, Co-founder & COO Tempty Foods:
-Hvis Danmark skal lykkes med den nødvendige omstilling af fødevareproduktionen, må økologilovgivningen følge med udviklingen. I dag er reglerne så stramme, at nye klimavenlige teknologier som fermentering i praksis vanskeligt kan certificeres som økologiske. Hvis vi skal realisere rapportens ambition om et fødevaresystem, der bygger på innovation, lavt klimaaftryk og nye produktionsmetoder, kræver det en modernisering af økologiens rammer.
Henrik Christensen, CEO & Co-founder Perfect Season:
-Hvis vi ikke ønsker et land, der gør vores børn og børnebørn syge i fremtiden, skal økologi være standarden og ikke tilvalget. Derfor er vi nødt til at gøre det meget nemmere og mere økonomisk at omlægge til økologi alle steder.